1. Personalegoder værdiansættes til markedsværdien

Personalegoder, der er skattepligtige i henhold til ligningslovens § 16, værdiansættes skattemæssigt som udgangspunkt til markedsværdien.

Betaler den ansatte vederlag til arbejdsgiveren mv. for benyttelse af et personalegode, reduceres værdiansættelsen med beløbet.

For køb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, gælder dog, at der alene skal ske beskatning af den ansattes fordel ved købet, i det omfang rabatten overstiger arbejdsgiverens avance.

Tilskud af forholdsvis begrænset omfang til kaffe-, kantine- og kunstordninger samt tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, beskattes ikke.

Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere mv. overstiger 5.500 kr. for 2012, jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Den beløbsmæssige bagatelgrænse finder ikke anvendelse på personalegoderne fri bil, fri sommerbolig, fri lystbåd, fri kost og logi når værdiansættelsen foretages efter de af Skatterådet fastsatte normalværdier, fri telefon herunder fri datakommunikationsforbindelse og fri computer med tilbehør, fri helårsbolig, personalelån og tv- og radiolicens.

Det bemærkes, at bagatelgrænsen på 5.500 kr. er uændret i årene 2009-2013, jf. personskatteloven § 20, stk. 3.

2. Værdi af fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd

Værdiansættelsen for fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4-6.

3. Værdi af fri telefon, computer og internetadgang

Med virkning fra 1. januar 2012 genindføres beskatningen af fri telefon, computer og internetadgang med udgangspunkt i de regler, der var gældende før 1. januar 2010, hvor multimediebeskatningen blev indført.

De omfattede goder svarer således til de goder, der indtil 1. januar 2012 var omfattet af multimediebeskatningen - det vil sige telefon, computer eller datakommunikationsforbindelse.

En computer, som anvendes arbejdsmæssigt, og som ikke er stillet til rådighed som led i en aftale om lønnedgang, er med virkning fra 1. januar 2012 skattefri. Internetforbindelser, der giver adgang til arbejdsgiverens netværk, udløser heller ikke beskatning.

Hvis arbejdstageren i 2012 indgår aftale med arbejdsgiveren om at få stillet en computer til rådighed ved lønnedgang, medregnes et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Har udstyret kun været til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori udstyret ikke har været til rådighed.

Fri telefon beskattes med 2.500 kr. årligt pr. person (2012-niveau), dog nedsat med 25 pct. til 1.875 kr. for ægtefæller, hvor begge har fri telefon. Det er en betingelse for ægtefællerabatten, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af goderne før reduktion udgør et grundbeløb på mindst 3.300 kr. (2010-niveau).

For fri telefon gælder desuden, at den skattepligtige værdi på 2.500 kr. pr. person gælder, uanset om arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et vist beløb refunderer den skattepligtiges telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne. Den skattepligtige værdi gælder også, selv om der eventuelt kan være tale om et mindre beløb end 2.500 kr., da den skattepligtige værdi kan dække andet end løbende telefonudgifter. Den skattepligtige har således ikke mulighed for at fratrække egne udgifter til telefon i den skattepligtige værdi.

Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

4. Værdi af fri helårsbolig

Ansatte, der har hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed, beskattes, såfremt der betales en leje, der ligger under den faktiske markedsleje eller under den skematiske markedsleje for 2012, som fremgår af bilag 1 og 2.

Den ansatte beskattes af forskellen mellem den faktisk betalte leje og værdien opgjort efter disse regler.

Skemalejesatserne for 2012 er reguleret op med 10 pct. i forhold til tallene for 2011.

Hvis arbejdsgiveren mv. udover den fri bolig også betaler for udgifter, der normalt afholdes af lejeren, fx el, varme mv., skal betalingen herfor beskattes.

For ansatte, til hvis helårsbolig, der er knyttet bopæls- og fraflytningspligt eller kun fraflytningspligt, gives et nedslag i værdien, se nedenfor.

4.1 Bopæls- og fraflytningspligt

Hvis der til en helårsbolig, som en ansat har fået stillet til rådighed, er knyttet bopæls- og fraflytningspligt, gives der ved beregningen af den skattemæssige værdi af boligen et nedslag på 30 pct. i værdien efter markedslejen/den skematiske markedsleje.

Det skattepligtige beløb efter nedslaget kan højst udgøre et maksimumsbeløb svarende til 15 pct. af den ansattes faste pengeløn (den sædvanlige løn i form af penge før beregning af arbejdsmarkedsbidrag og skat samt eventuelt eget pensionsbidrag).

Maksimumsbeløbet skal dog mindst beregnes som 15 pct. af 160.000 kr.

