Indhold

Dette afsnit handler om pligtpådragelsesprincippet, som har betydning for, hvornår udgifter kan trækkes fra.

Afsnittet indeholder:

Regel
Bestridte krav
Fordeling over flere indkomstår, afskrivning
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Fradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a, forudsætter efter praksis, at

der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale det pågældende beløb, og at
beløbet kan gøres endeligt op.

Der stilles normalt ikke krav om, at beløbet er betalt eller er forfaldent til betaling. Se TfS 1996, 227 LSR og LSRM 1970, 16 LSR samt TfS, 1991, 400, kommenteret i TfS 1991, 394 DEP.

SL § 6, stk. 1, litra a, indeholder ikke hjemmel til at foretage fradrag for hensættelser til fremtidige udgifter. Se SKM2011.669.HR.

Uanset ordlyden af bestemmelsen har administrativ praksis dog indrømmet en begrænset adgang til fradrag for hensættelser til imødegåelse af udgifter ved opfyldelse af garantiforpligtelser og serviceforpligtelser. Se afsnit (C.C.2.5.3.3.10).

Bestridte krav

Hvis et krav er bestridt, kan det føre til, at fradragsretten udskydes, til kravet er endeligt fastslået. Se til eksempel SKM2003.71.VLR.

Hvis en udgift er genstand for en retstvist, fx en retssag eller en voldgiftssag, kan det medføre, at fradragsretten udskydes, til forpligtelsen er fastslået ved endelig dom eller forlig.

Se også afsnit (C.C.2.5.3.2.1), hvor der er afgørelser om indtægtssiden.

Fordeling over flere indkomstår, afskrivning

I de tilfælde, hvor udgiften vedrører flere indkomstår, kan der blive tale om, at udgiften skal fordeles over de relevante indkomstår.

Det skyldes, at der skal sondres mellem udgifter, der kan fratrækkes fuldt ud i indkomståret, og fradragsberettigede udgifter, der skal fordeles over flere indkomstår (ordinær afskrivning). Se SL § 6, stk. 1, litra a.

Hvis udgiften går til anskaffelse af et aktiv med en handelsværdi, der benyttes erhvervsmæssigt, følger ejerens periodefordeling af udgiften de forskellige regler om afskrivning. Afskrivningsloven indeholder regler for langt de fleste tilfælde, hvor der kan foretages skattemæssige afskrivninger. I retspraksis er der dog nogle eksempler på, at andre udgifter kan afskrives med hjemmel i SL § 6, stk. 1, litra a. Fx afskrives rationaliseringsudgifter med hjemmel i SL § 6, stk. 1, litra a. Se afsnit (C.C.2.4) om afskrivninger og afsnit (E.C) i Ligningsvejledningen, Erhvervsdrivende, om afskrivninger.

Der findes også særlige afskrivningsregler i LL § 8 B om forsøgs- og forskningsudgifter. (E.B.3.11) i Ligningsvejledningen, Erhvervsdrivende, om forsøgs- og forskningsudgifter.

