Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for, hvornår varer til momsregistrerede virksomheder i andre EU-lande kan leveres momsfrit (med 0-momssats). Se ML § 34, stk. 1, nr. 1.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Dokumentation for fysisk forsendelse eller transport
- Transportens gennemførelse: To på hinanden følgende leveringer
- Salg til ikke-momsregistrerede virksomheder
- Efterfølgende anmodning om momsfritagelse
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Regel
Der er momsfritagelse for leverancer af varer, som af sælgeren eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land.
For at blive omfattet af fritagelsen skal tre betingelser være opfyldt:
- Varerne skal faktisk forsendes eller transporteres til et andet EU-land.
- Transporten eller forsendelsen skal gennemføres af sælgeren, erhververen eller for deres regning.
- Erhververen skal være registreret for moms i et andet EU-land efter regler svarende til ML §§ 47, 49-50 a eller 51-51 a. Erhververens registreringsland behøver ikke at være sammenfaldende med det land, hvor varen transporteres eller forsendes til.
Hvis disse tre betingelser ikke er opfyldt, så kan varen ikke leveres uden dansk moms. Se TfS 1999, 355 TSS.
Bemærk
Momsfritagelsen omfatter ikke varer, som er omfattet af ML kapitel 17 om brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter. Læs mere herom i Momsvejledningens afsnit R.3.
Se også
Se også Momsvejledningens afsnit N.2.3.4 om faktureringspligt ved salg til registrerede købere og afgiftspligtige personer i andre EU-lande.
Dokumentation for fysisk forsendelse eller transport
Sælgeren skal kunne dokumentere, at varerne faktisk er forsendt eller transporteret til et andet EU-land. Dokumentationen kan være i form af en transportfaktura, et fragtbrev eller en erklæring fra en fragtfører eller speditør.
Hvis køber eller sælger selv arrangerer eller sørger for transporten til et andet EU-land, kan dokumentationen bestå i en erklæring om, at varen er modtaget i et andet EU-land.
Den danske sælger vil blive afkrævet dansk moms, hvis det efterfølgende viser sig, at varen ikke er forsendt eller transporteret til et andet EU-land. Se TfS 1999, 355.
Begrebet "forsendes" i momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1 (tidligere sjette momsdirektivs artikel 28c, punkt A, litra a, første afsnit) betyder, at momsfritagelsen for levering inden for EU først kan anvendes:
- når retten til som ejer at råde over varen er overdraget til erhververen, og
- når sælgeren har godtgjort, at varen er blevet forsendt eller transporteret til et andet EU-land, og at varen - efter denne forsendelse eller transport - fysisk har forladt det første EU-lands område.
Se præmis 42 i EU-domstolens dom i sag C-409/04, Teleos m.fl.
Teleos-dommen fastslår samtidig, at en sælger, der handler i god tro, ikke må nægtes momsfritagelse i forbindelse med leveringer inden for EU. En sælger i god tro skal derfor ikke kunne nægtes momsfritagelse, når erhververen har fremlagt falske beviser for, at varerne er udført af sælgerens EU-land og ind i erhververens EU-land. Det er dog en betingelse, at sælgeren har gjort alt, hvad der stod i hans magt for at sikre en korrekt anvendelse af bestemmelserne om moms. Hvis erhververen har angivet erhvervelsesmoms på sin momsangivelse, kan dette udgøre et supplerende bevis for, at varerne faktisk har forladt sælgerens EU-land, men det er ikke et afgørende bevis i spørgsmålet om momsfritagelse. Se præmis 68 og 72 i EU-domstolens dom i sag C-409/04, Teleos m.fl.
Se også
Se også afsnit D.A.10.1.2.2 om dokumentationskrav ved udførsel til 3. lande.
Transportens gennemførelse: To på hinanden følgende leveringer
EU-domstolen har i sag C-245/04, EMAG Handel Eder OHG, taget stilling til den momsmæssige behandling af kædetransaktioner inden for EU.
I det omfang:
- to på hinanden følgende leveringer af de samme varer foretages mellem afgiftspligtige personer inden for EU, og
- disse transaktioner kun giver anledning til én og samme forsendelse inden for EU
kan der kun opnås momsfritagelse for én af disse to leveringer efter momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1. Se præmis 45 i EU-domstolens dom i sag C-245/04, EMAG Handel Eder OHG.
Princippet i EMAG Handel Eder OHG gælder, uanset hvem af de afgiftspligtige personer - den første sælger, den mellemkommende erhverver eller den endelige køber - der har ret til at råde over varerne under forsendelsen.