4.2 Fraflytningspligt

Ved opgørelsen af den skattemæssige værdi af en helårsbolig, som den ansatte ikke har pligt til at bebo, men alene pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør, gives et nedslag på 10 pct. i værdien efter markedslejen/den skematiske markedsleje.

Skatteministeriet forventer, at skemalejesatserne afskaffes med virkning fra 2013, således at beskatningen fra 1. januar 2013 vil skulle ske på baggrund af boligens markedsværdi. Der vil i så fald fra 2013 til brug for beskatningen af den ansatte skulle foretages en individuel vurdering af den enkelte boligs udlejningsværdi efter lejelovgivningens regler om lejefastsættelse. Der vil blive udsendt nærmere information herom i løbet af 2012.

5. Værdi af personalelån

Ansatte i finanssektoren, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren, skal i henhold til ligningsloven § 16, stk. 3, alene beskattes i det omfang, lånet er ydet til en lavere rente, end hvad der svarer til arbejdsgiverens omkostninger (kostprisen for de penge, der udlånes) i forbindelse med lånet.

For andre ansatte, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren til en lavere rente end på almindelige markedsvilkår, skal den herved opnåede fordel beskattes.

Med udtrykket "gennem arbejdsgivere" menes, at lån kan optages på anden måde end direkte hos arbejdsgiveren, men der skal være tale om, at arbejdsgiveren også hæfter for lånet. Hvis arbejdsgiveren blot formidler lån, og yder et tilskud til udgiften for at nedbringe den renteudgift, som den ansatte skal betale til långiver, er der tale om et tilskud til lønnen, som skal beskattes efter de almindelige regler herom. 

Den ansatte vil som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af forskellen mellem den betalte rente og den af Finanstilsynet fastsatte referencerente i henhold til § 213, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 8. august 2011 (svarende til den tidligere mindsterente i kursgevinstlovens § 38). Låntageren kan samtidig fratrække et tilsvarende beløb som yderligere renteudgift (kapitalindkomst).

Hvis den betalte rente er lavere end renten i henhold til § 213, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed (svarende til den tidligere mindsterente), men svarer til den rente, der henholdsvis modsvarer arbejdsgiverens omkostninger, henholdsvis kan opnås på almindelige markedsvilkår, kan denne lægges til grund, og der skal derfor ikke ske beskatning.

Den af Finanstilsynet fastsatte referencerente efter lov om finansiel virksomhed § 213, stk. 2 offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside på http://finanstilsynet.dk/da/Tal-og-fakta/Oplysninger-for-virksomheder/Rente-til-beregning-af-reserver.aspx.

6. Værdi af særligt køretøj - beskatning af privat kørsel

Ansattes private kørsel i biler, der efter deres art og fremtræden ikke er anvendelige som alternativ til en privat bil, beskattes ikke efter de almindelige regler om firmabil til rådighed for privat kørsel, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 (procentreglerne). Det drejer sig om fx lastvogne, kranvogne, værkstedsvogne og andre specialkøretøjer.

Hvis den ansatte anvender bilen i eget erhvervsmæssigt øjemed, eller den private anvendelse ikke sker i tilknytning til den erhvervsmæssige anvendelse af bilen, skal anvendelse af arbejdsgiverens bil beskattes med et beløb, der svarer til det, det vil koste den pågældende at leje en bil med tilsvarende anvendelsesmuligheder, jf. ligningsloven § 16, stk. 3.

Ansattes private kørsel i de nævnte særlige køretøjer, der sker i tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel, og som overstiger 1.000 km om året, beskattes med den fastsatte kilometertakst for godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel. For 2012 er satsen 3,80 kr. pr. km.

7. Ikrafttræden mv.

Meddelelsen har virkning fra den 1. januar 2012. 

Bilag 1

Beskatning af helårsbolig - Skatteministeriets satser

Nettoetageareal af værelser og kamre i m2, se nedenfor om de foreløbige regler efter kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2007

Kommuner henført til stedtillægssats

Øvrige kommuner

>  17-21

>  21-25

>  25-30

>  30-37

> 37-45

>  45-55

>  55-67

>  67-82

>  82-100

>  100-122

>  122-148

>  148

VI og V Se under a)

IV og III Se under b)

- 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

- - 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

- - - - 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

- - - - - 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

- - - - - - 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

- - - - - - - 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

- - - - - - - - - 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

- - - - - - - - - - - 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

- - - - - - - - - - - - - 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

- - - - - - - - - - - - - - - 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

