Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne, når en investeringsforening ændrer skattemæssig status.

Afsnittet indeholder:

Regel

  • Hvornår anses et statusskift som afståelse og køb?
  • Hvornår anses et statusskift ikke som afståelse og køb?
  • Deltagere i et interessentskab
  • Overgang til beskatning efter ABL § 19 for personer
  • Overgang til beskatning efter ABL § 19 for selskaber
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Regel

Hvis en bevisudstedende investeringsforening ændrer sin skattemæssige status, uden at investeringsforeningen opløses, anses medlemmerne for at have afstået investeringsforeningsbeviserne og købt dem igen. Investeringsforeningsbeviserne anses for afstået til handelsværdien på det tidspunkt, som ændringen af foreningens skattemæssige status har virkning fra. Se ABL § 33, stk. 1. Der er dog visse undtagelser, se nedenfor.

Ved skift af skattemæssig status forstås, at gevinst og tab på aktier og andele mv. i selskabet eller investeringsforeningen fra det tidspunkt, som ændringen har virkning fra, beskattes efter andre regler end de regler, der fandt anvendelse indtil dette tidspunkt.

Handelsværdien opgøres efter fradrag af udlodninger, der efter begyndelsen af første år med ny status betales af indkomsten i sidste år med gammel status. Se ABL § 33, stk. 5. Hvis der er tale om et investeringsforeningsbevis i en udloddende investeringsforening, opgøres handelsværdien efter fradrag af mindst den pligtige minimumsudlodning. Se ABL § 33, stk. 5, og LL § 16 C.

Indløsning af samtlige medlemmer i en investeringsforening sidestilles med opløsning med heraf følgende beskatning.

Overgang til eller fra et investeringsselskab sker med virkning fra begyndelsen af selskabets indkomstår. Se SEL § 5 F, stk. 1 nr. 1 og 2 og SEL § 5 F, stk. 1, nr. 4 og 5.

Reglerne om ændring af skattemæssig status blev ændret ved lov nr. 724 af 25. juni 2010. De nye regler har virkning fra den 1. januar 2011. Se § 3, nr. 12, og § 20, stk. 7, i lov nr. 724 af 25. juni 2010. Se LV Selskaber og aktionærer (2010-2) afsnit S.G.15 om de tidligere regler.

I det første år, hvor årets gevinst eller tab på aktier, der er udstedt af et investeringsselskab, er omfattet af reglerne i ABL § 19, stk. 1, om aktier og investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, nedsættes værdien af andele i investeringsselskabet ved indkomstårets begyndelse med den faktiske udlodning efter ændring af skattemæssig status - dog kun hvis udlodningen vedrører tiden før statusskiftet. Se ABL § 33, stk. 6.

Hvornår anses et statusskift som afståelse og køb?

Et statusskift anses som afståelse og køb hvis

  • en udloddende aktiebaseret investeringsforening skifter skattemæssig status til en udloddende obligationsbaseret forening
  • en udloddende investeringsforening, der foretager udlodning efter LL § 16 C, stk. 13, ophører med at være omfattet af denne bestemmelse. Se ABL § 33, stk. 4. Efter LL § 16 C, stk. 13, kan en udloddende investeringsforening i stedet for at opgøre minimumsudlodningen efter stk. 2 vælge at opgøre minimumsudlodningen som årets nettofortjeneste opgjort efter ABL § 23, stk. 2. Se LL § 16 C, stk. 13.

Hvornår anses et statusskift ikke som afståelse og køb?

Et statusskift anses ikke for afståelse og køb hvis

  • en udloddende obligationsbaseret investeringsforening skifter skattemæssig status til en udloddende aktiebaseret investeringsforening eller til et investeringsselskab. Se ABL § 33, stk. 3, nr. 1.
  • et investeringsselskab skifter skattemæssig status til en udloddende obligationsbaseret investeringsforening. Se ABL § 33, stk. 3, nr. 2.

Deltagere i et interessentskab

Aktier, der tilhører en investeringsforening, der skifter skattemæssig status, så medlemmerne beskattes som deltagere i et interessentskab, anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på det tidspunkt, som statusskiftet har virkning fra. Se ABL § 33, stk. 7.

For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab og overgår til beskatning som medlemmer af en akkumulerende investeringsforening, der ikke er et investeringsselskab, eller et investeringsselskab, anses overgangen som afståelse af interessentskabets aktier til handelsværdien på det pågældende tidspunkt. Se ABL § 33, stk. 8.

