Indhold
Dette afsnit handler om beregningen af bøde til personer, der ikke angiver likvide midler, der overstiger en værdi svarende til 10.000 €, som medbringes ved indrejse til eller udrejse fra Danmark
Afsnittet indeholder:
- Normal bøde
- Mindstebøde
- Administrative bødeforelæg
- Gentagelsestilfælde
- Personer der rejser sammen
- Ægtefæller
- Andre end ægtefæller
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Normal bøde
Personer, der ved indrejse i eller udrejse fra Danmark medtager likvide midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover, straffes med bøde, hvis de undlader at angive samtlige medtagne likvide midler til told- og skatteforvaltningen. Se toldlovens § 79, nr. 3, jf. toldlovens § 23, stk. 4.
Bøden udgør 25 % af det medbragte beløb, der overstiger værdien af 10.000 euro.
Denne praksis er fastslået ved en Højesteretsdom, der er offentliggjort ved SKM2011.269.HR samt to landsretsdomme fra Østre Landsret, der er offentliggjort ved SKM2011.522.ØLR og SKM2011.523.ØLR.
Eksempel
A udrejser fra Danmark med 20.000 euro i sin taske. A angiver ikke pengene til told- og skattemyndighederne, men sikkerhedskontrollen opdager pengene. Omregnet til danske kroner (ved kurs 750) har A medbragt 150.000 kr. Bøden bliver beregnet således:
25 % af (150.000 kr. - 75.000 kr.) = 18.750 kr. - nedrundet til 18.000 kr.
Mindstebøde
Personer, der ved indrejse i eller udrejse fra Danmark, medtager likvide midler, der overstiger værdien af 10.000 euro med 20.000 kr. eller derunder, straffes med en bøde på 5.000 kr.
Denne praksis er fastslået ved en række byretsdomme.
Eksempel
A udrejser fra Danmark med 12.000 euro i sin taske. A angiver ikke pengene til told- og skattemyndighederne, men sikkerhedskontrollen opdager pengene. Omregnet til danske kroner (ved kurs 750) har A medbragt 90.000 kr. Bøden bliver beregnet således:
25 % af (90.000 kr. - 75.000 kr.) = 3.750 kr. Bøden fastsættes til 5.000 kr.
Administrative bødeforelæg
Der er i toldloven hjemmel til udstedelse af administrative bødeforelæg for overtrædelse af lovens bestemmelser. Se toldlovens § 80, stk. 1.
Rigsadvokaten har tilkendegivet, at der ved tilvejebragt domspraksis er skabt tilstrækkelig fast grundlag for, at SKAT kan udstede af administrative bødeforelæg.
Gentagelsestilfælde
Der foreligger ingen domspraksis for strafudmålingen i gentagelsestilfælde, hvor den rejsende har overtrådt toldlovens § 23, stk. 4, anden eller tredje gang. Bødeniveauet skal derfor fastsættes ved anlæggelse af et antal prøvesager ved domstolene med henblik på, at sådanne sager vil kunne afgøres administrativt.
Personer der rejser sammen
I sager om overtrædelse af toldlovens § 23, stk. 4, som i andre straffesager, må der foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag, herunder vurdering af, hvad der bevismæssigt kan lægges til grund. I sager, hvor flere nærtstående personer rejser sammen og en eller flere af disse i den forbindelse medbringer likvide midler, der overstiger 10.000 euro, vil der dog - afhængig af de konkrete omstændigheder og de pågældendes forklaringer - ofte kunne være en formodning for, at de likvide midler må anses for medtaget af de pågældende personer i fællesskab. Efter Rigsadvokatens opfattelse må dette særligt antages at være tilfældet, når der er tale om ægtefæller.
Ægtefæller
Når det er ægtefæller, der rejser sammen, skal de likvide midler som udgangspunkt anses for medbragt i fællesskab. Ved udmåling af bøde for manglende angivelse af likvide midler over 10.000 euro, skal der anvendes en bundgrænse på 10.000 euro for hver af ægtefællerne, selvom det er den ene ægtefælle, der bærer alle de likvide midler. Beregningen af bøden til hver af ægtefællerne foretages i forhold til det beløb, som ægtefællerne hver især anses at have medbragt.
Der anvendes ikke en bundgrænse på 10.000 euro for hver af ægtefællerne, hvis de likvide midler efter de konkrete omstændigheder eller personernes forklaring bevismæssigt må anses at være medbragt af den ene af ægtefællerne.
