Indførsel
§ 22, stk. 2-3
Virksomheder, der indfører dækningsafgiftspligtige varer fra udlandet, herunder fra EU-lande, har pligt til at anmelde sig til registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som varemodtager af dækningsafgiftspligtige varer, se E.A.1.4.1. Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 29.025. Blanketten kan hentes på www.webreg.dk eller fås ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Ved angivelse og betaling af afgift anvendes en angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. Y-914A, som SKAT sender til virksomheden.

De nærmere regler om opgørelse af den afgiftspligtige mængde, se E.A.1.7, om regnskabsbestemmelser, se A.10.1.2, og om angivelse og afregning af afgift, se A.11.