Eksempel 1 - betryggende sikkerhed
Der skal til enhver tid være stillet betryggende sikkerhed.
Hvis der er stillet sikkerhed i de aktier, som fraflytterskatten vedrører, har det ingen betydning for sikkerheden, at aktierne falder i værdi, da et eventuelt skattekrav i forbindelse med en afståelse falder tilsvarende.
Er der derimod stillet sikkerhed i fx. andre aktier eller andre aktiver, som falder i værdi, så sikkerheden ikke mere kan anses for at være tilstrækkelig, stilles der krav om yderligere sikkerhed.
Hvis aktierne har en negativ anskaffelsessum, er det ikke tilstrækkeligt, at stille sikkerhed i de pågældende aktier. Der kan fx. så stillles bankgaranti. Det er kun aktier erhvervet ved en skattefri virksomhedsomdannelse, som kan have en negativ anskaffelsessum.
Sikkerheden skal altså være "tilstrækkelig" i hele henstandsperioden, og ikke blot på det tidspunkt, hvor henstandsaftalen indgås.
Eksempel 2 - sikkerhed i aktier/anparter
I en konkret sag, som angik fraflytterskat på 50 pct. af anparterne i et ApS, fandt SKAT, at for at sikkerheden er "betryggende sikkerhed" efter ABL § 39, stk. 3, skal der som udgangspunkt stilles sikkerhed i alle anparterne/aktierne, altså 100 pct., når de anparter/aktier som stilles til sikkerhed, er anparter/aktier i selskaber, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Begrundelsen er, at det antages at være meget vanskeligt at få solgt aktier i selskaber, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked.
Selv om det er alle aktierne i et selskab, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked, som stilles til sikkerhed, er det som udgangspunkt en forudsætning for, at det er "betryggende sikkerhed", at der er tale om de aktier eller anparter, som fraflytterskatten vedrører. Begrundelsen er, at hvis aktierne sælges med tab vil henstandssaldoen blive nedskrevet. Se ABL § 39 A, stk. 4.
Er der tale om aktier optaget til handel på et reguleret marked, anses det for "betryggende sikkerhed", også når det er en mindre del, fx. 1 pct. af aktierne, som stilles til sikkerhed. Disse aktier er jo let omsættelige.
Eksempel 3 - udbytte på aktier/anparter som er stillet til sikkerhed
Når der stilles sikkerhed i aktier eller anparter, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked, skal der som udgangspunkt også stilles sikkerhed i udbytter.
Er der derimod stillet sikkerhed i aktier, som er optaget til handel på et reguleret marked, kræves der normalt ikke sikkerhed i udbytter.
Eksempel 4 - frivillig indbetaling
Foretages der fx. en delvis frivillig indbetaling på henstandssaldoen, kan en del af sikkerheden frigives, hvis sikkerheden så i øvrigt er "tilstrækkelig", når den skyldige skat nu er blevet mindre.
Eksempel 5 - personen påtænker at sælge aktier, som er stillet til sikkerhed
En person flyttede til Australien, og blev fraflytterbeskattet i indkomståret 2009.
De fraflytterbeskattede aktier, som alle er i samme børsnoterede selskab, ligger til sikkerhed for henstandsbeløbet på 200.000 kr.
Personen påtænker at sælge ca. halvdelen af aktierne i indkomståret 2010, mens han er i Australien. Værdien af de resterende aktier er ca. 350.000 kr., det vil sige, at der også efter det delvise salg er rigelig dækning for SKATs krav på 200.000 kr.
For at personen rent faktisk kan sælge aktier, som er stillet til sikkerhed for SKATs krav, skal de solgte aktier frigives fra sikkerheden.
I den situation kan personen enten
- stille en anden form for sikkerhed i perioden efter salget af aktierne og indtil betalingen af henstandsbeløbet (den del af henstandsbeløbet, der skal betales) eller
- betale henstandsbeløbet i forbindelse med salget af aktierne, selvom beløbet først skal betales senest den 20. oktober året efter.