For fonde og foreninger, der er skattepligtige efter FBL § 1 skal beregningsgrundlaget for hensættelser til konsolidering af fondskapitalen efter FBL § 5, stk. 1 oplyses med angivelse af:

  • Samtlige uddelinger, der er sket i indkomståret
  • Samtlige beløb, der er uddelt i indkomståret, og som hidrører fra tidligere indkomstårs hensættelser til almen velgørende - eller på anden måde almennyttige formål.

Den anvendte procent til beregning af konsolideringshensættelsen skal anføres.

Det anvendte reguleringstal for beregning af konsolideringshensættelser efter FBL § 5, stk. 3 skal oplyses.

Se mindstekravsbek. for større virksomheder BEK nr. 593 af 12/06/2006 § 28.