Indhold 

Dette afsnit beskriver hvad fordringspant indeholder.

Afsnittet indeholder:

  • Fordringspant
  • Sikringsakten
  • Fordringspanthavers tiltrædelse af pantet
  • Beskyttelse af udlæg ved virksomhedspant
  • Brudte prioriteter.

Fordringspant

Ved at anvende et skadesløsbrev (Virksomhedspant) kan en erhvervsvirksomhed underpantsætte sine simple fordringer, der stammer fra salg af varer og tjenesteydelser, dvs. "kundefordringer". Se TL § 47 c, stk. 3, nr. 1.

En virksomhedspanthaver, der har fået tinglyst sin panteret, må dog acceptere, at et senere udlæg kan rykke foran virksomhedspanteretten i prioritetsstillingen ved at give underretning til virksomhedspanthaver om udlægget inden for tre hverdage. Se TL § 47 c, stk. 5.

Desuden hæfter en virksomhedspanthaver, der på fristdagen har tinglyst virksomhedspant, for bobehandlingsomkostningerne ved en konkurs med indtil 50.000 kr. Se KL § 27, stk. 3. Denne hæftelse udstrækkes også til panthavere, der inden for en toårig periode forud for fristdagen har fået aflyst et virksomhedspant, medmindre aflysningen var ordinær. Se KL § 27, stk. 4.

Disse konsekvenser af stiftelsen af en virksomhedspanteret undgås, hvis långiveren i stedet får sikkerhed i form af et fordringspant efter TL § 47 d, der udtaler, at indehaveren af en erhvervsvirksomhed ved anvendelse af et skadesløsbrev kan underpantsætte virksomhedens udestående og fremtidige simple fordringer, der stammer fra salg af varer og tjenesteydelser.

De fordringer, der er omfattet af et fordringspant, er identiske med de kundefordringer, der kan underpantsættes efter TL § 47 c, stk. 3, nr. 1. Se afsnit G.A.3.2.2.1.3.11.2 Hvad er virksomhedspantunder "Ad a) Kundefordringer".

Fordringspanthaveren kan dermed opnå pant i den til enhver tid værende debitorportefølje, så virksomhedens udestående fordringer på tidspunktet for pantets stiftelse omfattes heraf, ligesom fremtidige fordringer omfattes af panteretten, efterhånden som de stiftes. De omhandlede fordringer stammer fra salg af varer og tjenesteydelser og stiftes derfor ved virksomhedens indgåelse af aftaler om kreditsalg mv. med virksomhedens kunder ("kontraheringstidspunktet"). Den enkelte fordring udgår af panteretten ved ophør, dvs. typisk ved

  • indfrielse, herunder modregning eller
  • forældelse.

Sikringsakten

Fordringspant skal tinglyses i personbogen for at opnå beskyttelse mod:

  • Aftaler, der i god tro indgås med pantets ejer
  • Mod retsforfølgning.

Skadesløsbreve, som er nævnt i TL § 47 d, stk. 1, kan ikke overdrages.

Fordringspanthaveren skal ikke iagttage GBL § 31, stk. 1 og 2, hvorefter sikringsakten ved overdragelse af simple fordringer til sikkerhed er underretning herom til fordringsskyldner, for at opnå beskyttelse mod retsforfølgende kreditorer og godtroende aftaleerhververe.

Fordringspanthavers tiltrædelse af pantet

Reglerne i RPL § 538 a, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og 3 gælder også for muligheden for at fyldestgøre krav, der er sikret ved

  • virksomhedspant i fordringer, se TL § 47 c, stk. 3, nr. 1, og
  • fordringspant, se TL § 47 d.

Se RPL § 538 a, stk. 4.

En fordringspanthaver, der har pant i kundefordringer, kan derfor inddrive disse, efterhånden som de forfalder til betaling. Se RPL § 538 a, stk. 3.

Hvis et krav, der er sikret ved håndpant, ikke fyldestgøres rettidigt, kan panthaveren sælge pantet ved tvangsauktion. Se RPL § 538 a, stk. 1, 1. pkt. Inden panthaveren tager skridt til fyldestgørelse, skal han, medmindre pantsætterens bopæl er ham ubekendt, med en uges varsel ved anbefalet brev opfordre denne til at opfylde kravet, medmindre omgående salg er nødvendigt for at undgå eller begrænse et tab. Afkald på en sådan opfordring er ikke gyldigt. Se RPL § 538 a, stk. 2.

Ud over de tilfælde hvor panthaverens fyldestgørelse følger direkte af lovgivningen, kan panthaveren (fx et pengeinstitut) tiltræde pantet både ved at

  • kræve betaling til sig på de pantsatte fordringer, se RPL § 538 a, stk. 4, se stk. 3, og
  • hindre pantsætteren i at råde over summer, der indbetales på pantsatte fordringer på pantsætterens egen konto.

