åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.C.1.3.5 SKATs oplysningspligt, når reglerne om varsling fraviges" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit beskriver formkravene, når SKAT gennemfører tvangsindgreb uden forudgående varsel.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Undtagelse
  • Klagevejledning.

Regel

Når tvangsindgreb gennemføres uden forudgående varsling, skal SKAT senest samtidig med kontrollen give parten skriftlig meddelelse om beslutningen. Se RSL § 5, stk. 6.

Den skriftlige meddelelse skal indeholde de oplysninger, som en forudgående varsling skulle have indeholdt samt en begrundelse for, hvorfor der ikke er givet forudgående varsling.

Undtagelse

Mundtlig underretning kan gives i de tilfælde, hvor SKAT udvider kontrollen på stedet. Mundtlig underretning kan desuden gives, når SKAT har opnået partens samtykke hertil.

En part, der har fået mundtlig meddelelse om beslutningen, kan efterfølgende forlange at få beslutningen meddelt skriftligt. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at tvangsindgrebet er gennemført. Begæringen skal besvares snarest muligt. Er begæringen ikke besværet inden 14 dage efter, at myndigheden har modtaget den, skal myndigheden underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringen, skal parten underrettes om grunden hertil samt, hvornår begæringen kan forventes besvaret.

Klagevejledning

Der skal ikke gives klagevejledning i forbindelse med foretagelse af kontrol.