Indhold
Dette afsnit handler om reglerne for betaling af afgift efter brændstofforbrug.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Lovgrundlag
- Historik.
Regel
Der betales en løbende periodisk afgift af personbiler og varebiler. Afgiften betales efter køretøjets brændstofforbrug.
For personbiler indregistreret før 1. juli 1997, og varebiler indregistreret før 1. januar 2010 betales i stedet en afgift beregnet af bilens vægt. Se E.A.8.4.
Der betales afgift, herunder tillæg efter brændstofforbrugsafgiftsloven, af følgende biler, hvis bilen skal registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer efter
færdselsloven:
- Personbiler, der er indrettet til befordring af højst 9 personer, føreren medregnet.
- Varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, jf. § 5, stk. 2.
Se BRÆNDAL § 1 og 9 og VÆGTAL § 9 om betaling af afgift mv.
Bilens brændstofforbrug omregnes til km pr. liter og afrundes med én decimal efter Rådets direktiv 80/1268/EØF af 16. december 1980 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjers brændstofforbrug med senere ændringer.
Når en bil skal registreres, skal anmelderen angive, om bilen er indrettet til at benytte benzin, diesel eller el som drivkraft eller anden drivkraft. Tilsvarende gælder for varebiler
som nævnt i brændstofafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2.
§ 9, stk. 1, 2.-4. pkt., i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. finder tilsvarende anvendelse.
Hvis der efter bilens registrering sker ændringer med bilen, som er af betydning for afgiftens beregning, påhviler det ejeren (brugeren) straks at anmelde dette til SKAT.
Ændringerne har afgiftsmæssig virkning fra og med anmeldelsesdatoen.
For varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, betales et tillæg for privat anvendelse og for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse. Se VÆGTAL §
2. Se E.A.8.4.3 om privatbenyttelsesafgift.
For dieseldrevne person- og varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, betales i visse tilfælde et tillæg på 1.000 kr. om året. Se afsnit E.A.8.3.3 om partikeludledningsafgift.
Bemærk
- Der betales ikke afgift af biler, der registreres på grænsenummerplader eller prøvemærker.
- Indtil den 31. december 2012 omfatter afgiftspligten ikke biler, der alene anvender el eller brint som drivmiddel.
Lovgrundlag
Bestemmelserne om opkrævning af brændstofafgift fremgår af Lovbekendtgørelse nr. 835 af 1. juli 2011 om
afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler med senere ændringer.
Historik
Der er inden for de seneste år sket følgende væsentlige lovændringer mv.:
Lov nr. og dato
|
Ændring og baggrund for ændringen
|
Hvor i loven
|
1568 af 20.12.2007
|
Bekendtgørelse om opkrævning af afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler
|
§ 9
|
265 af 23.04.2008
|
Afgiftsfritagelse af brint- og elbiler
|
§ 1
|
1336 af 19.12.2008
|
Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
|
|
1386 af 21.12.2009
|
Brændstofforbrugsafgift af nye varebiler
|
§ 1
|
1387 af 21.12.2009
|
Partikeludledningstillæg
|
§ 3b
|
1474 af 21.12.2009
|
Bekendtgørelse om fritagelse for partikeludledningsafgift ved eftermontering af partikelfilter
|
§ 3b
|
835 af 01.07.2011
|
Lovbekendtgørelse
|
|
L34 af 21.11.2011
|
Satsændringer for 2012 og 2013
|
§ 3 |