Begrebet fast ejendom anvendes om grunde med og uden bygninger, men det dækker også over en lang række aktiver, der normalt opfattes som løsøre, men som indgår i en
driftsøkonomisk enhed med bygninger.
En opklodset pølsevogn med indlagt el og vand samt afløb må normalt betragtes som en fast ejendom i reglen på lejet grund (fx en kommunal stadeplads). Se TfS 1984, 119 LSR. Et
udlæg i en sådan pølsevogn må derfor lyses i et bygningsblad om bygning på lejet grund. Se TL § 19, stk. 1.
Udlæg i fast ejendom omfatter også tilbehør til ejendommen efter TL §§ 37 og 38, medmindre andet er bestemt. Se RPL § 518, stk. 2.
Der kan altså foretages udlæg i ejendommen alene, men hvis intet er anført i fogedbogen herom, vil tilbehøret være omfattet af udlægget.
Omvendt kan der ikke foretages udlæg kun i tilbehøret, medmindre skyldneren og alle øvrige berettigede i ejendommen samtykker heri. Se RPL § 510, stk. 1.
Det er i TL §§ 37 og 38 fastslået, hvilke løsøregenstande, der betragtes som tilbehør til den faste ejendom.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Landsskatteretskendelser
|
|
TfS 1984, 119 LSR
|
Dommen fastslår, at en pølsevogn, hvor der var indlagt el og vand samt afløb, var en fast ejendom. Et udlæg i en pølsevogn under disse forudsætninger er derfor
et udlæg i fast ejendom og ikke i løsøre. Udlægget skal derfor tinglyses.
Pølsevogn var fast ejendom
|
|