Afsnittet behandler fradragsretten for honorarmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende udenfor virksomhedsskatteordningen, der har befordringsudgifter i forbindelse med deres erhvervsmæssige aktiviteter.

Indhold

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Betingelser for fradrag
  • Broafgifter
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Disse personer kan fratrække erhvervsmæssige befordringsudgifter:

  • Selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke anvender virksomhedsskatteordningen
  • andre med indtægtsgivende arbejde, der ikke er lønmodtagere, typisk honorarmodtagere.

Se LL § 9 B, stk. 1.

Forudsætningen for fradraget er, at de har afholdt udgifterne.

Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse til selvstændigt erhvervsdrivende eller honorarmodtagere.

Se også

Se også afsnit:

  • C.A.4.3.3.3.1 om de generelle regler for erhvervsmæssig befordring
  • C.A.4.3.3.3.2 om udbetaling af godtgørelser for selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, hvor transportmidlet er holdt udenfor ordningen.
  • C.C.5.2.2.9 om blandet benyttede biler

Afgrænsningen mellem selvstændige og lønmodtagere foretages på grundlag af CIR til personskatteloven nr. 129 af 4. juli 1994. Se også Ligningsvejledningen, Erhvervsdrivende, afsnit E.A.4.

Personer, der modtager andre vederlag end lønindkomst, behandles på samme måde som selvstændige. Se forarbejderne til LL § 9 B. Sådanne arbejdsvederlag kan være honorarindtægter af forskellig art, fx ved kunstnerisk optræden eller foredragsvirksomhed. Kunstnere, foredragsholdere og andre, der modtager sådanne honorarer, kan derfor fratrække befordringsudgifter efter LL § 9 B.

Se SKM2011.112.SR, hvor en forfatter, der afholdt foredrag, kunne få refusion af eventuelle faktiske, dokumenterede omkostninger til transport i forbindelse med foredragene uden at være skattepligtig heraf. Han kunne ikke samtidig få fradrag for den samme udgift. Se også afsnit C.A.7.2.6 om udlæg efter regning.

Forældre er skattepligtige af godtgørelse, der modtages fra en kommune for transport af egne børn til og fra folkeskolen. Forholdet mellem kommunen og forældrene er ikke et ansættelsesforhold, og kørslen mellem hjemmet og skolen kan efter LL § 9 B hverken karakteriseres som kørsel mellem bopæl og arbejdsplads, befordring mellem arbejdspladser eller befordring indenfor samme arbejdsplads. Godtgørelsen er derfor ikke skattefri efter LL § 9 B, men forældrene har mulighed for at fratrække de dokumenterede udgifter, der kan henføres til den modtagne transportgodtgørelse efter SL § 6, litra a. Se SKM2010.420.SR.

Se TfS 1997, 562 LSR, hvor en musiker ikke blev anset som selvstændigt erhvervsdrivende. Han var i stedet omfattet af den personkreds, der efter bemærkningerne til LL § 9 B skulle behandles på samme måde som selvstændige. Han kunne derfor fratrække sine kørselsudgifter efter denne bestemmelse.

Betingelser for fradrag

Forudsætningen for at fratrække udgifter til erhvervsmæssig befordring er, at de generelle betingelser i LL § 9 B er opfyldt.

Derudover forudsætter fradragsretten, at

  • der er afholdt udgifter
  • der er tale om indtægtsgivende arbejde.

Fradraget foretages i den personlige indkomst. Se PSL § 3, stk. 2, nr. 9.

Udgifter

Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse til selvstændigt erhvervsdrivende og andre med indtægtsgivende arbejde, der ikke er lønmodtagere. Derimod kan selvstændigt erhvervsdrivende og andre med indtægtsgivende arbejde, der ikke er lønmodtagere, fratrække erhvervsmæssige befordringsudgifter, jf. LL § 9 B, stk. 1. Forudsætningen for at foretage fradraget er, at der er afholdt udgifter.

Fradraget kan efter den skattepligtiges valg foretages med:

  • Faktiske udgifter eller
  • Skatterådets sats.

Indtægtsgivende arbejde

Der kan kun tages fradrag for befordring i forbindelse med hvervet i det omfang, hvervet er indtægtsgivende. Er der ingen indtægt ved hvervet, kan der derfor ikke foretages fradrag.

Se TfS 1998, 239 HRD, hvor en skatteyder sammen med en anden overtog et anpartsselskab med 50 pct. andel til hver. Skatteyderen udførte salgsarbejde, men fik ikke udbetalt provision på grund af den anstrengte økonomi i virksomheden. I en række tilfælde valgte han desuden at sælge til så lave priser, at salget ikke ville udløse provision. Som medejer havde han bestemmende indflydelse i virksomheden, og det var ikke godtgjort, at skatteyder havde haft et indtægtsgivende arbejde. Betingelserne for at opnå fradrag efter LL § 9 B var derfor ikke opfyldt.

Broafgifter

Udgifter i forbindelse med passage af broer, tunneller mv. kan for selvstændige og honorarmodtagere fratrækkes i den personlige indkomst med de faktiske udgifter.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet henviser til relevante afgørelser på området.

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS 1998, 239 HRD

Betingelserne for at få fradrag for befordringsudgifter efter LL § 9 B var ikke opfyldt, da skatteyder ikke havde godtgjort, at han havde haft indtægtsgivende arbejde i virksomheden.

 

Landsskatteretskendelser

TfS 1997, 562 LSR

Musiker, der tjente honorar ved enkeltstående arrangementer, kunne fratrække kørselsudgifter efter LL § 9 B. Han var ikke selvstændig, men dog omfattet af den personkreds, der i forhold til LL § 9 B, skulle behandles på samme måde som selvstændige.

 

SKAT

SKM2011.112.SR

En forfatter kunne som honorarmodtager skattefrit modtage refusion af dokumenterede afholdte udgifter til befordring i forbindelse med foredragsvirksomhed. Der kunne ikke samtidig foretages fradrag for den samme udgift.

 

SKM2010.420.SR

Forældre, der efter aftale med kommunen modtog godtgørelse for transport af egne børn til og fra folkeskole, var skattepligtige af godtgørelsen som honorarmodtagere. Dokumenterede udgifter, der specifikt relaterede sig til denne transportydelse kunne fratrækkes efter SL § 6, litra a.