Indhold

Dette afsnit beskriver de virksomheder, der er omfattet af reglerne om afgift af glødelamper mv. og elektriske sikringer.

Afsnittet indeholder:

  • Oplagshaver
  • Varemodtager
  • Anmeldelse til registrering.

Se også

Se også:

  • Afsnit E.A.1.4.1 Former for registrering
  • Blanket der anvendes til anmeldelse til registrering nr. 29.029.

Oplagshaver

Virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige varer eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, skal registreres som oplagshaver. Se FORBRAL § 14 a, stk. 1.

Ved afgiftspligtige varer forstås varer, som er omfattet af det afgiftspligtige vareområde. Se afsnit E.A.5.2.3 Glødelamper mv. og elektriske sikringer omfattet af reglerne.

Hvis virksomheden har et årligt salg af afgiftspligtige varer, der svarer til en afgift på under 3.000 kr., skal den dog ikke registreres eller betale afgift. Den årlige periode er kalenderåret eller regnskabsåret. Se FORBRAL § 14 a, stk. 2.

En registreret oplagshaver har ret til at modtage afgiftspligtige varer fra andre registrerede oplagshavere eller fra udlandet, uden at afgiften er betalt. Se FORBRAL § 14 a, stk. 4.

Virksomheder, der ikke fremstiller afgiftspligtige varer, men som kun modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, kan dog vælge at lade sig registrere som varemodtager. Se FORBRAL § 14 a, stk. 5 og § 16 a.

Varemodtager

Virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver, og som modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, skal registreres som varemodtager. Se FORBRAL § 16 a.

Hvis virksomheden har et årligt salg af afgiftspligtige varer, der svarer til en afgift på under 3.000 kr., skal den dog ikke registreres eller betale afgift. Den årlige periode er kalenderåret eller regnskabsåret. Se FORBRAL § 14 a, stk. 2.

Anmeldelse til registrering

Anmeldelse til registrering sker hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.