Dette afsnit handler om, hvornår man skal anvende de generelle betingelser og om samspillet mellem de generelle betingelser, der gælder for alle aftaler om lønomlægning, og de specifikke betingelser, der gælder for det enkelte personalegode.
Afsnittet indeholder:
- Anvendelsesområde
- To former for betingelser
- Samspil mellem de to former for betingelser
- Ordninger uden skattebesparelse
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
De generelle betingelser gælder for alle aftaler om lønnens sammensætning, hvor der indgår goder. Det kan ske ved at:
- Godet finansieres ved en nedgang i kontantlønnen i et fortsat ansættelsesforhold
- Godet finansieres ved tilbageholdenhed med forhøjelse af kontantlønnen i et fortsat ansættelsesforhold
- En særlig del af lønnen (fx en bonus eller pensionsindbetaling) ændres til en løn i goder i et fortsat ansættelsesforhold
- Ved fastlæggelse af lønnens sammensætning ved nyansættelse.
Der har primært været fokus på den førstnævnte situation, hvor en medarbejder i et fortsat ansættelsesforhold får en lavere kontantløn mod at få et eller flere goder i stedet. I det følgende er det også denne situation, der bliver taget som udgangspunkt. De principper, der er beskrevet gælder dog ved alle former for ændringer i lønnens sammensætning.
De tre generelle betingelser skal være opfyldt ved alle ændringer af lønnens sammensætning, uanset hvilket gode, der indgår i ordningen. Det er derfor generelle betingelser. Se de tre generelle betingelser i C.A.5.1.6.3.
Udover de generelle betingelser, er der også specifikke betingelser for visse typer personalegoder. De specifikke betingelser står i de regler, der giver lavere beskatning eller skattefrihed til helt bestemte typer personalegoder. Disse betingelser er specifikke betingelser, da de er forskellige afhængigt af, hvilket gode der er tale om.
Der er derfor to former for betingelser:
- De generelle betingelser, der afgør om en ordning, der ændrer på lønnens sammensætning, skal bruges ved den skatteretlige vurdering
- De specifikke betingelser, der afgør beskatningsgrundlaget af det gode, der indgår i ordningen.
Det er de tre generelle betingelser, der er i fokus i dette afsnit (C.A.5.1.6 Lønomlægning). De specifikke betingelser bliver kun indirekte behandlet, i det omfang det er vigtigt for at forstå de generelle betingelser. De specifikke betingelser - betingelserne for at godet er lempeligt beskattet eller skattefrit - er behandlet i de enkelte afsnit i C.A.5.
Hvorvidt et personalegode er skattefrit kan blive påvirket af, om godet indgår i en ordning med lønomlægning. Med andre ord kan overholdelsen af de specifikke betingelser blive påvirket af om godet indgår i en aftale om lønnens sammensætning. I det følgende er der to eksempler på det, med henholdsvis personaleplejefritagelsen og bagatelgrænsen.
Personaleplejefritagelsen
Goder af uvæsentlig værdi, der kun er til rådighed på arbejdspladsen som led i den almindelige personalepleje, er ikke skattepligtige. Hvis godet er finansieret ved medarbejderens lønnedgang, er det imidlertid ikke "led i den almindelige personalepleje", men indgår i lønfastsættelsen. Det betyder, at en ordning med fx kaffe eller kantinemad finansieret ved en nedgang i den kontante løn, ikke er led i almindelig personalepleje og derfor ikke er omfattet af skattefritagelsen. Se SKM2010.162.SKAT.
SKM2010.162.SKAT fastslår, at "Personaleplejefritagelsen" ikke gælder for ordninger, hvor godet er finansieret ved en nedgang i kontantlønnen, fordi det så ikke er et gode stillet til rådighed som led i den generelle personalepleje, men udgør en del af lønnen. Om personaleplejefritagelsen se afsnit C.A.5.1.4.
For at et gode er omfattet af bagatelgrænsen skal godet i overvejende grad være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Når et gode er finansieret ved en nedgang i den ansattes kontantløn, peger det i retning af, at godet ikke i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Se SKM2010.372.SR og SKM2010.403.SR. Om bagatelgrænsen se afsnit C.A.5.1.3.
