Indhold
Dette afsnit beskriver, hvad det betyder for dødsboet, når
- den længstlevende ægtefælle har opsparing efter virksomhedsordningen i VSL afsnit I og
- et uskiftet bo bliver skiftet, mens den længstlevende ægtefælles stadig er i live.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter uskiftede boer, der skiftes, mens den længstlevende ægtefælle stadig er i live.
Regel
Dødsboet skal ikke beskattes af noget opsparet overskud, når
- andre arvinger får udloddet virksomhed(er) eller en andel af virksomhed(er) og
- den længstlevende ægtefælle har opsparet overskud efter VSL afsnit I ved udgangen af indkomståret før det år, hvor skifte af det uskiftede dødsbo sker.
Beskatningen skal ske hos den længstlevende ægtefælle. Se DBSL § 74.
Se også
Se afsnit
- C.E.12.2.1.2 om beskatningen af den længstlevende ægtefælle ved skifte af uskiftet bo, hvor virksomhedsordningen i VSL afsnit I har været brugt
- C.E.4.4 om de almindelige regler ved skifte af uskiftet bo, mens den længstlevende ægtefælle stadig er i live.