Andre end ægtefæller
Der anvendes kun én bundgrænse på 10.000 euro ved bødeudmålingen, når andre end ægtefæller rejser sammen, og den, der medbringer pengene, undlader at angive disse til told- og skatteforvaltningen.
Dette gælder i de tilfælde hvor det efter de konkrete omstændigheder og de pågældendes forklaringer er beviseligt,
- at pengene ikke kan henføres til andre nærtstående medrejsende, eller
- at pengene er medbragt på andre medrejsendes vegne f.eks. venner, bekendte, kollegaer.
Se også
Toldvejledning; toldbehandling A.5.19 Penge, hvor reglerne om angivelse af medbragte likvide midler beskrives.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
|
Højesteretsdomme |
|
SKM2011.269.HR
SKM2011.809.SKAT |
T havde i forbindelse med udrejse fra lufthavn den 6. juni 2008 undladt at angive over for SKAT, at han medtog 700.000 kr. og 120.000 USD. Han forklarede i retten, at han skulle til Dubai dels for at købe nye smykker til sine guldsmedeforretninger i Danmark, og dels for at betale en gæld. De medbragte penge tilhørte dels ham selv, og dels hans brødre, der også har guldsmedeforretninger i Danmark. Han havde kvitteringer med fra sine brødre vedrørende de beløb, som han medtog for dem. Kvitteringerne skulle anvendes, hvis han blev stoppet af politiet i Danmark, idet han så bedre ville kunne redegøre for beløbet.
Landsretten fastsatte bøden til 25 % af det ikke deklarerede beløb, som overstiger 10.000 euro med en forhøjelse på 50 % af det herved fremkomne beløb, eller 449.000 kr.
Ved Højesteret gjorde T gældende, at toldlovens § 23, stk. 4, er en ordensforskrift, der alene fastsætter en pligt til uopfordret at standse op for kontrol og den bøde på 449.000 kr. som landsretten udmålte indebar et strafniveau, der var eksorbitant højere end det strafniveau, der er gældende for overtrædelser af andre ordensbestemmelser. Endvidere gjorde T gældende, at bestemmelsen i toldloven er meget dårlig kendt og der oplyses kun diskret om reglen i lufthavnen.
Højesteret udtalte, at bestemmelsen i toldloven er et led i internationale bestræbelser på at imødegå alvorlig kriminalitet, navnlig terrorisme og hvidvaskning af penge, og at der under hensyn til lovovertrædelsens karakter bør idømmes følelige bøder efter formålet med bestemmelsen, afpasset efter størrelsen af det ikke deklarerede beløb.
Herefter fastsatte Højesteret, at bøden som udgangspunkt bør sættes til 25 % af det ikke deklarerede beløb over 10.000 euro nedrundet til hele tusinder og med en passende minimumstakst.
Højesteret fandt, at der i det foreliggende tilfælde ikke er grundlag for at fravige det nævnte udgangspunkt i skærpende retning. Højesteret lagde herved vægt på, at der er tale om et førstegangstilfælde. Højesteret fandt, at beløbets betydelige størrelse ikke i sig selv bør føre til en forhøjelse afbøden ud over, hvad der følger af, at bøden fastsættes som en procentdel af det ikke-deklarerede beløb. Efter bestemmelsens formål fandtes det endvidere ikke at burde tillægges betydning i skærpende retning, at kontantbeløbene blev medtaget med henblik på betalinger som led i erhvervsvirksomhed. Der var heller ikke i øvrigt oplyst omstændigheder, der kunne føre til en skærpelse afbødestraffen.
Højesteret tiltrådte, at der ikke foreligger formildende omstændigheder, herunder som nævnt i straffelovens § 82, nr. 4.
Bøden blev herefter nedsat til 25 % af det ikke-deklarerede beløb over 10.000 euro, nedrundet til 299.000 kr. |
Prøvesag |
|
Landsretsdomme |
|
SKM2011.522.ØLR
SKM2011.809.SKAT |
T havde i forbindelse med udrejse fra det danske toldområde undladt at angive overfor SKAT, at han medtog 115.900 euro. Med sig havde han en liste med navne på de personer, som skulle have pengene. På listen stod der også de beløb, som de pågældende personer skulle have. Hans eget navn figurerede også på listen, for at han kunne huske, hvad han selv havde af penge. Han var bange for at miste pengene. Han kunne jo blive bestjålet, hvorfor han med sytråd havde syet pengene ind i sine underbukser. Det er ikke deres kultur at overføre penge via f.eks. banken.