- - - - - - - - - - - - - - - - - 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

kr.årl. 10.649 11.560 12.574 13.554 14.552 15.577 16.868 17.721 19.187 20.888 22.356 23.968 25.727 24.671 27.138 30.160 33.297 36.496 39.576 44.211 48.905 53.337 58.292 62.753 67.386 75.140 76.892 81.412 86.163 91.003 95.491 98.162

kr.årl. 8.712 9.415 10.471 11.352 12.379 13.292 14.229 15.256 15.987 17.513 18.867 20.214 21.505 23.029 24.292 25.786 27.313 29.951 32.887 37.404 42.216 46.822 51.252 56.417 60.756 65.362 70.233 74.899 79.504 84.108 88.979 93.348

kr.årl. 6.837 7.480 8.242 9.358 9.887 10.945 11.590 12.559 13.495 14.229 15.521 16.898 18.247 19.775 21.151 22.239 23.762 24.995 27.724 32.094 37.024 41.452 46.206 50.872 55.684 60.319 65.186 69.586 74.341 78.917 83.757 88.332

- Uden installation Med 1 af installationerne vand, gas, wc og bad Med 2 af installationerne vand, gas, wc og bad Med bad + 2 af installationerne vand, gas og wc Med centralvarme Med centralvarme + 1 af installationerne vand, gas, wc og bad Med centralvarme + 2 af installationerne vand, gas og wc Med centralvarme + bad + 2 af installationerne vand, gas og wc Med vand + gas + wc Alt undtagen centralvarme Alt undtagen bad Alle installationer

Én-familieshus  1  2  3  4  5  6  7  8  8  9 12 13

Anden bolig  0  1  2  3  4  5  6  7  7  8 11 12

For boliger uden elektricitet fastsættes satsen 2 lavere end for tilsvarende boliger med denne installation

a) Albertslund, Ballerup, Birkerød, Brøndby, Dragør, Farum, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Egedahl, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Rudersdal, Tårnby, Vallensbæk, Furesø, Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Frederiksværk, Græsted-Gilleleje, Helsinge, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Karlebo, Skævinge, Slangerup, Stenløse og Ølstykke.

b) Bramsnæs, Gundsø, Hundested, Hvalsø, Jægerspris, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Skibby, Skovbo, Solrød, Århus, Esbjerg, Frederikshavn, Holmegård, Kalundborg, Korsør, Langeskov, Munkebo, Nordborg, Næstved, Odense, Skanderborg, Ullerslev, Aalborg og Årslev.

c) Øvrige kommuner

Skemalejen er opdelt efter beliggenheden af boligen i de kommuner, der eksisterede før kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2007. Indtil der sker en generel revision af reglerne, skal de, der benytter satserne, benytte satsen for den kommune, hvor boligen var beliggende før kommunesammenlægningen.

Bilag 2

Beskatning af helårsbolig - Skatteministeriets satser
Boligtype		Bruttoareal
		>26 -32	>32 -38	>38 -45	>45 -56	>56 -68	>68 -83	>83 -101	>101 -123	>123 -150	>150 -183	>183 -222	>222
En-families-huse	a)	kr. årl. 25.727	kr. årl. 28.486	kr. årl. 33.297	kr. årl. 36.496	kr. årl. 39.576	kr. årl. 44.211	kr. årl. 53.337	kr. årl. 62.753	kr. årl. 72.140	kr. årl. 81.412	kr. årl. 91.003	kr. årl. 98.162
	b)	21.505	24.292	27.313	29.951	32.887	37.404	46.822	56.417	65.362	74.899	84.108	93.349
	c)	18.247	21.151	23.762	24.995	27.724	32.094	41.452	50.872	60.319	69.586	78.917	88.332
Andre boliger	a)	23.968	27.138	30.160	33.297	36.496	39.576	48.905	58.292	67.386	76.892	86.163	95.491
	b)	20.214	23.029	25.786	27.313	29.951	32.887	42.216	51.252	60.756	70.233	79.504	88.979
	c)	16.898	19.775	22.239	23.762	24.995	27.724	37.024	46.206	55.684	65.186	74.341	83.757
		Alle installationer

a) Albertslund, Ballerup, Birkerød, Brøndby, Dragør, Farum, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Egedahl, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Rudersdal, Tårnby, Vallensbæk, Furesø, Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Frederiksværk, Græsted-Gilleleje, Helsinge, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Karlebo, Skævinge, Slangerup, Stenløse og Ølstykke.

b) Bramsnæs, Gundsø, Hundested, Hvalsø, Jægerspris, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Skibby, Skovbo, Solrød, Århus, Esbjerg, Frederikshavn, Holmegård, Kalundborg, Korsør, Langeskov, Munkebo, Nordborg, Næstved, Odense, Skanderborg, Ullerslev, Aalborg og Årslev.

c) Øvrige kommuner

Skemalejen er opdelt efter beliggenheden af boligen i de kommuner, der eksisterede før kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2007. Indtil der sker en generel revision af reglerne, skal de, der benytter satserne, benytte satsen for den kommune, hvor boligen var beliggende før kommunesammenlægningen.