Indhold

I dette afsnit beskrives bl.a., hvornår foreningen skal indsende oplysninger om opgørelse af minimumsudlodningen.

Indsendelse af oplysninger om minimumsudlodningen

Foreningen skal inden 2 måneder efter generalforsamlingens årlige godkendelse af udbytte mv., dog senest 6 måneder efter udløbet af foreningens indkomstår, indsende oplysninger til SKAT om følgende (se LL § 16 C, stk. 11. Fra den 1. januar 2011 se LL § 16 C, stk. 10):

  • størrelsen af minimumsudlodningen og dens sammensætning
  • det faktisk udloddede beløb fordelt på indkomsttyper, jf. LL § 16 C, stk. 3
  • sammensætningen af en eventuel difference, hvis det udloddede overstiger minimumsudlodningen
  • dokumentation for minimumsudlodningen og eventuelle merudloddede beløbs sammenhæng med foreningens indkomst i det år, som udlodningen hidrører fra.

Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om oplysningspligten og om den fornødne dokumentation.