åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "E.A.8.5.4 Hvornår skal et køretøj registreres i Danmark, og hvornår må man bruge et udenlandsk køretøj i Danmark?" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvornår et køretøj skal registreres her i landet som følge af, at køretøjets ejer eller bruger bliver anset for at have hjemsted her i landet. Afsnittet beskriver samtidig reglerne for, hvornår man må bruge et udenlandsk køretøj her i landet.

Afsnittet indeholder:

  • Hvornår skal et køretøj registreres
  • Når ejeren eller brugeren bor i flere stater (dobbeltdomicil)
  • Når ejeren eller brugeren flytter fra Danmark
  • Når ejeren eller brugeren flytter til Danmark
  • Bevis for bopæl eller hjemsted
  • Bevis, der giver ret til at bruge et udenlandsk køretøj i Danmark
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Hvornår skal et køretøj registreres

Et køretøj skal normalt registreres i Køretøjsregisteret (før køretøjet tages i brug på færdselslovens område), hvis køretøjets ejer har bopæl eller hjemsted her i landet. Der er dog visse tilfælde, hvor dette ikke gælder. Se registreringsbekendtgørelsen § 7 og § 8.

Køretøjet skal ikke registreres i Køretøjsregisteret, selvom køretøjets ejer har bopæl eller hjemsted her i landet, hvis

  • der er en bruger af køretøjet, og denne bruger ikke har bopæl eller hjemsted her i landet og
  • ejeren har givet afkald på retten til at bruge køretøjet i den aftalte brugsperiode. Se registreringsbekendtgørelsen § 41 om definition af en bruger.

Hvis køretøjets ejer ikke har bopæl eller hjemsted her i landet, skal køretøjet dog stadig registreres i Køretøjsregisteret, hvis der er en bruger af køretøjet, og denne har bopæl eller hjemsted her i landet.  Som bruger anses i denne sammenhæng en fysisk eller juridisk person, der i 30 dage eller mere råder over køretøjet på færdselslovens område. Pligten til at anmelde køretøjet til registrering i Køretøjsregisteret påhviler i disse tilfælde tillige brugeren af køretøjet .

 Der vil således være registreringspligt for en herboende, som låner eller lejer et udenlandsk registreret køretøj, og råder over dette på færdselslovens område i 30 dage eller mere. Dette betyder konkret, at der skal betales registreringsafgift og der skal danske nummerplader på køretøjet. Registrering og afgiftsbetaling skal være gennemført inden 14 dage efter at køretøjet er taget i brug på færdslelsovens område .

Hvornår har man bopæl eller hjemsted her i landet?

En person anses for at have bopæl her i landet, hvis personen er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet.

En person, der ikke er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, regnes alligevel for at have bopæl her i landet, hvis

  • den pågældende opholder sig her i landet i 185 dage eller mere, eller
  • den pågældende opholder sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder.

En virksomhed regnes for at have hjemsted, der hvor den har sin faste drift. Se artikel 5 i OECD's modelkonvention for beskatning af indkomst og formue.

Når ejeren eller brugeren bor i flere stater (dobbeltdomicil)

I tilfælde hvor en ejer eller bruger af et køretøj samtidigt har bopæl i flere stater (dobbeltdomicil), anses den pågældende, i relation til registrering af køretøjer, for at have bopæl i den stat mv., hvor den pågældende er hjemmehørende. Se registreringsbekendtgørelsen § 10.

En person anses for hjemmehørende dér, hvor den pågældende normalt opholder sig. Det vil sige, et sted den pågældende opholder sig mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning.

En person, der er uden erhvervsmæssig tilknytning til et sted, er hjemmehørende det sted, hvor den pågældende normalt opholder sig. Det vil sige, at personen opholder sig et sted mindst 185 dage inden for et kalenderår, på grund af en privat tilknytning mellem den pågældende og det sted, hvor den pågældende bor.

En person, der ikke har privat og erhvervsmæssig tilknytning til samme sted, og som derfor er nødt til skiftevis at tage ophold på forskellige steder i to eller flere EU/EØS-stater, er hjemmehørende på stedet for den private tilknytning. Dette er under forudsætning af, at den pågældende regelmæssigt vender tilbage til dette sted,  hvilket vejledende er mindst to gange om måneden.  Der stilles dog ikke krav om, at personen vender regelmæssigt tilbage, hvis den pågældende opholder sig her i landet med henblik på at udføre en arbejdsopgave af tidsbegrænset varighed  på ikke over 6 måneder inden for 12 måneder.  Hvis en person følger undervisning på et universitet eller en anden skole, medfører det ikke overflytning af hjemsted.

En person med tidsbegrænset arbejde her i landet eller som følger undervisning her i landet anses for hjemmehørende her i landet, hvis den pågældende opholder sig her i landet i et år, eller hvis den pågældende opholder sig her i landet i afbrudte perioder, dvs. at den pågældende inden for en periode på 24 måneder opholder sig her i landet i tilsammen 365 dage eller mere. Dette gælder dog ikke, hvis den anden stat, hvor den pågældende også har bopæl, er en EU/EØS-stat, og

  • den pågældendes ægtefælle og børn bor i denne anden stat, eller
  • denne anden stat modsætter sig, at den pågældende regnes for hjemmehørende her i landet. Se nedenfor.

