Foreløbig beslaglæggelse
SKAT har en særlig hjemmel til beslaglæggelse af varer under smugleri og af køretøjer, der er anvendt i forbindelse med indsmugling eller forsøg på indsmugling af højt beskattede varer, jf. TDL §§ 83 og 84. Hvis den pågældende ikke frivilligt accepterer, at godset tages i bevaring, skal beslaglæggelse ske efter reglerne i retsplejelovens kapitel 74, hvilket vil sige, at sagen skal indbringes for retten inden 24 timer.
Når skattesamarbejdet under kontrol- eller revisionsbesøg, udlægsforretning eller i anden anledning, kommer ud for ovennævnte situationer, bør myndigheden tage de pågældende aktiver i bevaring, hvor dette skønnes nødvendigt.