For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab og overgår til beskatning som medlemmer af en udloddende investeringsforening eller en kontoførende investeringsforening, anses overgangen ikke som en afståelse af interessentskabets aktier. Se ABL § 33, stk. 9, LL § 16 C og SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

Overgang til beskatning efter ABL § 19 for personer

Ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 blev der foretaget nogle tilføjelser i ABL § 19, således at visse aktier og investeringsforeningsbeviser, der ikke tidligere havde været omfattet af ABL § 19, nu er omfattet. Reglerne blev påny ændret ved lov nr. 1388 af 21. december 2009. 

Vedrørende reglerne om, hvilke aktier og investeringsforeningsbeviser, der er omfattet af ABL § 19, se afsnit C.D.1.1.10.2.

Som følge af overgangen er der fastsat nogle overgangsregler.

Overgangsreglerne for personer vedrører alene skatteansættelserne for indkomstårene 2009 og 2010 og er derfor ikke beskrevet i denne vejledning.

Overgangsreglerne for personer findes i § 10, stk. 9, i lov nr. 98 af 10. februar 2009, samt i ABL § 46, stk. 15. Se styresignal af 1. oktober 2009 (SKM2009.595.SKAT).

Overgang til beskatning efter ABL § 19 for selskaber

Ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 blev der foretaget nogle tilføjelser i ABL § 19, således at visse aktier og investeringsforeningsbeviser, der ikke tidligere havde været omfattet af ABL § 19, nu er omfattet. Reglerne blev påny ændret ved lov nr. 1388 af 21. december 2009. 

Vedrørende reglerne om, hvilke aktier og investeringsforeningsbeviser, der er omfattet af ABL § 19, se afsnit C.D.1.1.10.2.

Som følge af overgangen er der fastsat nogle overgangsregler.

Havde selskabet på overgangstidspunktet ejet aktierne eller investeringsforeningsbeviserne i mindre end 3 år, vedrører overgangsreglerne alene skatteansættelserne for indkomstårene 2009 og 2010. Disse regler er derfor ikke beskrevet i denne vejledning.

Havde selskabet på overgangstidspunktet ejet aktierne eller investeringsforeningsbeviserne i 3 år eller mere, gælder imidlertid en overgangsregel for nettokurstab. Se § 10, stk. 10, i lov nr. 98 af 10. februar 2009 (indsat ved lov nr. 1388 af 21. december 2009) og styresignal af 22. december 2009 (SKM2009.822.SKAT).

Overgangsreglerne for selskabsinvestorer findes i § 10, stk. 9, i lov nr. 98 af 10. februar 2009, i § 10, stk. 10 i lov nr. 98 af 10. februar 2009 (indsat ved lov nr. 1388 af 21. december 2009), i § 3, stk. 4, i lov nr. 1388 af 21. december 2009, samt i ABL § 43, stk. 2. Se styresignal af 22. december 2009 (SKM2009.822.SKAT). 

Selskaber, hvis aktier eller investeringsforeningsbeviser ved ovennævnte lovændringer er overgået til beskatning efter ABL § 19, og som på overgangstidspunktet havde ejet aktierne eller investeringsforeningsbeviserne i 3 år eller mere, kunne opgøre et nettokurstab for disse aktier eller investeringsforeningsbeviser. Nettokurstabet opgjordes som forskellen mellem selskabets samlede anskaffelsessummer på aktierne og investeringsforeningsbeviserne og den samlede værdi af disse på overgangstidspunktet. Se § 10, stk. 10, i lov nr. 98 af 10. februar 2009 (indsat ved lov nr. 1388 af 21. december 2009), samt styresignal af 22. december 2009 (SKM2009.822.SKAT).

Ved beregningen af, om selskabsinvestor havde gevinst eller nettokurstab på aktier ejet i 3 år eller mere, medregnedes alle aktier og investeringsforeningsbeviser, der som følge af ovennævnte lovændringer blev omfattet af ABL § 19, og som havde været ejet i 3 år eller mere på overgangstidspunktet.

De pågældende aktier skulle indgå i opgørelsen, uanset om der var gevinst eller tab på den enkelte aktie eller det enkelte bevis. Det var således kun, hvis der rent faktisk var et nettotab, efter at gevinst var modregnet i tab, at der kunne/kan foretages tabsfradrag efter denne overgangsregel.

Investor har ikke kunnet vælge, at de aktier eller beviser, som der var gevinst på, var skattefrie, og de aktier eller beviser, som der var tab på, omfattedes af nettotabskontoen.

