Indhold

I dette afsnit beskrives, hvad en bevisudstedende investeringsforening er, og efter hvilke bestemmelser i selskabsskatteloven den er skattepligtige.

Afsnittet indeholder:

• Definition af en bevisudstedende investeringsforening
• Regel
• Eksempler
• Lovbestemmelsernes baggrund, formål og historik
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Se også

Se også

• afsnit C.D.1.1.10.3 "Investeringsforeninger som har oprettet andelsklasser"
• afsnit C.D.1.1.10.8 "Investeringsforeninger som ikke har oprettet andelsklasser - bevisudstedende udloddende"
• afsnit C.D.1.1.10.10 "Investeringsforeninger som ikke har oprettet andelsklasser - bevisudstedende akkumulerende". 

Definition af en bevisudstedende investeringsforening

Ved en bevisudstedende investeringsforening forstås en investeringsforening, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud (benævnes investeringsforeningsbeviser eller beviser).

Beviserne skal være særskilte dokumenter med et bestemt pålydende, så medlemmet får del i overskud og formue i forhold til bevisets pålydende. Medlemmet køber således et antal omsættelige andele/beviser - typisk i stykker af 100 kroner til en bestemt kurs.

Regel

Bevisudstedende investeringsforeninger er skattepligtige efter selskabsskatteloven, og beskattes enten efter SEL § 1, stk. 1, nr. 5a eller SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Er foreningen opdelt i andelsklasser, er den dog omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19.

Skattepligten efter SEL § 1, stk. 1, nr. 5 a, omfatter investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, bortset fra investeringsselskaber, jf. ABL § 19, stk. 2, og bortset fra udloddende investeringsforeninger, jf. LL § 16 C. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 5a.

Akkumulerende investeringsforeninger, som ikke er opdelt i andelsklasser, beskattes efter SEL § 1, stk. 1, nr. 5a, og beskattes efter de almindelige regler for aktieselskaber.

Udloddende investeringsforeninger, der ikke er opdelt i andelsklasser, er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, hvis foreningen på grundlag af sin indkomst opgør en minimumsudlodning, som beskattes hos medlemmerne.

xVed lov nr. 433 af 16. maj 2012 er der sket flere ændringer vedrørende investeringsforeninger. Det er herefter muligt at oprette andelsklasser, hvor der er forskel på, hvor meget deltagerne i andelsklasserne skal betale af administrationsomkostninger, og fortsat være fx udloddende. Andre forskelle mellem andelsklasser vil betyde, at instituttet omfattes af ABL § 19. Ændringen har virkning fra den 1. januar 2013. Ændringerne vil først blive indarbejdet i dette afsnit i udgave 2013-1.x

Se også

Se også

• afsnit C.D.1.1.10.8.2 "Hvordan beskattes en bevisudstedende udloddende investeringsforening?", hvor det uddybes, hvordan investeringsforeninger omfattet af den subjektive skattepligt i SEL § 1, stk. 1, nr. 6, beskattes objektivt.
• afsnit C.D.1.1.10.10.2 "Hvordan beskattes en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening?", hvor det uddybes, hvordan investeringsforeninger omfattet af den subjektive skattepligt i SEL § 1, stk. 1, nr. 5a, beskattes objektivt.

Eksempler

Efter praksis har den skattemæssige definition af investeringsforeninger ikke været knyttet til Erhvervs- og vækstministeriets lovgivning om investeringsforeninger. I en bindende forhåndsbesked blev en dansk forening skattemæssigt kvalificeret som en udloddende investeringsforening, som var skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, selvom både foreningens formål og foreningens medlemsregler gjorde, at foreningen ikke var omfattet af investeringsforeningsloven. Se TfS 1994, 165 LR. 

Eksempel 1, SKM2004.172.LR

I en bindende forhåndsbesked fandt Ligningsrådet, ud fra en konkret bedømmelse, at en tysk investeringsforening, der ved investering i fast ejendom i Danmark ville blive begrænset skattepligtig til Danmark efter SEL § 2, måtte anses at være et selvstændigt skattesubjekt. Om den tyske investeringsforening var det oplyst, at der kun var et område, hvor foreningen adskilte sig fra en dansk investeringsforening. I modsætning til en dansk investeringsforening havde medlemmerne ingen stemmeret, og i overensstemmelse hermed var der ingen årlig generalforsamling, hvor stemmeretten kom til udtryk. Ligningsrådet henså til de kriterier, der var opremset i ligningsvejledningen Selskaber og aktionærer afsnit S.A.1.10.1, og efter Ligningsrådets opfattelse kunne der ikke lægges afgørende vægt på, om investeringsforeningen blev styret af foreningsorganer i form af generalforsamling og en valgt bestyrelse. Se SKM2004.172.LR.

Eksempel 2, TfS1994.815.LR

I en bindende forhåndsbesked fandt Ligningsrådet, efter en konkret vurdering, at et irsk investeringsinstitut kunne sidestilles med en dansk bevisudstedende investeringsforening. Det var oplyst, at instituttet først og fremmest havde til formål at modtage midler fra en videre kreds, som anbringes i værdipapirer under iagttagelse af et risikospredningsprincip, og på forlangende fra et medlem var forpligtet til at indløse medlemmets andel af formuen. Foreningen var opdelt i forskellige afdelinger, der hver især placerede midler i ganske bestemte værdipapirer. Investeringsinstituttet havde en variabel kapital, og udvidelse af kapitalen skete til en pris, der blev fastsat på basis af aktieklassens/afdelingens indre værdi med tillæg af transaktionsomkostninger på udstedelsesdagen. Indløsning af aktier/investeringsforeningsbeviser skete på tilsvarende måde. Ved vurderingen lagde Ligningsrådet vægt på det oplyste om de enkelte afdelingers/klassers struktur og virkemåde. Se TfS 1994,815 LR.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: