Indhold

Dette afsnit beskriver retningslinjerne for at foretage korrektioner i indbetalinger til og udbetalinger fra pensionsordninger.

Afsnittet indeholder:

De lovmæssige korrektioner mv.
Pensionsaftalen opfylder ikke alle betingelser i pensionsbeskatningsloven
Åbenbare fejldispositioner
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT- meddelelser med videre.

De lovmæssige korrektioner mv.

Som udgangspunkt skal der være konkret hjemmel for en korrektion.

Udgangspunktet er derfor, at foretagne indbetalinger skal anses for indbetalt på den konkrete pensionsordning og derfor kun kan udbetales til ejeren af ordningen mod betaling af afgift eller overføres til en anden pensionsordning efter reglerne i PBL § 41.

Selvom der ikke i pensionsbeskatningsloven generelt er hjemmel til at tillade korrektion af foretagne indbetalinger til eller udbetalinger fra en pensionsordning, findes imidlertid regler om korrektion i PBL §§ 21 A og PBL §§ 22-22 B.

Indbetaling til en kapitalpension som overstiger maksimumfradraget eller ikke kan rummes i ejerens personlige indkomst: PBL § 21 A

PBL § 21 A handler om ejerens mulighed for enten at få tilbagebetalt indbetalingen uden beregning af afgift eller få indbetalingen overført til en anden ordning med virkning fra det oprindelige indbetalingstidspunkt.

Dette kan ske, hvis indbetalingen er sket til en kapitalpension, og indbetalingen

overstiger maksimumfradraget for indbetaling til en kapitalpension. Se PBL § 16, stk. 1 eller
fradraget for indbetalingen ikke kan rummes i ejerens personlige indkomst. Se PBL § 18, stk. 2.

PBL § 21 A handler også om ejerens mulighed for at få tilbagebetalt indbetaling til ratepension og ophørende alderspension uden beregning af afgift eller få indbetalingen overført til anden ordning omfattet af PBL kapitel 1, for den del, der overstiger maksimumgrænsen for indbetaling til ratepension og ophørende alderspension i PBL § 16, stk. 2 (50.000 kr. grænsen).

Se også

Se også afsnit C.A.10.2.2.3.3 om tilbagebetaling eller overførsel efter PBL § 21 A.

Tilbagebetaling af indbetalinger på ophørspension omfattet af PBL § 15 A og indbetalinger på pensioner for sportsudøvere: PBL §§ 22 og 22 A

PBL §§ 22 og 22 A handler om muligheden for uden beregning af afgift at få tilbagebetalt indbetaling på ophørspension omfattet af PBL § 15 A, som overstiger maksimumindbetalingen i PBL § 15 A, stk. 6, samt indbetaling på pensionsordning for sportsudøvere omfattet af PBL § 15 B, der overstiger, hvad der kan fratrækkes efter PBL § 18, stk. 8.

Se også

Se også afsnit C.A.10.2.5.5 om tilbagebetaling efter PBL § 22 (ophørspension) og C.A.10.2.2.3.6.2 om tilbagebetaling eller overførsel efter PBL § 22 A (sportspension).

Fortrydelsesret: PBL 22 B

PBL § 22 B handler om tilbagebetaling uden beregning af afgift af præmie/bidrag til en pensionsordning, som ejeren træder tilbage fra efter forbrugeraftaleloven eller forsikringsaftaleloven.

Se også

Se C.A.10.2.7.1 om fortrydelsesret.

Pensionsaftalen opfylder ikke alle betingelser i pensionsbeskatningsloven

Ugyldighed

Oprettes en pensionsaftale, som det ikke er muligt at indgå efter reglerne i pensionsbeskatningsloven, fx en kapital- eller ratepensionsaftale, der efter de gældende regler før indkomståret 2010, er oprettet efter ejerens/forsikringstagerens fyldte 60. år/opnået efterlønsalder, eller en ratepension eller en pensionsaftale med løbende udbetalinger, hvori der indsættes begunstigede, som der ikke er mulighed for efter loven, så skal aftalen som udgangspunkt erklæres for at være uden virkning.

Det har den konsekvens, at der ikke kan opnås fradrag for indbetalingen, og det indestående beløb udbetales uden beregning af afgift.

Anfægtelighed

Har ejeren igennem en række trukket indbetaling fra på en sådan ugyldig aftaleordning, afgør SKAT i det konkrete tilfælde, hvilke skattemæssige konsekvenser det skal have.

