§ 37, stk. 3, fastslår, at i det omfang, der skal betales salgsmoms af en vare, der udtages, kan købsmomsen fratrækkes i forbindelse med udtagningen, hvis det ikke allerede er sket. Ved udtagning af aktiver, hvor der kun er opnået delvis fradragsret ved indkøbet mv., kan der således efter bestemmelsen foretages fradrag for den resterende del af momsen på indkøbet. I bestemmelsen er der fastsat et maksimum for det beløb, der kan fradrages, idet det højst må udgøre 25% af momsgrundlaget ved udtagningen, jf. § 28, stk. 4. Det er herved sikret, at fradraget ikke kan blive større end den moms, der skal betales ved udtagningen af aktivet. Se Den juridiske vejledning, afsnit D.A.8.1.2.4.