Hvis en vare:
- er genstand for to på hinanden følgende leveringer mellem afgiftspligtige personer inden for EU, men
- der kun er tale om én enkelt forsendelse inden for EU
skal der ved afgørelsen af, hvilken transaktion forsendelsen skal tilskrives (dvs. enten den første eller den anden levering) foretages en samlet bedømmelse af alle sagens relevante omstændigheder. Se præmis 44 og 45 i EU-domstolens dom i sag C-430/09, Euro Tyre Holding BV.
Salg til ikke-momsregistrerede virksomheder
Momsfritagelsen i ML § 34, stk. 1, nr. 1, gælder ikke salg til private og ikke-momsregistrerede virksomheder. Der skal derfor beregnes moms ved salg til private og ikke-momsregistrerede virksomheder i EU.
Eksempel fra retspraksis
Salg af mobiltelefoner fra et speditionslager i Danmark til en svensk ikke-momsregistreret virksomhed var ikke omfattet af momsfritagelsen i ML § 34, stk. 1, nr. 1. Mobiltelefonerne blev købt af danske leverandører og henlå på et speditionslager i Danmark, før de blev videresendt til Sverige. Da mobiltelefonerne befandt sig i Danmark på tidspunktet for forsendelsen til Sverige, var leveringsstedet Danmark, jf. ML § 14, stk. 1, nr. 2, 1. pkt. Der skulle derfor afregnes dansk moms af salget. Mobiltelefonerne kunne ikke levers momsfrit, da erhververen ikke var momsregistreret og betingelserne i ML § 34, stk. 1, nr. 1 derfor ikke var opfyldt. Se SKM2005.161.VLR.
Sælgeren fik afslag på en anmodning om en præjudiciel forelæggelse for EU-domstolen. Se SKM2007.128.HR.
Bemærk
Reglen i ML § 34, stk. 1, nr. 1, er en subjektiv og ikke en objektiv bestemmelse. Det er fastslået i dansk retspraksis, at reglen også kan anvendes af sælgere i god tro, som har udvist den fornødne omhu for at sikre sig, at erhververen er en momsregistreret virksomhed. Se SKM2006.269.VLR.
Efterfølgende anmodning om momsfritagelse (tilbagebetaling)
Om "Stedet for erhvervelse af varer inden for Fællesskabet" gælder følgende:
"Den medlemsstat, hvortil varerne ankommer efter forsendelse eller transport, og hvor der er foretaget en erhvervelse af varer inden for Fællesskabet i henhold til artikel 20 i direktiv 2006/112/EF (ML §§ 11, 50 og 50a), udøver sin kompetence til at pålægge moms, uanset den momsbehandling af transaktionen, der er foretaget i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af varerne er påbegyndt."
Se artikel 16, 1. led, i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011.
Der skal altså betales erhvervelsesmoms i det andet EU-land, uanset om sælgeren - evt. ved en fejl - har lagt dansk moms på vareleverancen.
"En eventuel anmodning fra vareleverandøren om tilpasning af den moms, denne har faktureret og angivet i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af varerne er påbegyndt, behandles i denne medlemsstat i henhold til dens egne regler."
Se artikel 16, 2. led, i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011.
Hvis en dansk sælger ønsker at få et salg omfattet af momsfritagelsen i ML 34, stk. 1, nr. 1 efter at leverancen har fundet sted, skal han derfor:
- anmode SKAT om genoptagelse af momstilsvaret for den pågældende momsperiode,
- dokumentere, at varerne rent faktisk blev forsendt eller transporteret til et andet EU-land, samt
- dokumentere, at erhververen var registreret for moms i et andet EU-land.