Byretten fastsatte bøden til 395.000 kr., jf. toldlovens § 79, nr. 3, jf. § 23, stk. 4.
Landsretten finder, at der ved straffastsættelsen generelt må lægges vægt på, at den adfærd, som kriminaliseres, er undladelse af at deklarere også fuldt legale beløb. Samtidig tiltræder landsretten, at der ved strafudmålingen tillige skal lægges betydelig vægt på, at formålet med bestemmelsen som nævnt er at bekæmpe hvidvaskning af penge og forhindre finansiering af terrorisme. Under hensyn til bestemmelsens karakter og baggrunden for deklarationsreglen er også bødeniveauet i andre EU-lande vedrørende tilsvarende overtrædelser indgået i landsrettens overvejelser om straffastsættelsen for overtrædelse af toldlovens § 23, stk. 4. Endelig har landsretten også henset til bødeniveauet i sager om overtrædelse af hvidvaskloven.
Den måde, hvorpå tiltalte medbragte pengene i forbindelse med den planlagte udrejse, medfører ikke i sig selv, at overtrædelsen af toldlovens § 23. stk. 4, må karakteriseres som særlig grov.
Landsretten tiltræder, at der ikke er grundlag for at bringe straffelovens § 82, nr. 4, i anvendelse.
Landsretten fastsatte bøden til 25 % af det ikke-deklarerede beløb, som oversteg 10.000 euro, afrundet til 197.000 kr. Ved bødefastsættelsen inddrog landsretten blandt andet oplysninger om bødeniveauet i andre EU-lande og i sager om overtrædelse af hvidvaskningsloven. |
Prøvesag |
|
SKM2011.523.ØLR
SKM2011.809.SKAT |
T havde i forbindelse med udrejse fra det danske toldområde undladt at angive overfor SKAT, at han medtog 20.000 euro, som han efter sin forklaring havde modtaget fra en navngiven kvinde.
T troede, at beløbsgrænsen var 20.000 euro, dog huskede han ikke, hvem der havde fortalt ham det. De 20.000 euro skulle anvendes til et legalt formål.
Byretten fastsatte bøden til 18.500 kr., jf. toldlovens § 79, nr. 3, jf. § 23, stk. 4.
Landsretten bemærkede, at der af en oversigtsrapport fra EU af 22. september 2008, som er fremlagt af anklagemyndigheden, fremgår, at strafniveauet for tilsvarende lovovertrædelser medio 2008 varierer noget inden for EU. Bødeniveauet er i flere lande fastsat med udgangspunkt i niveauet 20-25 % af det ikke deklarerede beløb.
Som anført i byrettens dom er formålet med bestemmelsen i toldlovens § 23, stk. 4, at give myndighederne kontrolmulighed med henblik på at bekæmpe smugling af penge til finansiering af terrorisme og hvidvaskning.
Landsretten finder, at der ved straffastsættelsen generelt må lægges vægt på, at den adfærd, som kriminaliseres, er undladelse af at deklarere også fuldt legale beløb. Samtidig tiltræder landsretten, at der ved strafudmålingen tillige skal lægges betydelig vægt på, at formålet med bestemmelsen som nævnt er at bekæmpe hvidvaskning af penge og forhindre finansiering af terrorisme. Under hensyn til bestemmelsens karakter og baggrunden for deklarationsreglen er også bødeniveauet i andre EU-lande vedrørende tilsvarende overtrædelser indgået i landsrettens overvejelser om straffastsættelsen for overtrædelse af toldlovens § 23, stk. 4. Endelig har landsretten også henset til bødeniveauet i sager om overtrædelse af hvidvaskloven.
Landsretten tiltræder, at der ikke er grundlag for at bringe straffelovens § 82, nr. 4, i anvendelse.
Landsretten fastsatte bøden til 25 % af det ikke-deklarerede beløb, som oversteg 10.000 euro, afrundet til 18.500 kr. Ved bødefastsættelsen inddrog landsretten blandt andet oplysninger om bødeniveauet i andre EU-lande og i sager om overtrædelse af hvidvaskningsloven. |
Prøvesag |