Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 31. december 2011) --- |
SKM2012.59.ØLR | Legater fra Statens Kunstfond - beskatning (30. januar 2012) |
|
Legater er indkomstskattepligtige efter SL § 4, litra c.
Ved et legat forstås en gave. Den må ikke være betinget af egentlige modydelser, således at der er tale om en gensidigt bebyrdende kontrakt, som fx en ansættelseskontrakt
eller et forfatterhonorar.
Legater omfatter ydelser fra fonde, institutioner eller det offentlige.
Gaver fra forældre til børn er ikke legater. Sådanne gaver er omfattet af lov om afgift af arv og gave. Se afsnit C.A.6.2 om dette.
Beløb, som ydes af en arbejdsgiver som led i ansættelsesforholdet eller beløb fra familiemedlemmer, anses ikke for legater.
Personer, der har fribolig i stiftelser og legatboliger, er indkomstskattepligtige af værdien af friboligen efter et skøn over udlejningsværdien. Se afsnit C.A.3.8 om aftægtsydelser .
Der gælder særlige regler for beskatning af visse legater:
- Legater der ydes til studierejser og videnskabelige arbejder er normalt skattefrie efter LL § 7 K. Se
afsnit C.A.6.5.3 .
- Visse legater med understøttelsesformål er skattefrie efter LL § 7. Se Ligningsvejledningen, almindelig del,
afsnit A.A.1.3.1.
- Legater, der ydes som en anerkendelse af modtagerens fortjenester, er under visse betingelser omfattet af de lempelige beskatningsregler i LL § 7 O, stk. 1, nr. 1. Se afsnit C.A.6.3.3.
Se også
Se også afsnit
- C.A.6.5.3 Studierejselegater og legater til
videnskabeligt arbejde.