Bemærk
Når man skal vurdere de skattemæssige konsekvenser af en lønomlægning, er det praktisk først at vurdere om de generelle betingelser er overholdt, før man vurderer, om de specifikke betingelser er overholdt.
Selvom de generelle betingelser er de samme i alle sager, har godets natur betydning. Fx vil det i hovedreglen ikke være nødvendigt at vurdere, om arbejdsgiveren stiller godet til rådighed, hvis det gode, der indgår i ordningen, er noget arbejdsgiveren selv producerer. Se afsnit C.A.5.1.6.3.5.2.6.
Der kan laves lønomlægning med goder, der ikke er særligt lempeligt beskattet. Selvom mulighederne for en skattemæssig besparelse ved sådanne ordninger er begrænset, er der stadig mulighed for en besparelse, fordi der ikke skal betales AM-bidrag. De tre generelle betingelser skal fortsat være opfyldt, for at SKAT kan acceptere aftalen om lønomlægning.
Eksempler på lønomlægning, hvor godet ikke er lempeligt beskattet:
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
|
SKAT |
| SKM2010.702.SR |
Skatterådet bekræftede, at en tandforsikring til medarbejderne kunne indgå i en lønomlægning, og at det ikke havde betydning at tandforsikringen ikke var lempeligt beskattet eller skattefri. |
Afgørelsen erstatter den tidligere offentliggjorte SKM2010.684.SR. |
| SKM2010.689.SR |
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at medarbejderne hos en virksomhed generelt ikke var skattepligtige af modtagne aviser og tidsskrifter. Derfor kunne de skattemæssige konsekvenser af den skitserede lønomlægning ikke fastslås. |
|
|
SKM2010.403.SR |
Alle medarbejdere i en region blev tilbudt arbejdsgiverbetalt avis som led i kontantlønsnedgang. Skatterådet bekræftede, at der for hver enkelt medarbejder skulle foretages en konkret og individuel bedømmelse af, hvorvidt den valgte avis hovedsageligt er stillet til rådighed af hensyn til arbejdets udførelse. Når godet var finansieret ved en nedgang i kontantlønnen, pegede det i retning af, at godet ikke i overvejende grad var ydet af hensyn til arbejdet. Beskatning. |
|
|
SKM2010.372.SR |
En kommune stillede lokalavisen til rådighed i en flekslønsordning for alle ansatte, der havde vidt forskellige arbejdsopgaver. Skatterådet fandt, at avisen derfor som udgangspunkt ikke kunne siges i overvejende grad at være stillet til rådighed for alle de ansatte af hensyn til arbejdet efter en konkret vurdering. Blandt de ansatte kunne der dog være nogle, der havde sådanne arbejdsopgaver, at avisen efter en konkret vurdering i overvejende grad måtte antages at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, og at avisen derfor ville være omfattet af bagatelgrænsen. Finansiering af avisen ved en nedgang i kontantlønnen indgår i vurderingen af, om godet kan siges i overvejende grad at være stillet til rådighed for arbejdet. Beskatning. |
|
|
SKM2009.784.SR |
En kaffeordning var kun skattefri for medarbejderne, hvis den ikke var finansieret ved en nedgang i kontantlønnen. |
Afgørelsen har mistet en del af sin betydning efter SKM2010.162.SKAT, hvoraf det fremgår, at et gode, der indgår i en lønomlægning ikke kan være omfattet af personaleplejefritagelsen. |
|
SKM2009.727.SR |
Cykler som personalegode kunne indgå i en ordning med lønomlægning. Cyklerne var dog ikke omfattet af nogle former for skattefrihed eller lempelig beskatning, og medarbejderne ville derfor blive skattepligtige af markedsværdien af godet efter LL § 16. |
|
|
SKM2009.649.SR |
Det ændrede ikke ved skattepligten, at børnepasning indgik i en ordning med lønomlægning. |
|
|
SKM2004.462.LR |
Tyverialarm til sikring af medarbejders hjem var et skattepligtigt gode. Udgiften til godet kunne finansieres ved en nedgang i medarbejderens kontantløn, hvilket ikke ændrede på, at godet var skattepligtigt til markedsværdien efter LL § 16. |
|