Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "D.A.3.1.4.2.1 Udnyttelse af materielle eller immaterielle goder" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om, hvad der forstås ved begrebet udnyttelse af materielle eller immaterielle goder.

Afsnittet indeholder:

Regel
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også:

afsnit D.A.3.1.4.2.2 om hobbyvirksomhed
afsnit D.A.3.1.4.2.3 om støtteordninger i landbruget
afsnit D.A.3.1.4.2.4 om finansiel virksomhed
afsnit D.A.3.1.4.4 om foreninger
afsnit D.A.5.9.4 om momspligt ved levering af nye bygninger
afsnit D.A.5.9.5 om momspligt ved levering af byggegrunde.

Regel

Udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter udgør økonomisk virksomhed. Se momssystemdirektivet, artikel 9, stk. 1, 2. afsnit.

Immaterielle goder er fx ophavsrettigheder, patentrettigheder, licensrettigheder, retten til varemærker, fællesmæsker og mønstre og andre lignende rettigheder.

Bemærk

Økonomisk virksomhed omfatter ikke alene varig virksomhedsudøvelse, men også mere lejlighedsvise økonomiske transaktioner. Se forarbejderne (Lovforslag 124, folketingsåret 1993-94) til ML § 3.

For at en levering af varer eller ydelser er momspligtig, er det en betingelse, at leveringen foretages mod vederlag af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab. Se momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a) og c). Handler leverandøren derimod i egenskab af privatperson er leveringen derfor ikke momspligtig.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
C-504/10, Tanoarch s.r.o.	Såfremt overdragelsen af en andel af et sameje af af en opfindelse kan anses for at være i overensstemmelse med bestemmelserne i national ret, kan overdragelsen, selv om der ikke er sket nogen patentering, derfor i princippet udgøre momspligtig økonomisk virksomhed.	Om dommen og misbrug, se D.A.3.4.
C-180/10 og C-181/10, Slaby, Kuc og Jeziorska-Kuc	►Levering af et grundstykke beregnet til bebyggelse skal anses for momspligtigt, såfremt den pågældende medlemsstat har gjort brug af den mulighed, der er fastsat i artikel 12, stk. 1, i Momssystemdirektivet - uanset transaktionens permanente karakter eller spørgsmålet om, hvorvidt personen, der har foretaget leveringen, driver virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder - forudsat at transaktionen ikke udgør en indehavers almindelige udøvelse af sin ejendomsret.◄ ►En fysisk person, der har udøvet landbrugsvirksomhed på et bestemt areal, som senere - som følge af en ændring af lokalplanen, der ikke er udtryk for personens vilje - er blevet omdannet til grundstykker beregnet til bebyggelse, skal, når vedkommende påbegynder salg af jordarealet, ikke anses for afgiftspligtig i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 9, stk. 1, og artikel 12, stk. 1, i Momssystemdirektivet, såfremt salget indgår som led i forvaltningen af personens personlige formue.◄ ►Såfremt personen derimod med henblik på gennemførelse af salget aktivt påbegynder at tage skridt mod en økonomisk udnyttelse af grunde gennem mobilisering af midler, der svarer til dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder - som omhandlet i artikel 9, stk. 1, andet afsnit, i Momssystemdirektivet - skal personen betragtes som udøvende »økonomisk virksomhed« i den nævnte artikels forstand, og skal følgelig anses for en afgiftspligtig person.◄ ►Ved redaktionens slutning var Skatteministeriets overvejelser om dommens betydning for dansk praksis endnu ikke afsluttede.◄
C-369/04, Hutchison 3G UK Ltd m.fl.	Tildeling af licenser (såsom licenser til tredjegenerations-mobilkommunikation, de såkaldte »UMTS-licenser«, der foretages af den nationale tilsynsmyndighed, som er ansvarlig for frekvenstildelingen, ved afholdelse af auktion over brugsrettigheder til teleudstyr), er ikke er økonomisk virksomhed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 4, stk. 1 og 2, i 6. momsdirektiv (nu momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1). Derfor er tildelingen af licenser ikke omfattet af 6. momsdirektivs anvendelsesområde. Selv om der i forbindelse med tildeling af licenser opkræves et gebyr, ændrer det ikke på den retlige kvalifikation af denne virksomhed.
