Fonde beskattes fuldt ud af udbytte af porteføljeaktier, dvs. aktier, der hverken er datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier.

Porteføljeaktier er defineret negativt, nemlig som aktier, der ikke er datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier. Se ABL § 9. Datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier er igen defineret i ABL §§ 4 A og 4 B. Se afsnit C.D.9.5.3.1 om udbytter fra datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier.

Udbytte er alt, hvad selskabet udlodder til aktuelle aktionærer mv. Se LL § 16 A, stk. 1. Desuden medregnes afståelsessum mv. ved afståelse af aktier mv. til det udstedende selskab. Se LL § 16B, stk. 1. Se også LL § 16 A, stk. 3-4 og § LL § 16 B, stk. 2-5 om beløb, der er skattefrie eller beskattes som afståelse af aktier mv.

Se også

Se også afsnit C.B.3.1 om det skattemæssige udbyttebegreb.