Indhold

I dette afsnit beskrives, hvilke fradrag der indgår ved opgørelse af minimumsudlodningen.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Fradrag ved opgørelse af minimumsudlodningen
  • Eksempel - fordeling af kurtage.

Regel

I det samlede nettobeløb nævnt under nr. 1-5, 7 og 8, under afsnit C.D.1.1.10.9.2 "Indtægt", kan fradrages tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i KGL § 16 og tab på aktier omfattet af ABL § 19. For investeringsforeninger omfattet af SEL § 1, stk. 8, gælder dette dog ikke tab på fordringer på selskaber, med hvilke et medlem af foreningen er koncernforbundet, jf. KGL § 4, når fordringen også er omfattet af KGL § 4. Endvidere fradrages tab ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger, som for skattepligtige omfattet af KSL § 1 eller DBSL § 1, stk. 2, er fradragsberettiget efter ABL § 22, stk. 2. Et negativt beløb opgjort efter 1. pkt. kan fradrages i nettobeløb efter nr. 6. Et eventuelt overskydende beløb kan herefter fradrages i indtægter efter nr. 9. Et eventuelt overskydende negativt beløb kan herefter fradrages i nettobeløb efter nr. 10. Se LL § 16 C, stk. 4.

Ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 er LL § 16 C, stk. 4 ændret med virkning for udlodninger der foretages i investeringsforeningens indkomstår 2011 og senere. Udlodninger, som foretages i indkomståret 2011, vedrører indtægter, udgifter mv. vedrørende investeringsforeningens indkomstår 2010. I det samlede nettobeløb efter nr. 1-5, 7 og 8, fradrages tab på aktier omfattet af ABL § 19, tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af ABL § 22, tab på fordringer omfattet af KGL § 14, stk. 1, bortset fra tab omfattet af nr. 10, og tab på fordringer i danske kroner, der er erhvervet før den 27. januar 2010 og som på erhvervelsestidspunktet ikke opfyldte mindsterentekravet efter KGL § 38, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 16. oktober 2009. Ved lov nr. 254 af 30. marts 2011, er i LL § 16 C, stk. 4, også ændret. Herefter gælder, at ved opgørelsen af tab på fordringer omfattet af KGL § 14, stk. 1, finder stk. 3, nr. 3, 3. og 4. pkt., tilsvarende anvendelse. Denne ændring har virkning for udlodninger fra investeringsforeninger, der foretages i investeringsforeningens indkomstår 2011 og senere, og vedrører investeringsforeningens indkomstår 2010.

For investeringsforeninger omfattet af SEL § 1, stk. 8, gælder dette dog ikke tab på fordringer på selskaber, med hvilke et medlem af foreningen er koncernforbundet, jf. KGL § 4, når fordringen også er omfattet af KGL § 4. Et negativt beløb opgjort efter 1. pkt. kan fradrages i nettobeløb efter nr. 6. Et eventuelt overskydende beløb kan herefter fradrages i indtægter efter nr. 9. Et eventuelt overskydende negativt beløb kan herefter fradrages i nettobeløb efter nr. 10. Se LL § 16 C, stk. 4.

Fradrag ved opgørelse af minimumsudlodningen 

Investeringsforeningen kan ved opgørelsen af minimumsudlodningen fradrage udgifter til administration, i det omfang udgifterne ikke overstiger et eventuelt positivt nettobeløb opgjort efter LL § 16 C, stk. 3 og 4. Dette fradrag fordeles forholdsmæssigt mellem positive nettobeløb opgjort efter:

  1. LL § 16 C, stk. 3, nr. 1-5, 7 og 8, nedsat efter LL § 16 C, stk. 4, 1.-3. pkt.
  2. LL § 16 C, stk. 3, nr. 6, nedsat efter stk. 4, 4. pkt.,
  3. LL § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter LL § 16 C, stk. 4, 5. pkt.,
  4. LL § 16 C, stk. 3, nr. 10 nedsat efter LL § 16 C, stk. 4, 6. pkt.

Ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 er der foretaget ændringer i LL § 16 C, stk. 5, om fradrag ved opgørelse af minimumsudlodningen. For udlodninger, som foretages i indkomståret 2011 eller senere, fordeles fradraget forholdsmsæsigt mellem positive nettobeløb opgjort efter:

  1. LL § 16 C, stk. 3, nr. 1-5, 7 og 8, nedsat efter stk. 4, 1. og 2. pkt. Ved lov nr. 254 af 30. marts 2011 er denne bestemmelse ændret, så det igen er LL § 16 C, stk. 3, nr. 1-5, 7 og 8, nedsat efter stk. 4, 1.-3. pkt. Ændringen har virkning for udlodninger fra investeringsforeninger, der foretages i investeringsforeningens indkomstår 2011 og senere. Udlodninger der foretages i indkomståret 2011 vedrører investeringsforeningens indkomstår 2010.
  2. LL § 16 C, stk. 3, nr 6, nedsat efter stk. 4, 3.pkt. Ved lov nr. 254 af 30. marts 2011 er denne bestemmelse ændret, så det igen er  16 C, stk. 3, nr. 6, nedsat efter stk. 4, 4. pkt. Ændringen har virkning for udlodninger fra investeringsforeninger, der foretages i investeringsforeningens indkomstår 2011 og senere. Udlodninger der foretages i indkomståret 2011 vedrører investeringsforeningens indkomstår 2010. 
  3. LL § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter stk. 4, 4. pkt. Ved lov nr. 254 af 30. marts 2011 er denne bestemmelse ændret, så det igen er LL § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter stk. 4, 5. pkt. Ændringen har virkning for udlodninger fra investeringsforeninger, der foretages i investeringsforeningens indkomstår 2011 og senere. Udlodninger der foretages i investeringsforeningens indkomstår 2011 vedrører investeringsforeningens indkomstår 2010.
  4. LL § 16 C, stk. 3, nr. 10, nedsat efter stk. 4, 5. pkt. Ved lov nr. 254 af 30. marts 2011 er denne bestemmelse ændret, så det igen er LL § 16 C. stk. 3, nr. 10, nedsat efter stk. 4, 6. pkt. Ændringen har virkning for udlodninger fra investeringsforeninger, der foretages i investerimgsforeningens indkomstår 2011 og senere. Udlodninger der foretages i investeringsforeningens indkomstår 2011 vedrører investeringsforeningens indkomstår 2010.

Er det samlede beløb, der opgøres til udlodning efter LL § 16 C, stk. 3 og 4, negativt, kan dette for investeringsforeningens følgende indkomstår fradrages ved opgørelsen af de beløb, der skal beskattes som udloddet efter LL § 16 C, stk. 3 - 5. Fradrag kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke for et tidligere indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes. Fremførte fradrag fordeles efter reglerne i LL § 16 C, stk. 4 i det år, hvori fradrag foretages. Se LL § 16 C, stk. 6.

Da aktier ejet i 3 år eller mere skal udloddes fra og med indkomståret 2010, kan tab på aktier ejet i 3 år eller mere på salgstidspunktet, der opstår i 2010 eller senere, fremføres i foreningens regnskab over sin udlodningspligt.

I henhold til LL § 16 C, stk. 7, kan skattepligtige efter KSL § 1 eller DBSL § 1, stk. 2, der har erhvervet investeringsforeningsbeviser i en pengemarkedsforening under visse betingelser nedsætte den førstkommende skattepligtige udlodning efter erhvervelsen med tab ved afståelse af beviset. Med virkning fra 1. januar 2011 er denne bestemmelse ophævet. Se lov nr. 724 af 25. juni 2010.

Eksempel - fordeling af kurtage 

I et bindende svar blev Skatterådet bedt om at tage stilling til, hvorvidt en række udenlandske investeringsforeninger ved opgørelsen af minimumsudlodningen efter LL § 16 C, stk. 2 og 3 kunne fordele kurtage, opgjort efter en nærmere beskrevet metode, forholdsmæssigt mellem aktier ejet i henholdsvis over og under 3 år. Endvidere blev Skatterådet anmodet om at bekræfte, at investeringsforeningerne ved opgørelsen af minimumsudlodningen ved konvertering af de regnskabsmæssige tal fra udenlandsk valuta til danske kroner kunne anvende principperne i skattekontrollovens § 3 A. Skatterådet fandt, at investeringsforeningerne ved opgørelsen af minimumsudlodningen ville kunne fordele kurtage forholdsmæssigt mellem aktier ejet i henholdsvis over og under 3 år. Til spørgsmålet om konvertering af de regnskabsmæssige tal fra udenlandske til danske kroner bemærkede Skatterådet, at foreningerne ikke havde pligt til at foretage denne konvertering, da de pågældende foreninger ikke var skattepligtige til Danmark. Se SKM2007.121.SR. Fra og med indkomståret 2010 skal gevinst på aktier ejet i mere end 3 år også udloddes.