Indhold

Dette afsnit handler om aktørerne og deres roller i syns- og skønsprocessen, herunder hvordan valget af syns- og skønsmand foregår, og hvordan tvister under syns- og skønssager bliver afgjort.

Afsnittet indeholder:

Aktørerne og deres roller
Tvister under syns- og skønssager
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Aktørerne og deres roller

Aktørerne i en syns- og skønssag er

skatteankenævnet eller Landsskatteretten
klageren og eventuel klagerens repræsentant
SKAT
byretterne i Danmark.

Hverken skatteankenævnet eller Landsskatteretten kan anmode om, at der holdes syn og skøn, men kan i stedet, hvis de finder, at der er behov for syn og skøn, opfordre parterne i klagesagen til at anmode om syn og skøn.

Både klageren og SKAT kan som part anmode om, at der holdes syn og skøn. I langt de fleste tilfælde er det klageren, der anmoder om syn og skøn. Den der anmoder om syn og skøn bliver omtalt som rekvirenten og modparten som skønsindstævnte.

Når rekvirenten anmoder om syn og skøn bliver SKAT (told- og skatteforvaltningen) part i sagen. Se SFL § 47, stk. 4.

I SKM2011.636.VLR blev det afgjort at en ansat i SKAT havde rettergangsfuldmagt jfr. RPL § 260 stk. 3, nr. 4 og derfor på vegne af told- og skatteforvaltningen kunne kære byrettens kendelse til landsretten.

Ved syn og skøn overtager byretten den del af processen, som vedrører tilvejebringelsen af syns- og skønserklæringen.

Anmodning om syn og skøn skal sendes af rekvirenten til byretten på det sted, hvor genstanden, som ønskes vurderet, befinder sig.

Rekvirenten skal skriftligt underrette skatteankenævnet eller Landsskatteretten om, at der er anmodet om syn og skøn. Sammen med underretningen skal der sendes en kopi af rekvirentens anmodning med byrettens påtegning samt en kopi af syns- og skønstemaet.

Byretten forkynder anmodningen om syn og skøn for skønsindstævnte. Forkyndelsen og materialet sendes til Skatteministeriet, Koncerncentret, Proceskontoret, Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Ved indgivelse af anmodningen til byretten om tilladelse til afholdelse af syn og skøn, betaler rekvirenten en retsafgift på 400 kr. Se retsafgiftslovens § 14.

Byretten er ikke forpligtet til at efterkomme en anmodning om syn og skøn. De foretager en selvstændig vurdering af behovet for sagkyndig bistand. Retten vil dog normalt tage en parts anmodning til følge, medmindre en lige så fyldestgørende oplysning af sagen kan ske på anden måde fx gennem sagkyndige erklæringer fra brancheorganisationer.

Eksempel 1: Syn og skøn afvist fordi retten skulle foretage vurderingen og den begærede sammenligning ikke var afgørende

En appellant ønskede syn og skøn om kvaliteten af appellantens regnskabsmateriale samt om regnskabsmaterialets standard i forhold til sammenlignelige virksomheder. Østre Landsret afviste begæringen om syn og skøn, fordi vurderingen af regnskabsmaterialet rettelig skulle foretages af landsretten og ikke af en skønsmand, og fordi den begærede sammenligning med andre virksomheder ikke var afgørende for sagens bedømmelse. Se SKM2009.127.ØLR

Eksempel 2: Syn og skøn tilladt i sag om omsætningsstørrelse

Retten tillod, at der blev afholdt syn og skøn, selvom SKAT begærede anmodningen afvist. Sagen drejede sig om, at SKAT havde forhøjet en skatteyder med formodet udeholdt omsætning. Indkomstforhøjelsen skyldtes, at der i forbindelse med en ransagning blev fundet en kalender, i hvilken dagens omsætning var anført. Denne omsætning var væsentlig højere end den selvangivne, og SKAT forhøjede derfor indkomsten. SKAT gjorde gældende, at parterne ikke var uenige om beregningen foretaget af SKAT, men om hvilken omsætning der skulle medregnes, og at skønsmanden reelt kom til at svare på spørgsmål, der var af retlig karakter, samt endelig at skønsmanden desuden kom til at foretage en prøvelse af skatteyderens egne optegnelser over omsætningen, og at der mere hensigtsmæssigt kunne spørges den relevante brancheorganisation. Retten kom frem til at der var tale om et skøn over faktuelle forhold, og at der ikke var tale om en retlig vurdering. Se SKM2008.921.BR,

Eksempel 3: Syn og skøn afvist fordi brancheorganisation skulle svare/retlig vurdering

