Indhold
Dette afsnit handler, om hvordan, hvornår og af hvad medarbejdere skal beskattes, når de har modtaget købe- og tegningsretter omfattet af LL § 28.
Afsnittet indeholder:
- Hvordan beskattes købe- og tegningsretter?
- Medarbejderens avanceopgørelse
- Overgangsregler for køberetter
- Overgangsregler for tegningsretter.
Hvordan beskattes købe- og tegningsretter?
Købe- og tegningsretter omfattet af LL § 28, beskattes som lønindkomst jf. SL § 4 og LL § 16. Beskatningsgrundlaget er værdien af købe- og tegningsretterne.
Værdien opgøres som forskellen mellem aktiens handelsværdi på udnyttelsestidspunktet og udnyttelseskursen for købe- eller tegningsretten med fradrag af medarbejderens eventuelle egenbetaling for købe- eller tegningsretten. Hvis medarbejderen har ydet en egenbetaling, skal dette være med beskattede midler.
Hvis købe- eller tegningsretterne sælges, så opgøres værdien som salgssummen fratrukket en eventuel egenbetaling for købe- eller tegningsretterne på tildelingstidspunktet.
Hvis køberetterne udnyttes ved differenceafregning, så beskattes det udbetalte beløb, fratrukket en eventuel egenbetaling. Differenceafregning betyder, at medarbejderen modtager et beløb svarende til forskellen mellem købskursen og aktiens markedskurs på udnyttelsestidspunktet.
Den opgjorte værdi af købe- eller tegningsretterne skal beskattes som personlig indkomst på udnyttelses- eller salgstidspunktet. Se PSL § 3. ►Beskatningen af medarbejderen sker efter gældende regler på beskatningstidspunktet. Se SKM2011.813.ØLR.◄
Der skal betales AM-bidrag af værdien af købe- eller tegningsretterne når de udnyttes eller sælges. Se AMBL § 2, stk. 2, nr. 7.
Se også
Se også afsnit C.A.5.1.1 om LL § 16.
Medarbejderens avanceopgørelse
Hvis medarbejderen udnytter tildelte tegningsretter, så vil der altid ske levering, da tegningsretter kun kan opfyldes ved tegning af aktier.
Køberetter kan udnyttes på to måder, de kan enten
- udnyttes til køb og levering af aktier, eller
- udnyttes ved differenceafregning.
Aktier, der købes eller tegnes ved udnyttelse af købe- eller tegningsretter, anses for anskaffet til aktiernes markedskurs på udnyttelsestidspunktet. Det vil sige, at værdien kan opgøres som summen af
- det beløb, der er betalt for aktien på udnyttelsestidspunktet, den værdi, der er lagt til grund for personalegodebeskatningen, og
- det beløb, medarbejderen eventuelt selv har betalt for købe- eller tegningsretterne.
Aktierne anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor tegningsretten udnyttes til tegning af aktier. Dette resultat følger af praksis for aktieavancebeskatningsloven.
Aktierne anses for anskaffet på udnyttelsestidspunktet for de bagvedliggende købe- eller tegningsretter. Dette følger af principperne i KGL § 33, stk. 1, sidste pkt.
Se også
Se også afsnit C.B.2.2.2 om beskatning efter ABL.
Overgangsregler for køberetter
LL § 28 har kun virkning for køberetter, der er retserhvervet efter den 31. marts 1999. Se om overgangsreglerne i LV 2000, Almindelig del, afsnit A.B.1.12, Køberetter m.v.
Reglerne, der omhandler køberetter, der er retserhvervet før den 1. april 1999, ses i LV 1998, Almindelig del, afsnit A.B.1.12, Køberetter mv.
Overgangsregler for tegningsretter
Tegningsretter blev 1. januar 2001 omfattet af LL § 28. Før 1. januar 2001 blev tegningsretter beskattet som løn på retserhvervelsestidspunktet, altså de samme regler som gælder tegningsretter, der ikke er omfattet af LL §§ 7 A, 7H eller 28. Der skal dog ikke betales AM-bidrag.
Se også
Se også afsnit C.A.5.17.2.2.2. om tegningsretter omfattet af LL § 16.