Efter syns- og skønsforretningen udarbejder syns- og skønsmanden en skriftlig erklæring, som skal indeholde syns- og skønsmandens svar på spørgsmålene i syns- og skønstemaet.
Hvis syns- og skønserklæringen enten ikke giver et fyldestgørende svar, eller svarene ikke giver en tilstrækkelig præcis besvarelse, kan det blive nødvendigt for begge parter at stille supplerende spørgsmål til syns- og skønsmanden.
Afklaringen af, om parterne ønsker at stille supplerende spørgsmål, bør ske hurtigst muligt efter syns- og skønserklæringens afgivelse.
Parterne skal være enige om formuleringen af de supplerende spørgsmål. De supplerende spørgsmål besvares også skriftligt.
Hvis de supplerende spørgsmål heller ikke giver en præcis og brugbar besvarelse, kan det være nødvendigt at bede syns- og skønsmanden om fysisk at møde op i retten for at forklare sig, hvilket kaldes en afhjemling. På dette, meget uformelle retsmøde, får parterne og syns- og skønsmanden mulighed for at stille og/eller besvare spørgsmålene mundtligt.
En afhjemling betyder derfor, at syns- og skønsmanden møder i retten og bekræfter eller eventuelt supplerer og korrigerer syns- og skønserklæringen. Der kan under afhjemlingen i retten stilles klargørende eller uddybende spørgsmål til syns- og skønsmanden.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme |
SKM2010.305.VLR |
Sagen drejede sig om, hvorvidt en skatteyder for landsretten kunne føre supplerende beviser om et forhold, som den i sagen for Landsskatteretten udmeldte skønsmand allerede havde foretaget en vurdering af.
Skatteyderen ønskede at fremlægge ensidigt indhentede erklæringer fra to faglige konsulenter samt at føre disse som vidner.
Landsretten fandt ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at det indhentede syn og skøn var ufuldstændigt til belysning af det omtvistede forhold, og skatteyderens anmodning om supplerende bevisførelse blev derfor ikke taget til følge.
Vidneførelse ikke tilladt i syns- og skønssag.
| |