Hvis der er mulighed for at forhøje indkomsten med tidligere foretagne fradrag mv. vil SKAT som udgangspunkt anfægte aftalen og erklære den uden skattemæssig virkning

Hvis SKAT ikke kan forhøje indkomsten i de år, hvor der har været foretaget fradrag på grund af forældelsesregler, vil SKAT ikke anfægte ordningens gyldighed. Ordningen vil dermed blive behandlet efter reglerne i pensionsbeskatningsloven. Det betyder, at SKAT vil opkræve skat eller afgift af udbetalinger fra ordningen, ligesom tidligere foretagne og fremtidige fradrag for indbetalinger til ordningen godkendes.

Åbenbare fejldispositioner

Regel

SKAT tillader efter praksis korrektion i tilfælde, hvor der er sket en åbenbar fejldisposition.

Tilladelse til korrektion gives derimod som udgangspunkt ikke i tilfælde, hvor den påberåbte fejl beror på ejerens misforståelse af reglerne.

Fejldispositioner inden for ansættelsesforhold

Korrektionsmuligheden er som hovedregel forbeholdt tilfælde, hvor ordningen er oprettet i ansættelsesforhold, idet den ansatte i denne situation ofte er uden indflydelse på den opståede fejl.

Hvis der eksempelvis er indbetalt beløb til en pensionsordning, som arbejdstageren ikke har retligt krav på efter pensionsaftalen, er pensionsbeskatningslovens regler ikke til hinder for, at der kan tillades korrektion af den stedfundne fejl uden skattemæssige konsekvenser.

Eksempler på fejldispositioner der kan korrigeres uden skattemæssige konsekvenser:

En bogholder i et firma forveksler to CPR.-numre og indbetaler derfor en arbejdstagers kapitalpensionsbidrag til en anden persons konto
En bogholder i et firma, der af et givet beløb skal indbetale 15 pct. i kapitalpensionsbidrag, laver en regnefejl og indbetaler, hvad der viser sig at svare til fx 18 pct.
Et pengeinstitut, der på arbejdsgiverens vegne overfører beløb til kapitalpensionskonti, overfører ved en forveksling af kontonumre for store beløb til en konto
En arbejdsgiver, som beskæftiger forskellige medarbejdergrupper, sender ved en fejl pensionsbidrag til en tværgående pensionskasse, der ikke omfatter medlemmer med den ansattes uddannelse.

Landsskatteretten har tilladt korrektion af en fejlkontering, der skyldtes en registreringsfejl i forbindelse med overgang til et nyt edb-system. Fejlkonteringen indebar, at forsikringsselskabet i strid med den aftale, der var indgået mellem selskabet, arbejdsgiveren og den ansatte, havde indbetalt for meget på kapitalforsikringen. Arbejdsgiveren betalte et samlet beløb til forsikringsselskabet, der derefter fordelte beløbet efter aftalen. Arbejdsgiveren kunne ikke direkte anses for at have indbetalt for meget på kapitalpensionen efter PBL § 21, 1. pkt. Der skulle derfor ikke ske beskatning hos den ansatte af det fejlkonterede beløb. Se TfS 2000, 798 LSR.

Fejldispositioner uden for ansættelsesforhold

I konkrete tilfælde kan der dog også gives tilladelse til korrektion af fejl foretaget af ejeren af pensionsordningen uden for ansættelsesforhold, hvis

det dokumenteres, at der er tale om en åbenbar fejldisposition, som kan annulleres civilretligt
indbetalingen til pensionsordningen er atypisk i forhold til sædvanligt indbetalingsmønster, herunder eksempelvis, at det indbetalte beløb er i overensstemmelse med en regning/faktura, som skulle betales på samme tidspunkt
ejeren af pensionsordningen straks retter henvendelse til SKAT og pensionsinstituttet for at få rettet fejlen.

Åbenbart fejlagtigt foretagne indbetalinger til en pensionsordning kan tilbageføres uden afgiftsmæssige konsekvenser, fx hvor en bank glemmer at stoppe intern overførsel fra kundens konto til en i mellemtiden fraskilt ægtefælles kapitalpensionskonto. Der skal være tale om en fejl, der er så åbenbar, at den ikke giver anledning til tvivl. Se TfS 1999, 738 TSS.