Se også
Se også afsnit A.A.8.3 om ændringer af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
EU-domme |
C-430/09, Euro Tyre Holding BV |
Hvis en vare:
- er genstand for to på hinanden følgende leveringer mellem afgiftspligtige personer inden for EU, men
- der kun er tale om én enkelt forsendelse inden for EU
skal der ved afgørelsen af, hvilken transaktion forsendelsen skal tilskrives (dvs. enten den første eller den anden levering) foretages en samlet bedømmelse af alle sagens relevante omstændigheder. |
|
C-285/09, Straffesagen mod R |
Et EU-land (afsendelseslandet) kan afslå momsfritagelse for en EU-leverance, selvom der faktisk har fundet en levering sted, hvis leverandøren ved leveringen har skjult den faktiske modtagers identitet, for at denne kunne unddrage sig betalingen af moms. Leverandøren havde i den konkrete sag bevidst udstedt fakturaer med indholdsmæssige urigtigheder. |
|
C-184/05, Twoh |
Momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1, sammenholdt med:
- Rådets direktiv 77/799/EØF om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte og indirekte skatter, og
- Rådets forordning (EØF) nr. 218/92 om administrativt samarbejde inden for området indirekte skatter,
skal fortolkes således, at skattemyndighederne i det EU-land, hvorfra varer forsendes eller transporteres som led i en EU-leverance, ikke er forpligtet til at anmode om oplysninger hos myndighederne i modtagerlandet. |
|
C-146/05, Albert Collée |
Momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1, er til hinder for, at myndighederne nægter at momsfritage en EU-leverance, som faktisk har fundet sted, alene med den begrundelse, at der ikke er foretaget en rettidig bogføring af leveringen. Ved efterprøvelse af retten til momsfritagelse skal en national domstol ikke tage hensyn til, at den afgiftspligtige i første omgang bevidst skjulte, at der forelå en EU-leverance, medmindre der er risiko for tab af skatte- og afgiftsindtægter, og den afgiftspligtige ikke fuldstændigt har elimineret risikoen herfor. |
|
C-409/04, Teleos m.fl. |
EU-domstolen udtalte om bestemmelsen i momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1:
- Begrebet "forsendes" skal fortolkes således, at momsfritagelsen for levering inden for EU først kan anvendes, når retten til som ejer at råde over varen er overdraget til erhververen, og når sælgeren har godtgjort, at varen er blevet forsendt eller transporteret til et andet EU-land, og at varen - efter denne forsendelse eller transport - fysisk har forladt det første EU-lands område.
- Momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1, kan være til hinder for, at en sælger i god tro nægtes momsfritagelse. Nærmere bestemt skal en sælger i god tro ikke kunne nægtes momsfritagelse, når erhververen har fremlagt falske beviser for, at varerne er ført ud af oprindelseslandet og ind i bestemmelseslandet. Det er dog en betingelse, at sælgeren har gjort alt, hvad der stod i hans magt, for at sikre en korrekt anvendelse af bestemmelserne om moms.
- Hvis erhververen har fremlagt en momsangivelse for skattemyndighederne i bestemmelseslandet om erhvervelse inden for EU, kan dette udgøre et supplerende bevis for, at varerne faktisk har forladt oprindelseslandets område, men det er ikke et afgørende bevis med henblik på momsfritagelse i henhold til artikel 138, stk. 1.
|
|
C-245/04, EMAG Handel Eder OHG |
I det omfang:
- to på hinanden følgende leveringer af de samme varer foretages mellem afgiftspligtige personer inden for EU, og
- disse transaktioner alene giver anledning til én og samme forsendelse inden for EU
kan der alene opnås momsfritagelse for én af disse to leveringer i henhold til momsdirektivets artikel 138, stk. 1. |
|
Højesteretsdomme |
SKM2007.128.HR |
En sælger af mobiltelefoner ønskede at stille følgende spørgsmål til EU-domstolen: Skal artikel 28 c, pkt. A, litra a, i sjette momsdirektiv (nu momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1), fortolkes således, at medlemsstaterne generelt kan betinge momsfritagelsen af, at erhververen er registreret for moms i et andet EU-land?
Højesteret fastslog, at der ikke var nogen tvivl om, at EU-landene kunne betinge momsfritagelsen af dette. Anmodningen om en præjudiciel forelæggelse blev derfor afvist. Selskabet hævede efterfølgende anken. |
Tidligere instans SKM2005.161.VLR. |
SKM2006.277.HR |
Højesteret stadfæstede dommen med henvisning til de grunde, som Landsretten havde anført. En sælger af skrot havde ikke godtgjort, at betingelserne for momsfritagelse efter ML § 34, stk. 1, nr. 1, var opfyldt i forbindelse med salg af skrot til en tysk statsborger og et tysk selskab. Skrotsælgeren havde hverken indsendt lister i henhold til ML § 54, eller fremlagt fragtbreve eller lignende, der viste, at han havde leveret skrot, der var forsendt eller transporteret til et andet EU-land. |
Tidligere instans SKM2003.362.VLR. |
Landsretsdomme |
SKM2011.801.ØLR |
En dansk sælger kunne ikke dokumentere, at varer faktisk var forsendt eller transporteret til et andet EU-land. Den danske sælger blev derfor afkrævet dansk moms. Landsretten bemærkede, at der påhviler sælger en særlig skærpet bevisbyrde, når det hævdes, at leverancer til et andet EU-land, der hverken er indberettet til EU-listesystemet eller fremgår af sælgerens regnskaber, har fundet sted. |
|
SKM2010.577.ØLR
|
- En virksomhed havde på tilstrækkelig vis dokumenteret, at varer var forsendt til et andet EU-land, og salgene kunne derfor ske momsfrit, jf. ML § 34, stk. 1, nr. 1. Landsretten lagde bl.a. vægt på:
- en erklæring og en forklaring fra speditøren om, at varerne var udført af Danmark til en destination inden for EU,
- at handlerne ikke sås at være indgået i momssvindel, samt
- at virksomheden havde foretaget korrekte indberetninger til listesystemet.