C-284/04, T-Mobile Austria GmbH m.fl.	Tildeling af rettigheder (såsom brugsrettigheder til frekvenser inden for det elektromagnetiske spektrum med henblik på levering af mobilkommunikationstjenester til offentligheden, der foretages af den nationale tilsynsmyndighed, som er ansvarlig for frekvenstildelingen, ved afholdelse af auktion), er ikke økonomisk virksomhed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 4, stk. 2, i 6. momsdirektiv (nu momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1). Derfor er tildeling af rettigheder ikke er omfattet af 6. momsdirektivs anvendelsesområde. Selv om der i forbindelse med tildeling af licenser opkræves et gebyr, ændrer det ikke på den retlige kvalifikation af denne virksomhed.
C-230/94, Renate Enkler	Udlejning af et materielt gode er en udnyttelse af godet, der anses som økonomisk virksomhed, når udlejningen iværksættes med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.
Landsskatteretskendelser
SKM2003.52.LSR	En bank afholdt en jubilæumsfest for aktionærerne. Deltagelsen i arrangementet var betinget af, at deltagerne skulle købe en billet. Landsskatteretten fastslog, at bankens afholdelse af festen måtte anses for at være sket som et led i bankens almindelige bankvirksomhed, og dermed ikke kunne anses som en særskilt selvstændig aktivitet. Landsskatteretten lagde vægt på, at der var tale om et enkeltstående arrangement begrundet i bankens forhold, som afholdtes for bankens ejere (aktionærerne), og hvor deltagerbetalingen dækkede ca. 7 pct. af omkostningerne ved arrangementet. Landsskatteretten konkluderede derfor, at banken ved afholdelse af jubilæumsfesten og ved afsætning af hotel- og restaurationsydelser ikke kunne anses for at drive økonomisk virksomhed som omhandlet i ML § 3, og at deltagergebyret ikke var momspligtigt. Udgifterne til festen skulle herefter behandles som en fællesomkostning.	Udgifterne til festen skulle herefter behandles som en fællesomkostning, se evt. Momsvejledningens afsnit J.3.2.
SKAT
SKM2011.862.SR	►En andelsforening ejede en grund, der var beliggende i landzone. Grunden bestod af 10 andelslodder. Lodderne benyttes af lodsejerne til privat camping, ikke som en campingplads med offentlig adgang. Andelsforeningen ønskede at sælge grunden, forstået som alle 10 lodder, til tredjemand, og det forventedes, at der kunne findes en køber, der ville opføre ét parcelhus på grunden. Skatterådet fandt ikke, at andelsforeningens lodsejere agerede som afgiftspligtige personer i momsmæssig henseende ved andelsforeningens salg af grunden. Det blev forudsat, at de enkelte lodsejere eller disses husstande havde benyttet det pågældende lod til privat formål som eksempelvis camping.◄
SKM2011.830.SR	►Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kan vælge at lade sig momsregistrere med sin husstandsvindmølle, når der forventes et nettosalg af el til elnettet. Det var Skatterådets opfattelse, at spørger ved køb af husstandsvindmøllen planlægger, at den pågældende virksomhed skal udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter, og at spørger driver selvstændig økonomisk virksomhed.Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kan vælge at lade sig momsregistrere med sin husstandsvindmølle, når der ikke forventes et nettosalg af el til elnettet. Dette uanset om vindmøllen skattemæssigt behandles som udelukkende erhvervsmæssigt eller privat benyttet.◄	►Om valgfri registrering, se momsvejledningens afsnit M.3.◄ ►Om momsgrundlaget for udtagningsmoms ved eget forbrug af el fra vindmøller, se D.A.8.1.2.1◄
SKM2011.686.SR	►Skatterådet kunne bekræfte, at et vedvarende energianlæg, i form af en husstandsvindmølle som knytter sig til en husstand valgfrit kan lade sig momsregistrere for aktiviteten med at tilvejebringe vedvarende energi. Det var Skatterådets opfattelse, at spørger må anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed med salg af strøm. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at de momsmæssige betragtninger er ens uagtet om der skattemæssigt bruges opgørelse efter ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, eller efter ligningslovens § 8 P, stk. 5.◄
