Reglerne for arrest findes i retsplejelovens kapitel 56. Af § 627 fremgår det, at fogedretten kan foretage arrest til sikkerhed for pengekrav, når der ikke kan foretages udlæg for fordringen og det må antages, at muligheden for senere dækkning vil blive væsentlig forringet.

Arrest kan kun foretages af den judicielle foged og anvendes i tilfælde, hvor kreditors krav ikke er fastslået ved et af de i RPL § 478 nævnte eksegible retsgrundlag, herunder et opgjort skatte- eller afgiftskrav, der er tillagt udpantningsret. Arrest har således kun praktisk betydning, når betingelserne for at foretage udlæg ikke er tilstede.

Arrest medfører, at skyldneren bliver uberettiget til at råde over aktiver, som er omfattet af arresten. Herved sikrer kreditor sig, at der er noget at foretage udlæg i, når det nødvendige eksekutionsfundament foreligger.

Arresten afskærer dog ikke øvrige kreditorers adgang til at søge sig fyldestgjort i de arresterede aktiver.

Arrest er nærmere beskrevet i afsnit G. 9, hvortil der henvises.