Hvis panthaveren herved hindrer pantsætteren i at trække på den konto (fx ved gradvis nedsættelse af trækningsretten på en kassekredit), hvor indbetalinger på fordringerne finder sted, vil det kunne udgøre en tiltrædelse af pantet, så indbetalingerne er udtryk for, at den sikkerhedsmæssige ramme, der udgøres af pantebrevet, er anvendt i samme omfang.

Det vil ikke i sig selv være udtryk for, at panthaveren har tiltrådt pantet, at indbetalingerne på de udestående fordringer blot indgår på pantsætterens konto under sædvanlige omstændigheder.

Beskyttelse af udlæg ved virksomhedspant

Tinglyst virksomhedspant skal respektere senere udlæg, hvis udlægshaveren senest tre hverdage efter udlæggets foretagelse har meddelt virksomhedspanthaveren om udlægget. Se TL § 47 c, stk. 5. Reglen gælder ikke ved fordringspant, som er stillet efter TL § 47 d, stk. 1, men gælder derimod for fordringspant efter TL § 47 c, stk. 3 nr. 1.

I lovforslag L162 blev der foreslået en bestemmelse, hvor det kun var udlæg for offentlige krav, der skulle have mulighed for at få prioritet foran en virksomhedspanteret. I forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget blev dette ændret, så denne beskyttelse af senere foretagne udlæg gælder samtlige udlæg. Det betyder, at det også gælder udlæg fra private kreditorer.

Undersøgelse af personbogen

Som følge af fristen på tre hverdage bør pantefogeden ved udlæg hos en erhvervsvirksomhed undersøge personbogen for at se, om der er tinglyst virksomhedspant efter TL § 47 c, stk. 3. Er det tilfældet, vil udlægget rykke foran ved rettidig underretning til virksomhedspanthaver.

Underretning inden for tre hverdage

Udlægget har prioritetsstilling forud for virksomhedspantet fra tidspunktet for udlæggets foretagelse, men det er som sagt en nødvendig betingelse, at der inden for tre hverdage fra udlæggets foretagelse gives meddelelse til virksomhedspanthaveren. Det er tilstrækkeligt, at udlægshaver har afsendt meddelelsen inden tre hverdage. Meddelelsen skal ifølge bemærkningerne til loven indeholde oplysninger om, at udlægget er omfattet af TL § 47 c, stk. 5, herunder

  • en identifikation af udlægshaveren
  • en identifikation af skyldneren og
  • det eller de aktiver, hvori udlæg er foretaget.

Udlægget og dermed prioritetsstillingen forud for virksomhedspanteretten kan kun bortfalde, hvis kravet indfries, eller hvis udlægget bortfalder som følge af konkurs. Se KL § 71.

Brudte prioriteter

Det følger af bemærkningerne til loven, at virksomhedspanthaveren må acceptere en "brudt prioritet" i det tilfælde, hvor et virksomhedspant er efterfulgt af et udlæg, der som følge af ikke rettidig eller manglende underretning ikke er tillagt en særlig retsstilling. I det tilfælde vil et senere udlæg, der er efterfulgt af en rettidig underretning til virksomhedspanthaver, få en prioritetsstilling foran virksomhedspantet. Da det første udlæg ikke skal acceptere en ringere plads som følge af dette, må virksomhedspantet for en del, der svarer til udlægget tillagt fortrinsstilling, rykke ned efter det første udlæg. At virksomhedspanthaveren må acceptere en "brudt prioritet", har imidlertid kun betydning for det aktiv, hvori der er foretaget udlæg.

Eksempel

Virksomhedspanteretten er tinglyst med en sikringsramme på 100.000 kr. Herefter er der foretaget et udlæg 1 på 10.000 kr. i et aktiv, som er omfattet af virksomhedspanteretten. Der gives ikke underretning om dette til virksomhedspanthaver, hvorfor der ikke sker nogen oprykning for udlæg 1 efter TL 47 c, stk. 5. Derefter foretages et udlæg 2 på 40.000 kr. Der gives rettidigt underretning om udlæg 2, hvormed det rykker forbi både udlæg 1 og virksomhedspanteretten for at indtage første prioritet i prioritetsstillingen. Da udlæg 1 ikke skal acceptere at få sin prioritetsstilling forringet, vil en del af virksomhedspanteretten, der svarer til udlæg 2, blive placeret efter udlæg 1. Dermed er virksomhedspanteretten "brudt op", så en del af virksomhedspanteretten befinder sig mellem 40.000 kr. og 100.000 kr., mens den resterende del befinder sig mellem 110.000 kr. og 150.000 kr.