Indhold
Dette afsnit handler om de særlige undtagelser om forældelse af skatte-, afgifts- og godtgørelseskrav, der indgår i en straffesag, hvor det fastslås, at tiltalte er skyldig. Se SFL § 34 b, der kun har betydning, hvis kravet ikke ellers har været særskilt ansat. Er det tilfældet, gælder fristerne i SFL §§ 26, 27 og 34 a.
Afsnittet indeholder:
- Forældelse af skattekrav inddraget i en straffesag
- Forældelse af skatte-, afgifts- eller godtgørelseskrav rejst efter straffesagens afslutning.
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser m.v.
Forældelse af skattekrav inddraget i en straffesag
Uanset om den formueretlige forældelsesfrist, dvs. tre eller ti år, for et skattekrav allerede er udløbet, vil kravet alligevel ikke være forældet, hvis følgende betingelser er opfyldt:
- Tiltalte findes skyldig i det strafbare forhold.
Se SFL § 34 b, 1. punktum.
Forældelsen af kravet, når straffesagen er afsluttet, indtræder herefter først ti år fra sagens afslutning. Se forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3.
Forældelse af skatte-, afgifts- og godtgørelseskrav rejst efter straffesagens afslutning
Uanset om den formueretlige forældelsesfrist, dvs. tre eller ti år, for et skatte-, afgifts- eller godtgørelseskrav allerede er udløbet, vil kravet alligevel ikke være forældet, hvis følgende betingelser er opfyldt:
- Tiltalte er fundet skyldig i straffesagen eller har vedtaget bøde eller anden strafferetlig sanktion
- Varsling om fastsættelse af kravet er afsendt inden et år efter endelig afslutning af straffesagen, henholdsvis vedtagelse af bøde eller anden strafferetlig sanktion.
Se SFL § 34 b, 2. punktum.
►Som eksempel på anvendelse af reglen kan nævnes SKM2011.575.LSR, hvor betingelserne for en ansættelsesforhøjelse efter reglen i SFL § 34 b, 2. punktum var opfyldt, men ansættelsen kunne alligevel ikke gennemføres, fordi det afledede skattekrav var bortfaldet og dermed forældet inden 1. januar 2008, således at overgangsreglen om forlængelse af tidligere gældende forældelsesregler frem til 1. januar 2011 ikke fandt anvendelse.◄
Når en sådan varsling er fulgt op med en afgørelse, indtræder der tidligst forældelse af kravet et år efter meddelelse om afgørelsen. Se SFL § 34 a, stk. 2.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser, m.v.
Landsskatteretskendelser Afgørelsen i stikord Særlige kommentarer
►SKM2011.575.LSR◄ |
►Reglen i SFL § 34 b kunne ikke anvendes som følge af bortfald af det afledede krav◄ |
|
|
|
|
|
|
|