Vestre Landsret besluttede, at de af sagsøgerens spørgsmål i spørgetemaet, der vedrørte en mere generel vurdering af motorsportsbranchen i Danmark, skulle stilles til en relevant brancheorganisation og ikke til en konkret udmeldt skønsmand. Den resterende del af sagsøgerens spørgetema blev ikke tilladt, idet besvarelsen heraf ville indebære en retlig vurdering af kriterier, som parterne ikke var enige om, samt en bevismæssig bedømmelse som skulle foretages af landsretten på baggrund af de oplysninger, der bliver tilvejebragt gennem forklaringer og fremlagte dokumenter. Se SKM2007.550.VLR

Eksempel 4: Syn og skøn afvist i sag om tilsidesætteligt regnskabsgrundlag

Landsretten bestemte, at der ikke kunne afholdes syn og skøn om et efterfølgende regnskab, der var udarbejdet på grundlag af et tilsidesætteligt regnskabsgrundlag. Se SKM2006.136.ØLR.

Tvister under syns- og skønssager

Under syns- og skønssagen afgør byretten eventuelle tvister mellem parterne om

syn og skøn overhovedet er hensigtsmæssigt

formulering af spørgsmål til syns- og skønsmanden (syns- og skønstemaet)

en syns- og skønsmand er egnet og bør udpeges og

hvilket bilagsmateriale syns- og skønsmanden skal have udleveret.

Byrettens afgørelser kan kæres til landsretten.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2011.636.VLR	Medarbejder ved SKAT havde fornøden rettergangsfuldmagt til kære af byrettens kendelse om valg af skønsmand, jf. retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4. Efter omstændighederne fandt landsretten ikke grundlag for tilsidesættelse af udmeldelse af skønsmand, men fandt dog fornøden anledning til at udmelde yderligere en skønsmand i overensstemmelse med parternes subsidiære påstande herom. Ansat i SKAT havde rettergangsfuldmagt til at påkære kendelse til landsretten.
SKM2009.127.ØLR	Appellanten ønskede syn og skøn om kvaliteten af appellantens regnskabsmateriale samt om regnskabsmaterialets standard i forhold til sammenlignelige virksomheder. Østre Landsret afviste begæringen om syn og skøn, da vurderingen af regnskabsmaterialet rettelig skulle foretages af landsretten og ikke af en skønsmand, og da den begærede sammenligning med andre virksomheder ikke var afgørende for sagens bedømmelse. Begæring afvist.
SKM2007.550.VLR	Vestre Landsret besluttede, at de af sagsøgerens spørgsmål i spørgetemaet, der vedrørte en mere generel vurdering af motorsportsbranchen i Danmark, skulle stilles til en relevant brancheorganisation og ikke til en konkret udmeldt skønsmand. Den resterende del af sagsøgerens spørgetema blev ikke tilladt, idet besvarelsen heraf ville indebære en retlig vurdering af kriterier, som parterne ikke var enige om, samt en bevismæssig bedømmelse som skulle foretages af landsretten på baggrund af de oplysninger, der bliver tilvejebragt gennem forklaringer og fremlagte dokumenter. Begæring afvist.
SKM2006.136.ØLR	Landsretten bestemte, at der ikke kunne afholdes syn og skøn vedrørende et efter-følgende regnskab, der var udarbejdet på grundlag af et tilsidesætteligt regnskabs-grundlag. Begæring afvist.
TfS1997.690.ØL	Landsretten afviste begæring om syn og skøn, fordi det var mere hensigtsmæssigt at få en sagkyndig erklæring fra en brancheorganisation. Begæring afvist.
Byretsdomme
SKM2008.921.BR	Retten tillod, at der blev afholdt syn og skøn, selvom SKAT begærede anmodningen afvist. Sagen drejede sig om, at SKAT havde forhøjet en skatteyder med formodet udeholdt omsætning. Indkomstforhøjelsen skyldtes, at der i forbindelse med en ransagning blev fundet en kalender, i hvilken dagens omsætning var anført. Denne omsætning var væsentlig højere end den selvangivne, og SKAT forhøjede derfor indkomsten. SKAT gjorde gældende, at parterne ikke var uenige om beregningen foretaget af SKAT, men om hvilken omsætning der skulle medregnes, og at skønsmanden reelt kom til at svare på spørgsmål, der var af retlig karakter, samt endelig at skønsmanden desuden kom til at foretage en prøvelse af skatteyderens egne optegnelser over omsætningen, og at der mere hensigtsmæssigt kunne spørges den relevante brancheorganisation. Retten kom frem til, at der var tale om et skøn over faktuelle forhold, og at der ikke var tale om en retlig vurdering. Begæring imødekommet.