Ved beregningen af nettokurstabet foretoges en særskilt opgørelse for aktier eller beviser, hvor investor har kunnet modtage skattefrit udbytte i henhold til SEL § 13, stk. 1, nr. 2. Hvilke selskaber, der har kunnet modtage skattefrie udbytter i henhold til SEL § 13, stk. 1, nr. 2, er beskrevet i Ligningsvejledningen for selskaber og aktionærer (2009-2), afsnit S.C.1.2.4.3.1.

Såfremt investor havde aktier eller beviser, hvor investor i ejerperioden har kunnet modtage skattefrit udbytte i henhold til SEL § 13, stk. 1, nr. 2, er der ikke fradrag for tab vedrørende disse aktier. Se § 10, stk. 10, i lov nr. 98 af 10. februar 2009, som ændret ved lov nr. 1388 af 21. december 2009.

Såfremt den særskilte opgørelse, jf. ovenfor, udviste et nettokurstab, indgik dette tab ikke i den samlede opgørelse af nettokurstabet.

Såfremt den særskilte opgørelse, jf. ovenfor, udviste en nettokursgevinst, indgik denne gevinst i den samlede opgørelse af nettokurstabet.

Ved beregningen skulle nettokurstabet nedsættes, i det omfang selskabet i indkomståret 2006 og indtil overgangen har været fritaget for at medregne udbytter fra aktierne eller beviserne. Det vil f.eks. sige skattefrie udbytter efter SEL § 13, stk. 1, nr. 2, eller den del af udbyttet (34%), som i henhold til SEL § 13, stk. 3, har været skattefrit (ændret med virkning for udbytter, som udloddes den 1. januar 2010 eller senere).

Hvis den særskilte opgørelse udviste et nettokurstab, skulle den almindelige nettokurstabskonto ikke reduceres med eventuelle skattefrie udbytter efter SEL § 13, stk. 1, nr. 2.   

Udviste beregningen, som fremgår ovenfor, samlet en gevinst, var gevinsten skattefri.

Udviste beregningen, som fremgår ovenfor, samlet et nettokurstab, kunne tabet fradrages i gevinster på samtlige aktier mv. som er omfattet af ABL § 19. Kunne tabet ikke udnyttes fuldt ud i det første år, kan tabet fradrages i følgende indkomstårs nettokursgevinster efter ABL § 19. De principper, der gælder for tab, omfattet af ABL § 9, stk. 3 og 4, gælder også for disse tab. Se afsnit C.B.2.3.6

Nettokurstabet skulle selvangives og udgjorde en del af skatteansættelsen for det første år, hvor aktierne og investeringsforeningsbeviserne var omfattet af ABL § 19. Se § 3, stk. 4, i lov nr. 1388 af 21. december 2009.

Se eksemplerne i styresignalet (SKM2009.822.SKAT).

 

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet vider relevante afgørelser på området:

 

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

xSKM2012.439.LSRx xLandsskatteretten fastholdt, at tidspunktet for overgang til beskatning efter ABL § 19 var den 1. januar 2009, uanset at indkomståret 2009 for både investeringsselskabet og investor var påbegyndt den 1. juli 2008. Landsskatteretten ændrede de beløbsmæssige opgørelser, idet et oparbejdet tab indtil overgangstidspunktet skulle behandles forskelligt afhængigt af, om ejertiden havde været mindre end 3 år, eller 3 år eller mere.x
SKM2011.784.LSR Landsskatteretten fastholdt, at en persons nettotab for tiden indtil 1. januar 2009 på børsnoterede aktier, som pr. 1. januar 2009 overgik til beskatning efter ABL § 19, ikke kunne fratrækkes i aktieindkomsten, men skulle behandles efter ABL § 46, stk. 15. Afgørelsen har alene betydning for indkomstårene 2009 og 2010.

SKM2011.773.LSR

Landsskatteretten fastholdt, at lov nr. 98 af 10. februar 2009 om overgang til beskatning efter ABL § 19 ikke havde tilbagevirkende kraft til indkomståret 2008.

Afgørelsen har alene betydning for indkomstårene 2008-2010.

SKM2011.772.LSR

Landsskatteretten fastholdt, at en persons nettotab for tiden indtil 1. januar 2009 på børsnoterede aktier, som pr. 1. januar 2009 overgik til beskatning efter ABL § 19, ikke kunne fratrækkes i aktieindkomsten, men skulle behandles efter ABL § 46, stk. 15. 

Afgørelsen har alene betydning for indkomstårene 2009 og 2010.