Dette afsnit beskriver, hvordan vægten af emballager, som er omfattet af den vægtbaserede afgift, opgøres.
Afsnittet indeholder:
- Krav til kendskab til materialetyper
- Opgørelse af den afgiftspligtige vægt for ensartede emballager
- Låg, kapsler og etiketter mv.
- 90 pct.'s reglen
- Beregning efter den højeste afgiftssats
- Manglende dokumentation for sekundært materiale eller fyldstof
- UN-godkendte materialer
- Op- og nedrunding
- Eksempler på beregning af afgiften.
Virksomheden skal vide, hvilke materialer der indgår i emballagen og vægten af disse materialer, enten gennem oplysning fra producenten eller fra egen undersøgelse af varen. Det er den registrerede virksomhed, der er ansvarlig for, at afgiften beregnes på et korrekt grundlag.
Der skal for hver emballage (emballeret vare) foreligge en opgørelse over de materialer, der indgår i emballagen enten fra emballagefabrikanten eller fra virksomhedens egen opgørelse.
Emballagevægten kan for ensartede emballager fastsættes på grundlag af en gennemsnitsvejning af et repræsentativt udsnit af de pågældende emballager, dog mindst 10 emballager.
En gennemsnitsvejning af de enkelte emballager skal foretages så ofte, som det ud fra den pågældende emballages art og type er nødvendigt for at sikre en korrekt afgiftsbetaling, dog mindst én gang om året. Virksomheden skal sammen med regnskabet opbevare dokumentation for de foretagne vejninger.
Ved indførsel af varer fra udlandet hvor der ikke foreligger oplysninger fra producenten om emballagens bestanddele og vægt, så varemodtageren selv må konstatere disse, kan der for mindre partier af ensartede varer eller for meget dyre varer fx parfume, ses bort fra kravet om vejning af mindst 10 emballager.
Varemodtageren kan i sådanne tilfælde fastsætte bestanddele og vægt på grundlag af en enkelt emballage, men det er virksomhedens ansvar at vide, hvilke materialer emballagen består af, og vægten af disse. Virksomheden skal opbevare den vejede emballage og dokumentation for den foretagne vejning/opgørelse/fastsættelse af den enkelte emballages vægt.
Alle dele af emballagen til de pågældende varer, dvs.
- inderemballage
- yderemballage
- lukkeanordninger (propper, låg, kapsler)
- hanke
- etiketter
- tape og
- folier mv.
er omfattet af afgiftspligten. Etiketter, prisskilte og lignende, der påsættes ude i detailforretningen, er ikke omfattet af afgiftspligten.
Hvis emballagen består af flere materialer, beregnes afgiften ved først at gange vægten af de enkelte materialedele med den respektive sats og derefter lægge tallene sammen. Se EMBAL § 2, stk. 9.
Hvis et enkelt materiale udgør mere end 90 pct. af emballagens samlede vægt, kan afgiften beregnes efter satsen for dette materiale alene og af emballagens samlede vægt. Se EMBAL § 2, stk. 9
Virksomheden kan dog altid vælge at beregne afgiften for den samlede emballage, herunder emballage, der består af laminater, efter satsen for det materiale i emballagen, der har den højeste afgiftssats og efter emballagens samlede vægt. Se EMBAL § 2, stk. 10.
For at bruge de lavere afgiftssatser for henholdsvis sekundært pap og papir samt plast skal virksomheden dokumentere, at emballagen indeholder mindst 50 pct. sekundære materialer, fx ved en fabrikanterklæring eller en tro og love erklæring. Foreligger dokumentationen ikke, skal der betales afgift efter satserne for primære materialer. Se EMBAL § 2, stk. 11.
For at bruge den lavere afgiftssats for højfyldt plast skal virksomheden kunne dokumentere, at emballagen består af mindst 50 pct. fyldstof, fx ved en fabrikanterklæring eller en tro og love erklæring. Foreligger denne dokumentation ikke, skal der betales afgift efter satsen for plast, primært materiale. Se EMBAL § 2, stk. 12.
Det er en betingelse for at bruge de lavere afgiftssatser for henholdvis UN-godkendt plast og UN-godkendt hvidblik og stål, at UN-godkendelsen fremgår af selve emballagen.
Ved opvejning af en emballages enkelte afgiftspligtige bestanddele, der vejer 1 g eller derover fastsættes vægten af bestanddelene i hele g, mens vægten af bestanddele, der vejer under 1 g, fastsættes i mg. Vægten op- eller nedrundes til g eller mg efter de almindelige regler, dvs. 5 eller derover rundes op og under 5 rundes ned.
Vægten af den enkelte afgiftspligtige bestanddel i g eller mg ganges herefter med antallet af emballageenheder. Den fremkomne afgiftspligtige vægt for varepartiet anføres i hele kg efter de almindelige regler, se ovenfor.
Nedenstående skema viser en række eksempler på, hvordan afgiften opgøres for forskellige emballager.
|
Glasflaske med låg af aluminium. Flasken er indpakket i karton af mindst 50 % sekundære materialer ifølge fabrikanterklæring. |
|
Materiale |
Vægt i g |
Andel materiale |
Sats i kr./kg |
Afgift i kr. |
|
Glasflaske |
400 |
77 % |
1,85 |
0,74 |
|
Låg af aluminium |
20 |
4 % |
33,30 |
0,67 |
|
Kartonæske, sekundær |
100 |
19 % |
0,55 |
0,06 |
|
Afgift i alt |
|
|
|
1,47 |
|
Beholder af karton (primært materiale) med skruelåg af plast |
|
Materiale |
Vægt i g |
Andel materiale |
Sats i kr./kg |
Afgift i kr. |
|
Karton, primær |
40 |
89 % |
0,95 |
0,04 |
|
Plastskruelåg |
5 |
11 % |
12,95 |
0,06 |
|
Afgift i alt |
|
|
|
0,10 |
|
Glasflaske med prop af plast og etiket |
|
Materiale |
Vægt i g |
Andel materiale |
Sats i kr./kg |
Afgift i kr. |
|
Glasflaske |
560 |
92 % |
1,85 |
1,04 |
|
Plastprop |
35 |
6 % |
12,95 |
0,45 |
|
Etiket |
11 |
2 % |
0,95 |
0,01 |
|
Afgift i alt |
|
|
|
1,50 |
Mængden af glas udgør i ovenstående eksempel mere end 90 pct. af emballagens samlede vægt, og det er derfor muligt at opgøre afgiften efter emballagens samlede vægt og afgiftssatsen for glas. Afgiften bliver da 606 g*1,85 kr./kg = 1,12 kr. pr. glasflaske.
|
Juicekarton af laminat |
|
Materiale |
Vægt i g |
Andel materiale |
Sats i kr./kg |
Afgift i kr. |
|
Pap |
24,5 |
71 % |
0,95 |
0,02 |
|
Plast |
7,9 |
23 % |
12,95 |
0,10 |
|
Aluminium |
2,1 |
6 % |
33,30 |
0,07 |
|
Afgift i alt |
|
|
|
0,19 |