►

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om den skattemæssige behandling af erstatningssummer, der udbetales fra banker og andre pengeinstitutter mv. som følge af utilstrækkelig rådgivning mv.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Udgangspunktet er, at erstatningssummer skattemæssigt behandles på samme måde som den indtægt, erstatningen træder i stedet for. Det gælder både for værdipapirer, omfattet af aktieavancebeskatningsloven, og værdipapirer, omfattet af kursgevinstloven.

Den skattemæssige behandling er den samme, uanset om erstatningen betales fordi:

• Pengeinstitutankenævnet eller domstolene har afgjort, at banken skal betale erstatning
• Banken på grundlag af den foreliggende retspraksis forventer, at banken vil blive anset for erstatningsansvarlig, såfremt sagen påklages.
• Banken pr. kulance betaler erstatning.

Erstatninger skal beskattes på det tidspunkt, hvor der indgås endelig og bindende aftale mellem kunden og pengeinstituttet. Se dog nedenfor. Det er en forudsætning for, at der kan anses at foreligge en endelig og bindende aftale, at den præcise størrelse af erstatningssummen kan fastsættes på baggrund af aftalen.

Indgås den bindende aftale om erstatningen i samme indkomstår, som værdipapiret tilbageleveres til pengeinstituttet eller sælges til tredjemand, er det den samlede sum, som skal behandles som en afståelsessum i afståelsesåret.

Hvis der derimod kun er indgået aftale om principperne for en eventuel fremtidig fastsættelse af en erstatning, er det først på det tidspunkt, hvor en eventuel erstatningssum kan opgøres, at der kan anses at foreligge en endelig og bindende aftale om erstatning.

Indgås en endelig og bindende aftale om erstatningen i et senere indkomstår end det år, hvori værdipapirerne er tilbagesolgt til banken eller solgt til tredjemand, skal erstatningssummen anses for en regulering af afståelsessummen, og skatteansættelsen for afståelsesåret kan genoptages. Genoptagelse er dog begrænset af 10-års-reglen i skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4. Hvis reguleringen af afståelsessummen i afståelsesåret har betydning for senere indkomstår, som også er afsluttet, skal skatteansættelsen for disse indkomstår også genoptages.

Hvis banken tilbagekøber værdipapiret for samme beløb, som kunden havde købt værdipapiret for, hvilket betyder, at banken betaler markedskursen med tillæg af et erstatningsbeløb for det tab, der er opstået i kundens ejertid, skal hele tilbagekøbssummen skattemæssigt behandles som afståelsessum på de pågældende værdipapirer. Kunden får udbetalt et beløb, svarende til købsprisen, mod at tilbagelevere værdipapiret.

Hvis kunden i sin ejertid har fået udbytte af aktier eller renter af obligationer, skal disse udbytter og renter beskattes som henholdsvis udbytte og rente, uanset at den efterfølgende erstatning reduceres med udbytterne eller renterne. Se LL § 16 A, stk. 1, og SL § 4 e. Det betyder, at uanset at kunden samtidigt med tilbagelevering af værdipapirerne får en erstatning, der svarer til den oprindelige købspris reduceret med udbytter eller renter, og hvor hensigten civilretligt er at stille kunden, som om aftalen aldrig var indgået, så kan dette ikke opnås skattemæssigt. Kunden kan derfor heller ikke få genoptaget sine skatteansættelser for tidligere indkomstår og få indkomsten nedsat med de modtagne udbytter eller renter. Skattemæssigt er konsekvensen, at udbytter og renter beskattes i de indkomstår, hvor der er erhvervet endelig ret til udbytterne eller renterne, og at afståelsessummen for værdipapiret eventuelt vil være mindre end anskaffelsesummen. Der opstår derved et tab, som skattemæssigt skal behandles efter de sædvanlige regler for tab på den pågældende værdipapirtype. Det gælder, uanset om tabet er fradragsberettiget, om tabet er fradragsberettiget som kildeartsbegrænset fradrag, eller om tabet ikke er fradragsberettiget.

Hvis kunden har lånt penge til at købe de værdipapirer, som erstatningen vedrører, og kunden har haft renteudgifter på lånet, vil kunden i visse tilfælde samtidigt med tilbagelevering af værdipapirerne få en erstatning, der svarer til den oprindelige købspris med tillæg af kundens renteudgifter. I den situation kan kunden - uanset den indgåede aftale om erstatning - foretage fradrag for renterne på lånet. Se SL § 6 e. Afståelsessummen vil i den situation i visse tilfælde være større end anskaffelsessummen. Der opstår derved en gevinst, som skattemæssigt skal behandles efter de sædvanlige regler for gevinst på den pågældende værdipapirtype. 

Se i øvrigt styresignal af 31. august 2010 (SKM2010.529.SKAT) og de deri nævnte eksempler. Det bemærkes, at den i styresignalet nævnte afgørelse fra Skatterådet (SKM2009.374.SR) er ændret ved kendelse fra Landsskatteretten af 19. oktober 2011 (SKM2011.787.LSR). Se afsnit 2.1.4.10 om salg og tilbagekøb.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: