Indhold

Dette afsnit behandler betingelsen om, at udlodning til medlemmerne skal ske på grundlag af den stedfundne omsætning med disse.

Afsnittet indeholder:

Om betingelsen
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Om betingelsen

Det fremgår af bestemmelsen, at udlodning til medlemmerne skal ske på grundlag af den stedfundne omsætning med disse - bortset fra en normal forrentning af den indbetalte medlemskapital se SEL § 1, stk. 1, nr. 3.

Overskudsfordelingen skal ikke nødvendigvis beregnes på grundlag af et enkelt regnskabsårs omsætning, men kan baseres på en omsætning over flere år. Ligeledes kan overskudsfordelingen beregnes efter fradrag af normal forrentning af den indskudte kapital, se Skattepolitisk Oversigt 1979, 47 SD. Også et eventuelt likvidationsprovenu skal fordeles i forhold til omsætningen.

Den omsætning, der skal danne grundlag for overskudsfordelingen, er de faktiske leverancer til eller fra medlemmerne og således ikke et på forhånd aftalt forbrug, se Revision og Regnskabsvæsen 1969, skattemæssige meddelelser nr. 59 og Revision og Regnskabsvæsen 1975, skattemæssige meddelelser nr. 137.

En sammenslutning kunne ikke beskattes som indkøbsforening, da 40 pct. af overskuddet var forbeholdt en enkelt af deltagerne, og alene 60 pct. af overskuddet skulle fordeles blandt deltagerne i forhold til deres omsætning med virksomheden, se Revision og Regnskabsvæsen 1970, skattemæssige meddelelser nr. 70 DEP.

Skatterådet accepterede i det bindende svar SKM2011.227.SR, at et andelsselskab kunne etablere en ordning, hvor der blev oprettet en driftskapital uden, at andelsselskabet mistede sin status som et kooperativt beskattet selskab. Denne kapital ønskes forrentet årligt, hvilket heller ikke havde betydning for andelsselskabets skattemæssige status. Forrentningen skulle udbetales årligt til andelshaverne. Andelsselskabets status som et kooperativt beskattet selskab kunne opretholdes, da driftskapitalen ikke blev anset som indbetalt medlemskapital efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3.

Normal forrentning

Som udtryk for en normal forrentning er i praksis eksempelvis godkendt Nationalbankens til enhver tid fastsatte diskonto. Efter en konkret vurdering vil en anden rentesats end nævnte kunne godkendes.

Afgrænsning af bestemmelsen kan illustreres med praksis på området nedenfor.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2007.524.VLR	Spørgsmål om hvorvidt et aktieselskab kunne beskattes som andelsselskab. Landsretten bemærkede, at det er de faktiske forhold i virksomheden - og ikke nødvendigvis de formelle forhold - der skal tillægges afgørende betydning både i relation til kravet om overskudsfordeling og i relation til de krav til selskabets formål eller funktion, som er angivet i SEL § 1, stk. 1, nr. 3. Landsretten kom frem til, at det ikke er et krav for beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, at det af vedtægterne fremgår, at selskabets overskud skal fordeles i forhold til omsætningen, hvis overskuddet faktisk fordeles således. Sagen blev hjemvist til fornyet ligningsmæssig behandling og Skatteministeriet forpligtiget til at anerkende, at selskabet skulle beskattes efter reglerne om kooperationsbeskatning.
Landsskatteretskendelser
SKM2003.430.LSR	Et selskab ansås ikke for omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, idet betingelserne om deltagerantal, omsætning og overskudsfordeling ikke var opfyldt. Retten lagde vægt på, at andelsselskabet ikke havde 10 medlemmer gennem hele indkomståret, at omsætning i form af finders-fee, kontorartikler m.v. i det konkrete tilfælde ikke kan anses for deltagelse i selskabets virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, samt at den stedfundne omsætning med medlemmerne herefter ikke dannede grundlag for udlodningen til disse.
TfS 1992, 435 LSR	Et andelsselskab fordelte overskuddet efter et puljeafregningssystem. Landsskatteretten fandt, at fordeling af overskud til medlemmerne reelt måtte anses for at ske på grundlag af de af medlemmerne til selskabet leverede produkter, hvorfor selskabet blev anset for omfattet af den dagældende SEL § 1, stk. 1, nr. 4. (nugældende § 1, stk.1, nr. 3) Kooperationsbeskatningen kunne opretholdes.
SKAT
SKM2011.227.SR	Skatterådet accepterede, at et andelsselskab kunne etablere en ordning, hvor der blev oprettet en driftskapital uden, at andelsselskabet mistede sin status som et kooperativt beskattet selskab.
SKM2006.260.SR	Skatterådet blev spurgt, om kooperationsbeskatning kunne opretholdes, såfremt kun medlemmer, der havde været medlemmer i mindst tre år skulle have ret til at modtage udlodninger fra selskabet. Herudover blev Skatterådet spurgt om kooperationsbeskatningen kunne opretholdes, hvis udlodninger i forbindelse med en eventuel opløsning af selskabet alene tog udgangspunkt i omsætningen med medlemmer indenfor de seneste fem år. Yderligere blev Skatterådet bedt om at tage stilling til opretholdelse af kooperationsbeskatningen ved overførsel af reservefondsandele til egenkapitalen, idet udlodning herfra alene skulle tage udgangspunkt i omsætningen med medlemmer indenfor de seneste fem år. Samtlige spørgsmål blev besvaret bekræftende. Kooperationsbeskatningen kunne opretholdes.
SKM2006.597.SR	Ifølge en anmodning om bindende svar havde et andelsselskab - som var beskattet efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3 - i sine vedtægter indført bestemmelser om leverancebaserede ejerbeviser. Repræsentantskabet havde endvidere vedtaget et regulativ, der udfyldte vedtægternes bestemmelser om leverancebaserede ejerbeviser. Det overvejedes nu at gennemføre to ændringer af regulativet for de leverancebaserede ejerbeviser. For det første overvejedes det at fastsætte et maksimum for henlæggelse på den enkelte andelshavers leverancebaserede ejerbevis. For det andet overvejedes det, at svenske andelshavere ved udbetaling af henlæggelsen på de leverancebaserede ejerbeviser skal modtage en udbetaling i svenske kroner svarende til valutakursen på svenske kroner på det tidspunkt, hvor der skete henlæggelse på de leverancebaserede ejerbeviser. Skatterådet bekræftede i det bindende svar, at det ikke vil have nogen indflydelse på andelsselskabets skattestatus i begge situationer.
Skd. 17.100	Et aktieselskab var hidtil blevet henført under SEL § 1, stk. 1, nr. 1. Det virkede faktisk som en indkøbsforening for aktionærerne. Selskabet anmodede om at blive henført under den dagældende SEL § 1, stk. 1, nr. 3a, som en indkøbsforening. I overensstemmelse med indstilling fra Statens Ligningsdirektorat blev anmodningen afslået, idet vedtægterne ikke tilstrækkeligt tydeligt fastslog, at udlodninger fra selskabet skulle fordeles blandt aktionærerne i forhold til disses omsætning med selskabet.