Hvis et forsikringsselskab og en forsikringstager har indgået en aftale om kapitalforsikring henholdsvis rateforsikring, hvor præmien på forhånd er fastsat til et bestemt beløb, og den lovede forsikringsydelse er fastsat ud fra disse fremtidige aftalte præmieindbetalinger, er den omstændighed, at forsikringsselskabet indberetter en præmie som tilgået kapitalforsikringen, der afviger fra den aftalte præmie, ikke have nogen skattemæssig indflydelse på selskabets mulighed for at rette indberetningen og flytte denne overskydende præmie til rateforsikringen i overensstemmelse med den oprindelige aftale. Det er en forudsætning, at den overskydende præmie ikke allerede har ført til en ændring af aftalen mellem parterne om kapitalforsikringen. Se TfS 1999, 788 TSS.

Indbetaling på en forkert ordning

Indsætter ejeren ved en fejl et beløb på en arbejdsgiveradministreret ordning i stedet for på en privat ordning, eller indbetaler arbejdsgiveren ved en fejl på en privat kapitalpensionsordning, i stedet for på en arbejdsgiveradministreret ordning, kan fradrag og bortseelsesret gennemføres, selv om ordensbestemmelserne i bekendtgørelser og cirkulærer under pensionsbeskatningsloven ikke er overholdt.

Betingelsen er dog, at indbetalingen er sket efter pensionsbeskatningsloven. Det indebærer, at der er tale om en ordning, der opfylder lovens krav, og at indbetalingen er sket rettidigt. For kapitalpensionsordninger er det yderligere et krav, at indbetalingsmaksimum ikke er overskredet.

Det kan i sådanne tilfælde tillades, at indbetalingen flyttes til den relevante ordning med virkning fra tidspunktet for indbetaling til den forkerte pensionsordning. Denne praksis gælder imidlertid kun ordninger af samme type, hvorved forstås flytninger fra en arbejdsgiveradministreret kapitalpension til privat kapitalpension eller omvendt. Det samme gælder med hensyn til ratepensionsordninger samt ordninger med løbende udbetalinger.

Det gælder derimod ikke flytning af midler fra en type pensionsordning til en anden, eksempelvis flytning mellem arbejdsgiveradministreret kapitalpension og arbejdsgiveradministreret ratepension. Se TfS 1998, 682 TSS.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT- meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT- meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
TfS 2000, 798 LSR	Det var ikke i modstrid med pensionsbeskatningsloven, at en fejlkontering, der ikke var i overensstemmelse med parternes aftale om indbetaling til kapitalpension, efterfølgende blev korrigeret af forsikringsselskabet. Det fejlkonterede beløb på kapitalpensionen skulle derfor ikke beskattes hos forsikringstageren
SKAT
TfS 1999, 788 TSS	Hvis et forsikringsselskab og en forsikringstager har indgået en aftale om kapitalforsikring henholdsvis rateforsikring, hvor præmien på forhånd er fastsat til et bestemt beløb, og den lovede forsikringsydelse er fastsat ud fra disse fremtidige aftalte præmieindbetalinger, er den omstændighed, at forsikringsselskabet indberetter en præmie som tilgået kapitalforsikringen, der afviger fra den aftalte præmie, ikke have nogen skattemæssig indflydelse på selskabets mulighed for at rette indberetningen og flytte denne overskydende præmie til rateforsikringen i overensstemmelse med den oprindelige aftale. Det er en forudsætning, at den overskydende præmie ikke allerede har ført til en ændring af aftalen mellem parterne om kapitalforsikringen.
TfS 1999, 738 TSS	En bank havde ved en fejl glemt at stoppe intern overførsel fra kundens konto til kundens fraskilte kones kapitalpensionskonto. Banken bad om tilladelse til at tilbageføre pengene, uden at dette medførte en afgift på 60 pct. Told- og Skattestyrelsen udtalte, at hvor der er tale om en fejl, der er så åbenbar, at den ikke gav anledning til tvivl, kunne den rettes, ved at pengene tilbageføres uden afgiftsmæssige konsekvenser.
TfS 1998, 682 TSS	Told- og Skattestyrelsen blev spurgt om den skattemæssige behandling af beløb, der ved en fejl var blevet indsat på en arbejdsgiverordning henholdsvis en privat kapitalpensionsordning. Styrelsen svarede, at fradrag ikke kunne nægtes under henvisning til at ordensbestemmelserne i bekendtgørelse og cirkulære under pensionsbeskatningsloven ikke var overholdt.