Se også

Se også afsnit

(C.C.2.3.1) og SKM2010.401.BR (appelleret) om udgifter til fremstilling af varer omfattet af varelagerloven og
(A.C.1) i Ligningsvejledningen, Almindelig del, om fradragstidspunkt i forbindelse med pensionsordninger.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelsesamt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2011.669.HR .	SL § 6, stk. 1, litra a, indeholder ikke hjemmel til at foretage fradrag for hensættelser til fremtidige udgifter, herunder hensættelser til imødegåelse af fremtidige udgifter til serviceforpligtelser. Uanset ordlyden af bestemmelsen har administrativ praksis dog indrømmet adgang til fradrag for hensættelser til imødegåelse af udgifter ved opfyldelse af udgifter ved opfyldelse af garantiforpligtelser, når visse betingelser er opfyldt. Denne praksis er udvidet til at omfatte hensættelser til serviceforpligtelser, men kun i tilfælde, hvor serviceforpligtelserne er påtaget i forbindelse med et salg, så vederlaget er indeholdt i købesummen, og serviceforpligtelsen endvidere har en nær sammenhæng med garantiforpligtelser, som sælgeren samtidig påtager sig.	Principiel dom. Dommen stadfæstede SKM2010.300.VLR. Dommen omtales også i afsnit (C.C.2.5.3.3.10) om hensættelser. I afsnittet omtales bl.a. betingelserne for hensættelse til garantiforpligtelser og serviceforpligtelser.
SKM2009.563.HR	Et feriepengetilgodehavende for en tidligere ansat, der forfaldt til betaling i indkomståret 1998, kunne ikke trækkes fra i indkomståret 1999. At kravet først var rejst af medarbejderens fagforening i 1999, kunne ikke føre til et andet resultat. Udgifter til regnskabsassistance var forfaldne til betaling forud for indkomståret 1999, og kunne derfor ikke fradrages i 1999.	Stadfæstede SKM2007.752.ØLR
SKM2002.226.HR	En kommanditist kunne ikke i 1992 trække en afskrivning på 20 % af kommanditselskabets udgift til beplantning eller en udgift til plantning af læhegn fra. Højesteret lagde til grund, at arbejdsydelsen i forbindelse med udplantning og genplantning af træer udgjorde en væsentlig del af, hvad planteskolen forpligtede sig til over for kommanditselskabet. Denne arbejdsydelse var ikke præsteret i 1992.	Tidligere instanser TfS 1999, 571 ØLD og TfS 1996, 34 LSR
Landsretsdomme
SKM2011.476.ØLR	Fremtidige omkostninger til vedligeholdelse af leasede fly kunne ikke trækkes fra som hensættelser, fordi der ikke var en endelig retlig betalingsforpligtelse, som kunne opgøres endeligt. Hensættelserne var ikke omfattet af adgangen til at periodisere hensættelser til at imødegå garanti- og serviceforpligtelser.	Se også SKM2001.631.LSR og afsnit (C.C.2.5.3.3.10) om hensættelser.
SKM2009.35.ØLR	Sagen drejede sig om, hvorvidt et selskab (agenturgiver) var berettiget til fradrag for provisionsudgifter til en italiensk agent. Selskabet var kun retligt forpligtet til at betale en del af beløbet i 1999. Agenten havde ifølge agentaftalen kun krav på provision af gennemførte handler, og handlerne ansås ifølge aftalen for gennemført, når der efter en faktura var sket leverance, og kunden havde betalt. Et restbeløb, der blev beregnet i 1999 på grundlag af fakturaer, som var udstedt i 1999, men som først blev betalt af kunderne i 2000, kunne derfor først trækkes fra i 2000, hvor der var en endelig forpligtelse til at betale dem.
SKM2003.71.VLR	En skatteyder havde haft en sag med de norske skattemyndigheder om efterbetaling af told for nogle år i starten af 1990'erne. I 1995 traf Tolddistriktchefen i Trondheim en afgørelse i sagen, og i 1997 blev sagen afgjort af Toll- og Avgiftsdirektoratet (den øverste administrative myndighed på området). Skatteyderen indbragte sagen for domstolene i 1998. Sagen blev forligt i 2000. Da skatteyderen, også efter Toll- og Avgiftsdirektoratets afgørelse i 1997 havde været af den opfattelse, at toldmyndighedernes krav var uberettiget, og havde anlagt sag i 1998, fandt landsretten i skattesagen, at der i 1997 havde været en reel tvist om toldmyndighedernes krav. Kravet kunne derfor ikke anses for at være endeligt fastslået i dette år, og fradrag kunne ikke ske i dette år.
