Indhold

Dette afsnit handler om kravene til forhåndstilkendegivelsen. Myndighedens tilkendegivelse skal være såvel positiv som entydig og specifik, hvis borgeren eller virksomheden undtagelsesvis skal støtte ret på den.

Afsnittet indeholder:

• Krav om positiv tilkendegivelse
• Krav om entydig og specifik tilkendegivelse
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Krav om positiv tilkendegivelse

Myndigheden skal tage aktivt stilling, for at der foreligger en positiv tilkendegivelse. Passivitet overfor den skattepligtiges dispositioner kan ikke binde myndigheden.

Særligt om myndighedens passivitet ved selvangivelsen

Der findes en lang række tilfælde fra retspraksis, hvor en borger eller virksomhed har selvangivet på en gunstig måde i en årrække, og hvor myndigheden ikke har reageret, men blot har forholdt sig passiv.

Retspraksis slår utvetydigt fast, at myndighedens passivitet ikke kan resultere i en retsbeskyttet forventning hos borgeren eller virksomheden. Myndigheden har således adgang til at korrigere forholdet med tilbagevirkende kraft, alene med respekt af frist- og forældelsesreglerne.

For Højesteret er dette fastslået i en sag, hvor ligningsmyndighedens passivitet overfor den skattepligtiges selvangivelsesdispositioner ikke var udtryk for en retsbeskyttet forventning. Se TfS 1997, 100 HD.

Vestre Landsret har i flere afgørelser fulgt Højesterets praksis. I en sag var en phd-studerende uden påtale fra skattemyndighederne indrømmet fradrag for rejseudgifter og dobbelt husførelse i en årrække. Der kunne ikke støttes ret på den tidligere indrømmelse af fradrag. Se SKM2009.467.VLR

Et selskab havde i en årrække anset sig for næringsdrivende med handel med værdipapirer og valuta og havde selvangivet i overensstemmelse hermed. At skattemyndighederne ikke havde anfægtet dette, kunne ikke føre til en retsbeskyttet forventning om en tilsvarende skattemæssig behandling i fremtidige år. SKM2006.746.VLR.

Tilsvarende i et tilfælde, hvor en FN-observatør ønskede fradrag for opholds- og forplejningsudgifter i forbindelse med udstationering. Retten slog fast, at myndighedens passivitet ikke udgjorde en tilkendegivelse, der kunne danne grundlag for en retsbeskyttet forventning. Se SKM2002.201.VLR.

I overensstemmelse hermed i en sag, hvor en myndigheds anerkendelse af fradrag for sundhedsudgifter for et givent indkomstår ikke medførte, at myndigheden var bundet ved passivitet for fremtidige år. Se SKM2007.46.ØLR. Tilsvarende, hvor myndighedens godkendelse af, at virksomheden var erhvervsmæssig i nogle indkomstår, ikke var en forhåndstilkendegivelse om godkendelse for efterfølgende år. Se SKM2007.480.ØLR.

►Se dog i modsætning hertil SKM2011.490.VLR. Undladelse af at opkræve den rigtige afgift hos et kraftvarmeværk havde skabt en forventning om, at der ikke ville ske efteropkrævning af afgiften. I den konkrete sag afskår denne forventning imidlertid ikke myndighederne fra at tage hensyn til den for lidt betalte afgift i et tilfælde, hvor kraftvarmeselskabet som følge af en anden fejl i afgiftsopkrævningen havde betalt for meget i afgift og derfor havde fremsat krav om tilbagebetaling fra myndighederne.◄

Det var ikke en tilkendegivelse, der kunne danne grundlag for en retsbeskyttet forventning, at en myndighed uden reaktion havde modtaget den skattepligtiges regnskab gennem 2½ år. Se SKM2009.397.BR.

Særligt om myndighedens kontrol eller gennemgang af materiale

Retspraksis viser, at skattemyndighedens kontrol hos virksomheden eller møde med den ikke er en aktiv stillingtagen, selvom myndigheden fx har foretaget en gennemgang af regnskabsmaterialet ved mødet. Indkaldelse og gennemgang af bogføringsmateriale er heller ikke en positiv accept, der binder myndigheden.

I en sag havde skattemyndighederne på besøg ved virksomheden ikke opdaget, at der ved en fejl ikke var betalt flyrejseafgift. Selskabet kunne ikke støtte ret på, at skattemyndighederne ikke havde opdaget den fejlagtige håndtering. Det havde ingen betydning, at myndighederne ved en grundigere gennemgang af selskabets angivelser antageligt ville have opdaget, at der ikke var betalt afgift. Se SKM2009.39.ØLR

En indkaldelse og gennemgang af bogføringsmateriale kunne ikke tages som udtryk for, at den kommunale skatteforvaltning havde taget stilling til, at tab på debitorer var fradragsberettiget. Se SKM2002.312.ØLR.

En kontrol, der var foretaget af myndighederne vedrørende energiafgifter havde ikke indebåret en egentlig prøvelse af spørgsmålet om afgiftsgodtgørelse, der kunne medføre, at der kunne støttes ret efter et forventningsprincip. Landsskatteretten slog fast, at der ikke forelå en entydig, positiv og klar tilkendegivelse. Se SKM2003.44.LSR.

Krav om entydig og specifik tilkendegivelse

Tilkendegivelsen skal tage stilling til netop det spørgsmål, som borgeren/virksomheden påberåber sig. Retspraksis udtrykker ofte dette som et spørgsmål om, at forhåndstilkendegivelsen entydigt og specifikt skal angå et bestemt forhold:

En ligningsmyndighed havde undladt beskatning under henvisning til, at der ikke forelå spekulationsbeskatning. Højesteret lagde til grund, at der herved ikke var givet en tilkendegivelse om, at der heller ikke kunne ske næringsbeskatning. Se TfS 1997, 414 HD.

En skattepligtig modtog en forhåndstilkendegivelse om, at der i relation til nogle gældsbreve ikke skulle ske beskatning efter kursgevinstloven. Landsretten slog fast, at tilkendegivelsen ikke tog stilling til, hvorvidt ejendommens anskaffelsessum skulle nedsætte ved avanceopgørelsen, hvorfor der ikke kunne støttes ret på en forventning herom. Se SKM2006.674.VLR

Myndighedens stillingtagen til den talmæssige opgørelse af resultatet af udlejningsvirksomheden, var ikke samtidig en anerkendelse af, at virksomheden havde erhvervsmæssig karakter. Se TfS 1999, 405 ØLD.

Landsskatteretten følger retspraksis i SKM2002.126.LSR og SKM2001.407.LSR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: