Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne om kære af afgørelser.
Afsnittet indeholder:
Definition
Kære anvendes ved appel af kendelser og andre beslutninger. Behandlingen er simplere end ved anke, og afgørelsen træffes oftest på baggrund af et skriftligt grundlag.
Regel
En foretagen arrest kan anfægtes både under justifikationssagen og under kære af kendelser og beslutninger i forbindelse med arresten. På grund af arrestens karakter af et
foreløbigt retsmiddel kan kære ikke tillægges opsættende virkning.
Et kæremål bør i sin helhed behandles på samme grundlag som i fogedretten, så justifikationssagen ikke bliver gjort overflødig.
Den egentlige prøvelse af kravet skal stadig ske under justifikationssagen. Uenigheder om fogedrettens afgørelser vedrørende
- fremgangsmåde
- bevisførelse
- sikkerhedsstillelse og
- hvad der foretages arrest i
vil derimod kunne afgøres gennem kære.
En arrest kan ophæves under justifikationssagen eller som følge af efterfølgende omstændigheder. Se RPL § 638. Fogedrettens afgørelse herom kan kæres efter
reglen i RPL § 640.