| Rfo. 1186/2009 art. 107-111Der skal ikke betales told af brændstof, der medbringes i de normale tanke i privatbiler, erhvervskøretøjer, motorcykler og specialcontainere.
Toldfritagelsen omfatter også brændstof i reservedunke i privatbiler og på motorcykler, dog højst 10 liter pr. køretøj.
Som erhvervskøretøjer anses ethvert motorkøretøj, som i medfør af konstruktionstype og udstyr er egnet og beregnet til, mod eller uden betaling, at befordre mere end ni personer, føreren iberegnet, samt at transportere varer.
Endvidere anses ethvert køretøj til anden særlig brug end egentlig transport som erhvervskøretøj.
Som privatbil anses enhver bil, der ikke opfylder ovennævnte kriterier.
Som normale tanke anses følgende:
- tanke, der af konstruktøren er indbygget i alle køretøjer af samme type som det pågældende køretøj, og hvis permanente anbringelse muliggør direkte brug af brændstoffet som drivmiddel både for køretøjet og eventuelt under transporten for køleanlæg eller andre anlæg,
- gastanke, der er påmonteret motorkøretøjer konstrueret med henblik på direkte brug af gas som brændstof. Tanke, der er påmonteret andre anlæg på køretøjet, anses også som normale tanke,
- tanke, der af konstruktøren er indbygget i alle containere af samme type som den pågældende container, og hvis permanente anbringelse muliggør direkte brug af brændstoffet under transporten som drivmiddel for køleanlæg eller andre anlæg, som specialcontainere er udstyret med.
Som specialcontainere anses enhver container, der er forsynet med anordninger specielt til køle-, iltnings- eller varmeisoleringsanlæg eller andre anlæg.
Toldfritagelse kan gives uden fortoldning.
MomsMomsfritagelse gives i samme omfang og under samme betingelser som fastsat for toldfritagelsen.
PunktafgifterSe indledningen D.4.
|