I tilfælde hvor SKAT anser en person for hjemmehørende her i landet, og den anden stat, hvor den pågældende tillige har bopæl, er en EU/EØS-stat, underretter SKAT den kompetente myndighed i denne anden stat om den påtænkte afgørelse med et varsel på 8 uger. Fremsætter myndigheden indsigelse mod den påtænkte afgørelse, afgør SKAT spørgsmålet om, hvor den pågældende er hjemmehørende, i forståelse med myndigheden. Meddeler myndigheden inden fristens udløb, at den er enig i den påtænkte afgørelse, kan SKAT træffe afgørelsen på dette tidspunkt. Undlader myndigheden at svare inden fristens udløb, kan SKAT træffe afgørelsen som varslet.

Når ejeren eller brugeren flytter fra Danmark

Hvis en registreret ejer eller bruger af et køretøj opgiver sin bopæl eller sit hjemsted her i landet, skal køretøjet afmeldes eller omregistreres til en ny ejer eller en ny bruger. Det er dog en betingelse, at den fraflyttende har været afgørende for registreringen i Køretøjsregisteret efter registreringsbekendtgørelsen § 7.

Dette gælder dog ikke, hvis den pågældende kun tager ophold i en anden stat, Færøerne eller Grønland i mindre end 185 dage. Se registreringsbekendtgørelsen § 11.

Når ejeren eller brugeren flytter til Danmark

Hvis et udenlandsk køretøj skal bruges på færdselslovens område, og køretøjets ejer eller bruger bosætter sig her i landet, skal køretøjet registreres i Køretøjsregisteret inden 14 dage efter tilflytningen. Pligten til at anmelde køretøjet til registrering i Køretøjsregisteret påhviler også brugeren af køretøjet. Se registreringsbekendtgørelsen § 12.

Bevis for bopæl eller hjemsted

Ethvert egnet bevismiddel, herunder identitetskort eller andet gyldigt dokument, kan bruges som bevis på, at en person har bopæl, hjemsted eller tilknytning i en anden EU/EØS-stat. Se registreringsbekendtgørelsen § 13.

Hvis SKAT er i tvivl, om en erklæring om bopæl eller hjemsted i eller tilknytning til en anden EU/EØS-stat er gyldig, og den er givet på grundlag af et bevismiddel som nævnt oven for, kan SKAT kræve yderligere oplysninger eller beviser med henblik på specifikke kontrolforanstaltninger.

Bevis, der giver ret til at bruge et udenlandsk køretøj her i landet

En person kan ikke bruge et udenlandsk køretøj her i landet uden forudgående tilladelse fra SKAT, medmindre andet er bestemt i reglerne for brugen af et udenlandsk køretøj her i landet. Se registreringsbekendtgørelsen Kapitel 6, §§ 17-26. Se afsnit E.A.8.5.5.2.

SKAT kan efter anmodning give tilladelse til at bruge et udenlandsk køretøj her i landet. Tilladelsen angiver under hvilke betingelser, køretøjet kan anvendes. En sådan tilladelse udstedes for højst 12 måneder, men kan fornys. Se registreringsbekendtgørelsen § 14.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

 Byretsdomme

   

 SKM2011.802BR

Sagsøgeren gjorde gældende, at sagsøgeren ikke havde bopæl i Danmark i registreringsbekendtgørelsens forstand. Retten fandt, at sagsøgeren på baggrund af bevisførelsen ikke havde godtgjort, at sagsøgeren havde opgivet sin bopæl i Danmark. Retten fandt det godtgjort, at sagsøgeren var bruger af bilen, jf. den dagældende registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 3, og fandt herefter, at sagsøgeren hæftede for betalingen af registreringsafgift. Skatteministeriet blev på denne baggrund frifundet.

 

Landsskatteretskendelser

   
SKM2011.601.LSR

En polsk statsborger med bopæl i både Danmark og Polen var ikke registreringsafgiftspligtig af et polsk indregistreret køretøj ejet af et polsk selskab. Det fandtes ikke godtgjort, at der forelå en aftale om 6 måneders brugsret, hvorfor han ikke var omfattet af begrebet "bruger", jf. registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 3. 

 
 SKM2011.128.LSR

Der blev meddelt afslag på tilladelse til kørsel her i landet med en islandsk registreret bil.

I tilfælde, hvor en ejer eller bruger af et køretøj samtidig har bopæl i flere stater m.v., anses den pågældende at have bopæl i den stat m.v., hvor den pågældende er hjemmehørende.

En person anses for hjemmehørende det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig, det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår, på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning.

 
SKM2011.127.LSR

Der blev meddelt afslag på tilladelse til kørsel her i landet med en polsk indregistreret bil.