Indhold
Dette afsnit beskriver anskaffelsestidspunktet for aktier, som anskaffes i forbindelse med en kapitaludvidelse.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Undtagelse
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Regel
Aktier, som anskaffes i forbindelse med en udvidelse af selskabets kapital, anses for anskaffet ved tegningen.
Undtagelse
Ved en vedtaget, men ikke registreret udvidelse af aktie- eller anpartskapitalen i et registreret selskab omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1, anses aktierne ikke for anskaffet, og udvidelsen giver derfor ikke ret til tabsfradrag for aktierne. Dette gælder uanset årsagen til den manglende registrering. Se TfS 1984, 189 ØL og TfS 1996, 603 VL.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme |
TfS 1996, 603 VL |
Indskud ved kapitaludvidelse blev ikke registreret i Aktieselskabsregistret. Ved selskabets konkurs var indskuddet ikke fradragsberettiget tab på aktier. |
|
TfS 1984, 189 ØL |
Indskud ved kapitaludvidelse blev ikke registreret i Aktieselskabsregistret. Ved selskabets likvidation var indskuddet ikke fradragsberettiget tab på aktier. |
|