Hvis den opgjorte minimumsudlodning ikke udbetales, anses den manglende udlodning for en forhøjelse af anskaffelsessummen for den oprindelige andel, anskaffet på samme tidspunkt som den oprindelige andel og med en anskaffelsessum, der svarer til den manglende betaling. Se ABL § 27 stk. 1, og LL § 16 C. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at ejeren af andelen beskattes af minimumsudlodningen som udbytte, selv om minimumsudlodningen ikke udbetales. Se LL § 16 A, stk. 2, nr. 3.

Den manglende effektive udbetaling anses for tillagt den oprindelige andel på tidspunktet for investeringsforeningens årlige godkendelse af regnskabet, dog senest 6 måneder efter udløbet af investeringsforeningens indkomstår. Se ABL § 27, stk. 1, 2. pkt., som er indsat ved § 1, nr. 40 i lov nr. 525 af 12. juni 2009. Bestemmelsen har virkning fra og med indkomståret 2010, dog ikke for afståelser, der er foretaget før den 22. april 2009.

Reglerne i ABL § 27, stk. 1, gælder dog kun, hvis den manglende udbetaling ikke af foreningen behandles som et nyt indskud, der forøger ejerens nominelle andel i foreningen. Se ABL § 27, stk. 2 nr. 1. Reglen gælder heller ikke, hvor der er tale om en likvidationsudlodning, der kun medtages med det udloddede beløb. Se LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, og ABL § 27, stk. 2, nr. 2.  

Hvis anskaffelsessummen ikke kan fastslås, ansættes den til kr. 0. Se ABL § 27, stk. 3.

Reglen om forhøjelse af anskaffelsessummen gælder også for investeringsforeningsbeviser, der beskattes efter lagerprincippet, selv om investeringsforeningen ikke er omfattet af Rådets direktiv nr. 85/611/EØF ►(fra 1. januar 2013 Europas-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, se § 1, nr. 26, og § 15, stk. 2, i lov nr. 433 af 16. maj 2012).◄ Se ABL § 27, stk. 4. Hvis andelen er anskaffet før indkomstårets begyndelse, forhøjes primoværdien med den manglende effektive betaling. Hvis andelen er anskaffet efter indkomstårets begyndelse, forhøjes anskaffelsessummen med den manglende effektive betaling.