Indhold

Dette afsnit beskriver de generelle karakteristika for punktafgifter.

Afsnittet indeholder:

Historik
Lovenes grundlag
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Historik

Punktafgifter i den form vi kender i dag, er ikke en ny beskatningsform. Allerede i 1887 vedtog Rigsdagen den første lov om afgift på spiritus. Siden dengang har området for punktafgifter udviklet sig, så der udover punktafgifter på alkohol også er punktafgifter på en række andre områder.

Ved gennemførelsen af EUs indre marked den 1. januar 1993 skete der en harmonisering af visse told- og afgiftsregler. For punktafgifter blev harmoniseringen gennemført ved, at Rådet i løbet af 1992 vedtog en række direktiver og forordninger, der trådte i kraft den 1. januar 1993, og som omfatter afgifter på:

Mineralolieprodukter (fra 1. januar 2004 udvidet til energiprodukter og elektricitet)
Alkohol og alkoholholdige drikkevarer
Forarbejdede tobaksvarer.

EU-direktiverne er gennemført i de respektive danske punktafgiftslove for afgifter af spiritus, vin, øl, tobaksvarer og energiprodukter (mineralolieprodukter, kul, naturgas, elektricitet) samt i toldloven.

Der skelnes derfor mellem

de nævnte EU-harmoniserede punktafgifter (EU-punktafgifter), som har visse fællestræk, især ved samhandel indenfor EU og
de ikke-harmoniserede punktafgifter (også kaldet "nationale afgifter", fordi de kun er reguleret af danske afgiftslove).

Lovenes grundlag

De danske punktafgiftslove kan inddeles i

ikke-harmoniserede punktafgiftslove (nationale afgifter) og
harmoniserede punktafgiftslove (EU-punktafgifter).

Alle punktafgiftslove er vedtaget af Folketinget i overensstemmelse med grundlovens § 43. De harmoniserede punktafgiftslove implementerer desuden de udstedte direktiver på området i national ret.

Alle punktafgiftslove er i hovedtræk bygget op over den samme skabelon. Den ensartede opbygning betyder dog ikke nødvendigvis ensartende bestemmelser, fordi afgiftsreglerne handler om meget forskelligartede områder og aktiviteter. Man kan altså ikke umiddelbart slutte, at når man kender en detailbestemmelse i én lov, så gælder den tilsvarende på andre lovområder.

Særligt om de harmoniserede afgifter

Indenfor de harmoniserede afgifter er reglerne om

det afgiftspligtige vareområde
de enkelte afgifters struktur
afgiftssatser og
afgiftsfritagelser

fastsat i såkaldte rammedirektiver. Disse direktiver er delt op, så bestemmelserne for hver af de tre hovedvaregrupper (alkohol, tobak og mineralolieprodukter) findes dels i strukturdirektiverne, dels i satsdirektiverne.

Strukturdirektiverne fastsætter reglerne for afgiftsstrukturen, dvs. afgrænsning af vareområde, definitioner og fritagelser, mens satsdirektiverne fastlægger, dels hvordan selve afgiften skal opbygges, dels efter hvilke satser afgiften skal opkræves.

De afgiftssatser, som fremgår af satsdirektiverne, er karakteriseret ved at være minimumssatser. Det betyder, at medlemslandene skal opkræve afgifter, der er højere eller lig med den minimumssats, der er fastsat i EU. Minimumssatserne kan være meget lave og endog nul.

I direktiverne er der også fastsat bestemmelser om afgiftsfritagelser og afgiftslempelser, hvoraf nogle er valgfrie for det enkelte EU-land. EU-landene kan desuden opretholde visse nationale særregler.

Derudover er reglerne om oplægning og omsætning af EU-punktafgiftpligtige varer samt kontrol hermed fastsat i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den gennerelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF.

Det geografiske anvendelsesområde

Det geografiske anvendelsesområde for de danske punktafgiftslove omfatter de danske landområder, søterritoriet, samt luftrummet over disse områder. Søterritoriet udgøres af det indre territoriale farvand og det ydre territoriale farvand indtil 12 sømil (22.224 m.) fra kyst- eller basislinier.

Det geografiske anvendelsesområde er fastsat efter bestemmelsen i EF-Traktatens (Romtraktatens) artikel 299 (tidligere artikel 227). Punktafgiftslovene gælder ikke for Færøerne og Grønland, der i denne sammenhæng sidestilles med lande uden for EU. Det samme gælder for Københavns Frihavn i det omfang, der er tale om levering af varer til oplag med henblik på senere udførsel. Se SKM2001.655.ØLR.

For de harmoniserede punktafgiftslove, gælder også et udvidet anvendelsesområde med hensyn til forsendelse af varer til og fra Danmark, hvor afgiftspligten er suspenderet. Reglerne gælder for EUs punktafgiftsområde, der er EU-landenes samlede punktafgiftsområder, som fastsat i cirkulationsdirektivet, RDIR 2008/118/EF art. 5, herunder det danske punktafgiftsområde. De områder, der ikke er omfattet af EU-landenes punktafgiftsområder, betragtes som steder uden for EU.

EU-punktafgiftsområdet omfatter følgende lande:

Belgien
Bulgarien
Cypern
Danmark, ekskl. Færøerne og Grønland
Estland
Finland, ekskl. Ålandsøerne

Frankrig, inkl. Monaco, men ekskl. De oversøiske Departementer, herunder Fransk Guyana, Martinique, Guadaloupe og Réunion
Grækenland, ekskl. bjerget Athos
Holland
Irland
Italien, inkl. San Marino, men ekskl. Livigno, Campione d'Italia og Luganosøens nationale farvande

Letland
Litauen
Luxembourg
Malta
Polen

Portugal, inkl. Azorerne og Madeira
Rumænien
Slovakiet
Slovenien
Spanien, ekskl. Ceuta, Melilla og De kanariske Øer
Storbritannien, inkl. Isle of Man, men ekskl. Kanaløerne (Jersey, Guernsey, Alderney og Sark)

Sverige
Tjekkiet
Tyskland, ekskl. Büsingen og øen Helgoland
Ungarn
Østrig.

Andorra, Gibraltar og Vatikanstaten er ikke omfattet af EUs punktafgiftsområde.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området.

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretskendelser

SKM2001.655.ØLR

Landsretten fandt, med henvisning til MINAL § 2 og dennes forarbejder, at mineralolier leveret med henblik på forbrug i Frihavnen ikke befinder sig under en suspensionsordning, og derfor ikke er fritaget for mineralolieafgift. Sidestillingen af Københavns Frihavn med "steder uden for EU" i MINAL § 31 vedrører kun den situation, hvor mineralolieproduktet midlertidigt oplagres i frihavnen med henblik på udførsel til tredjelande eller indførsel til forbrug i EU, og produkterne er derfor fritaget for afgift i denne midlertidige position.

Dommen omhandler hvornår Københavns Frihavn ikke er omfattet af det geografiske anvendelsesområde for de danske punktafgiftslove.