Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de regler, der gælder for restanceinddrivelsesmyndigheden (RIM), og som bl.a. regulerer snitfladerne mellem opkrævning og inddrivelse.

Afsnittet indeholder:

• Oversigt over relevante love
• Hvilke krav skal inddrives af RIM?

Oversigt over relevante love

Nedenfor angives relevante regler om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Bemærk:

Oversigten indeholder ikke love om særlige opkrævningsregler. Om opkrævningsregler på skatteområdet, se fx lovbekendtgørelse nr. 1402 af 07.12.2010 om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven).

Oversigt over relevant lovgivning:

Hvilke krav skal inddrives af RIM?

Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger til det, er RIM. Se INDOG § 2, stk. 1. Denne delegationskompetence er udnyttet, fordi RIM er told- og skatteforvaltningen. Se § 2 i inddrivelsesbekendtgørelsen.

RIM kan inddrive samtlige krav med tillæg af renter, gebyrer, afgifter og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige. Se INDOG § 1. Bilag 1 til INDOG er en gruppering af de kravstyper, der skal inddrives af RIM.

Skatteministeren kan fastsætte regler om, at loven også finder anvendelse på fordringer, der er fastsat ved lov eller i henhold til lov, hvilket han har gjort i inddrivelsesbekendtgørelsens § 1.

Begrebet det offentlige

Begrebet det offentlige skal forstås bredt. Det betyder, at også fordringer fra bl.a.

• statsvirksomheder
• nettostyrede virksomheder
• indtægtsdækkede virksomheder
• selvejende institutioner
• institutioner med mindre supplerende virksomhed og
• særlige fonde er omfattet af lovens anvendelsesområde. INDOG dækker derfor både offentlige og civile fordringer.

Krav, der opkræves og inddrives af det offentlige på andres vegne

INDOG gælder også fordringer, der opkræves og inddrives på vegne af andre, herunder

• underholdsbidrag for private og udenlandske kreditorer
• krav om tilbagebetaling fra A-kasser
• fordringer på kontrolafgift fra trafikselskaber
• fordringer på gebyrer fra private klagenævn
• krav fra Landsbyggefonden, Byggeskadefonden og Grundejernes Investeringsfond
• pligtige indbetalinger og bidrag efter lov om almene boliger
• lov om friplejeboliger
• krav fra Byggeskadefonden om byfornyelse
• ekstraordinære bidrag efter lov om byfornyelse og udvikling af byer
• krav fra Grundejernes Investeringsfond på pligtige indbetalinger fra lov om midlertidig regulering af boligforholdene
• krav fra administrator på indbetaling fra ejer efter lov om tvungen administration af udlejningsejendomme
• krav på licens og kontrolafgift fra DR
• krav fra godkendte undervisningsinstitutioner
• krav fra bilsyn.

  Se Inddrivelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 1.

  Udenlandske fordringer, der inddrives i Danmark og danske fordringer, der inddrives i udlandet

  Udenlandske fordringer, der inddrives i Danmark, og danske fordringer, der inddrives i udlandet, er også omfattet af loven. Dog sådan at inddrivelsesdirektivet og den nordiske bistandsaftale samt dobbeltbeskatningsaftalerne fortsat gælder. Se INDOG § 1, stk. 2.

  Loven gælder også for opkrævning og inddrivelse af

  • udenlandske
  • færøske eller grønlandske

  skattekrav i skattesager, som ikke er straffesager

  • andre krav fra det offentlige, som efter anmodning fra den kompetente myndighed i den pågældende stat, på Færøerne eller i Grønland opkræves eller inddrives her i landet i overensstemmelse med
    • Danmarks forpligtelser efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst
    • en anden international overenskomst, konvention eller
    • en administrativt indgået aftale om administrativ bistand i skattesager.

  Se INDOG § 1, stk. 2.

  Bemærk:

  Der gælder dog fortsat særlige regler om udlægskompetencen for krav, som inddrives her i landet i henhold til EUs Inddrivelsesdirektiv. For krav, som inddrives her i landet i henhold til EUs Inddrivelsesdirektiv, gælder det, at udlægskompetencen fortsat ligger hos fogedretten.

  Se også

  Se også Inddrivelsesvejledningens afsnit J.2.11 for en uddybning af disse regler.