SKM2011.223.SR	Et nystiftet selskabs aktivitet med udlejning af et oplevelsescenter til et andet selskab anses som økonomisk virksomhed i momsmæssig henseende. Selskabet indgår en forpagtningsaftale med et andet selskab, som for en aftalt periode på 30 år og mod et vederlag bestående af en fast samt en variabel del, tildeles retten til at råde over en fast ejendom, som om selskabet var ejer heraf, samt at selskabet kan udelukke andre fra at udnytte denne rettighed. Selskabets udlejning/bortforpagtning af oplevelsescentret (bygningen) skulle anses som økonomisk virksomhed i momsmæssig henseende, idet selskabet udnytter sin faste ejendom (et materielt gode) med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Se ML § 3, stk. 1, og momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, 2. led.
SKM2011.134.SR	Salg af to storparceller til spørgerens 100 pct. ejede anpartsselskab var ikke omfattet af momspligt efter ML § 13, stk. 1, nr. 9, fordi de to grunde var erhvervet som en del af spørgerens private ejendom. Der blev ved besvarelsen lagt vægt på, at spørgeren ikke drev økonomisk virksomhed med køb og salg af fast ejendom eller lignende.
SKM2011.51.SR	En ejerforenings overdragelse af byggerettigheder til tredjemand efter 31. december 2010 mod et vederlag, der består af, at tredjemand opfører en ny bygning til foreningen, var ikke omfattet af momspligt. Ved besvarelsen er det lagt til grund, at den enkelte ejerlejlighedsejer sammen med de andre ejerlejlighedsejerne har ejendomsret til grunden mv. efter et fordelingstal. Det samme gælder for de rettigheder og forpligtelser, som hører til grunden. Derfor anses de enkelte ejerlejlighedsejere som ejer af byggerettighederne. Ejere af ferielejligheder anses som private personer, når ejeren eller dennes husstand har benyttet ferielejligheden til privat formål i en del af eller hele den periode, hvor den pågældende person har ejet ferielejligheden.
SKM2011.50.SR	Salg af en særskilt matrikuleret byggegrund, som havde udgjort en del af sælgers private bolig, var ikke økonomisk virksomhed.
SKM2010.846.SR	Spørger havde i årene 1977, 1988 og 1995 erhvervet tre ubebyggede grunde som led i spørgers investeringsstrategi på lige fod med investeringer i værdipapirer mm. Spørger havde ikke udøvet virksomhed vedrørende ejendomssalg eller anden relateret virksomhed, og påtænkte ikke at foretage udstykning med henblik på salg af flere byggegrunde. Skatterådet fastslog, at spørger ikke kunne anses for at drive økonomisk virksomhed i momslovens forstand, hvis spørger efter den 1. januar 2011 solgte en, to eller alle tre ubebyggede grunde. Dette anses som en privatpersons salg af ubebyggede grunde, som er erhvervet med henblik på passiv investering.
SKM2010.840.SR	En persons udstykning af en ejendom udlagt til den pågældende som arv, og efter nedrivning af de på ejendommen beliggende bygninger, er udnyttelse af den pågældende ejendom med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter, og dermed udgør økonomisk virksomhed, når personen foretager udstykning af ejendommen med henblik på salg af flere end tre byggegrunde.
SKM2010.821.SR	Spørgers salg af en byggegrund, som var købt med henblik på at spørger skulle anvende byggegrunden til opførelse af en privat bolig, ikke er økonomisk virksomhed.
SKM2010.806.SR	En persons påtænkte salg af et jordstykke, som den pågældende havde købt som en del af en ejendom med bygninger til privat beboelse henholdsvis til udlejning, men adskilt herfra, kunne ikke anses for økonomisk virksomhed, når den pågældende ikke foretog udstykning med henblik på salg af flere end 3 byggegrunde.
SKM2010.736.SR	Spørgers påtænkte udstykning og salg af indtil 5 byggegrunde udgør økonomisk virksomhed, idet sagen hverken omhandlede salg af spørgers private bolig eller frasalg af en byggegrund, som havde været en del af spørgers private bolig.