|
|
SKM2006.269.VLR |
Et dansk selskabs leverancer af dataudstyr til en ikke-momsregistreret svensk køber blev anset for momsfritaget efter ML § 34, stk. 1, nr. 1. Det danske selskab havde efter Vestre Landsrets opfattelse udvist den fornødne omhu for at sikre, at erhververen var momsregistreret. Det var ubestridt, at varerne rent faktisk var blevet leveret i Sverige. Det danske selskab var derfor i god tro om, at betingelserne for momsfri leverancer i ML § 34, stk. 1, nr. 1, var opfyldt. |
Det blev i sagen - med Skatteministeriets tiltrædelse - fastslået, at ML § 34, stk. 1, nr. 1, er en subjektiv og ikke en objektiv bestemmelse, jf. den citerede erklæring i dommen fra Rådet og Kommissionen vedrørende den bagvedliggende bestemmelse i 6. momsdirektiv. |
SKM2005.278.ØLR
|
Efter Østre Landsrets vurdering var der ikke foretaget leverancer til en momsregistreret virksomhed, jf. ML § 34, stk. 1, nr. 1. Sælgeren havde listeangivet et salg til Sverige, men det anførte momsnummer tilhørte et selskab, som var gået konkurs. I sælgerens interne bogholderi og på fakturaerne var salget angivet som sket til en privatperson, som ikke var momsregistreret. |
|
SKM2005.161.VLR |
En leverance af mobiltelefoner til en ikke-momsregistreret svensk virksomhed kunne ikke anses for momsfritaget efter ML § 34, stk. 1, nr. 1. Erhververen var ikke momsregistreret, og betingelserne i ML § 34, stk. 1, nr. 1, var derfor ikke opfyldt. |
Senere instans SKM2007.128.HR. Sælgeren fik her afslag på en anmodning om en præjudiciel forelæggelse for EU-domstolen. |
SKM2003.400.ØLR
|
Et selskab havde solgt varer til en køber i et andet EU-land. Mellem selskabet og køber var det aftalt, at køber skulle forestå transporten af varerne til sit hjemland. Før varerne forlod Danmark, havde erhververen videresolgt dem. Det kunne herefter konstateres, at varerne enten forblev i Danmark eller blev eksporteret til et tredjeland. Med henvisning til en række konkrete forhold, herunder at selskabet havde et længerevarende kendskab til køber, og at nogle af varerne var blevet betalt af andre end køber, fastslog Landsretten, at selskabet ikke på tilstrækkelig vis havde sikret sig, at de solgte varer faktisk blev fremsendt til et andet EU-land. Selskabet havde derfor ikke været berettiget til at sælge momsfrit efter ML § 34, stk. 1, nr. 1. |
|
Byretsdomme |
SKM2008.55.BR |
Byretten fandt efter en konkret bedømmelse, at en metalskrotvirksomhed havde foretaget sig det fornødne for at sikre, at den handlede med en momsregistreret køber. Virksomheden havde via internettet kontrolleret, at erhververen var momsregistreret hos de svenske myndigheder. Samhandlen foregik over en kort periode, hvor der efter rettens opfattelse ikke var forhold, der tydede på, at momsregistreringen var ophørt i perioden. |
|
Landsskatteretskendelser |
SKM2011.703.LSR |
Betingelserne for levering med 0-momssats var ikke opfyldt. Sælgeren havde ikke fremlagt dokumentation for, at varerne fysisk havde forladt Danmark, endsige at de var kommet frem til de påståede købere i Spanien og Portugal. |
|
SKM2007.459.LSR |
En leverance af mobiltelefoner til en virksomhed i Irland blev efter en konkret vurdering anset for momsfritaget efter ML § 34, stk. 1, nr. 1, uanset at den irske virksomhed inden leveringstidspunktet var blevet afmeldt fra registrering. |
|