Indhold

Dette afsnit handler om Spillemyndighedens opgaver.

Spillemyndighedens opgaver

Spillemyndigheden er en selvstændig myndighed under Skatteministeriets koncern.

Spillemyndigheden er ansvarlig for at sikre et ordentligt og reguleret spillemarked i Danmark, så spillere er beskyttet mod unfair og ulovligt spil.

Spillemyndigheden deltager endvidere i et internationalt samarbejde med andre spillemyndigheder.

Spillemyndigheden varetager følgende opgaver:

  • Administration og kontrol af gevinstgivende spilleautomater, herunder drift og vedligeholdelse af det centrale overvågningssystem, som alle gevinstgivende spilleautomater som hovedregel skal være koblet op til
  • Tilsyn og kontrol med Dansk Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S
  • Overvågning og kontrol af spillemarkedet
  • Udstedelse af bevilling til og tilsyn med offentligt hasardspil i turneringsform (turneringspoker)
  • Kontrol af spillekasinoer
  • Administration af og udstedelse af tilladelser til væddemål og onlinekasino
  • Administration af og udstedelse af tilladelser til almennyttige lotterier
  • Udvikling af it-systemer, der skal understøtte udstedelse af tilladelser til at udbyde spil, opkrævning af gebyrer og tilsyn med spillemarkedet

SKAT foretager registrering af tilladelsesindehavere samt opkrævning, kontrol og inddrivelse af afgiften.

Se J.A om spillemyndigheden.