TfS 1991, 400, ØLD	Tidspunktet for fradragsret for forpagtningsafgifter. Forpagtningsafgiftens størrelse afhang af kapiteltaksten, dvs. et beregnet gennemsnit af salgspriserne for årets høst. Den endelige forpagtningsafgift kunne derfor først gøres op efter årets udløb. Afgiften blev derfor erlagt dels som acontobeløb, dels gennem en restafregning, der forfaldt til betaling efter indkomstårets udløb. Spørgsmålet var, om det var en betingelse for fradrag, at afgiften var forfalden, eller om det var tilstrækkeligt, at der var en retlig forpligtelse til at opgøre afgiften efter kapiteltaksten, så den skyldige afgift for det pågældende indkomstår kunne fradrages i det indkomstår, hvor høstindtægten skulle beskattes. I SL § 6 a benyttes udtrykket udgifter, som i årets løb er anvendt. Efter bestemmelsen kræves hverken, at en udgift er forfalden eller faktisk afholdt. LL § 14, stk. 1, anvender samme udtryk, fordi forpagtningsafgifter mv. skal være anvendt i indkomstårets løb. Der var derfor også fradrag for den del af forpagtningsafgiften, der ikke var forfalden ved årets udløb.	Kommenteret i TfS 1991, 394 DEP.
Byretsdomme
SKM2010.401.BR	En skatteyder havde i forbindelse med sin forskningsvirksomhed fået trykt og udgivet tre bøger om sit forskningsarbejde. Retten fandt, at bogudgivelserne var omfattet af varelagerloven. Udgiften til fremstilling af bøgerne kunne efter SL § 6, stk. 1 a, sammenholdt med VL § 1 fradrages i den skattepligtige indkomst i det omfang, bøgerne blev solgt eller på anden måde udgik af varelageret, eller hvis varelageret faldt i værdi. Der var ikke hjemmel til at pålægge det første eksemplar af udgivelsen en væsentlig større andel af trykkeudgiften end de følgende eksemplarer i samme oplag, som påstået af skatteyder.	Appelleret. Se afsnit (C.C.2.3.1) om varelagerloven.
SKM2010.169.BR	Sagen vedrørte bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderen havde ret til fradrag for et beløb, der var hensat i 2005, men som hverken var indtægtsført eller hensat i 2006. Retten lagde til grund, at beløbet efter sædvanlig praksis skulle indtægtsføres det efterfølgende år. Herefter kunne skatteyderen medtage de reelle udgifter i regnskaberne. Skatteyderen, som ikke havde dokumenteret udgifterne, fik derfor ikke fradrag.	Se også afsnit (C.C.2.5.3.3.10) om hensættelser. Sagen, som også vedrørte spørgsmålet om retserhvervelsestidspunktet for en indtægt ved salg af bådmotor, omtales også i afsnit (C.C.2.5.3.2.2).
Landsskatteretskendelser
►SKM2012.276.LSR◄	►Et selskabs indtægter fra deposita i forbindelse med salg af renoverede reservedele til biler skulle indtægtsføres på faktureringstidspunktet og ikke først ved eventuel manglende returnering. ◄ ►Udgifter i forbindelse med, at selskabet modtog reservedele retur, kunne først trækkes fra ved returneringen.◄ ►Selskabets egne udgifter til deposita til leverandører kunne trækkes fra på købstidspunktet.◄
SKM2010.156.LSR	Et selskab påtænkte at udbetale et særligt vederlag (bonus) til sine navngivne, ikke ledende medarbejdere i form af såkaldte fantomaktier uden aktionærers sædvanlige rettigheder. På den måde ville selskabet i et vist omfang sidestille sine medarbejdere med selskabets aktionærer, så ejerne af fantomaktierne modtog udbytte, hvis nærmere betingelser var opfyldt, herunder at der blev udloddet udbytte til de rigtige aktionærer, eller, at selskabets aktier blev solgt. Anerkendt fradragsret efter SL § 6, stk. 1, litra a, for udgift til bonusbeløb i det indkomstår, hvor beslutningen om at udlodde udbytte blev truffet. I tilfælde af salg ville der være fradragsret for bonusydelsen i det år, hvor aktionærerne aftalte at sælge aktierne i selskabet.	Tidligere instans SKM2008.709.SR.
SKM2005.497.LSR	En elnetvirksomhed, hvis indtægter blev begrænset og reguleret efter reglerne i elforsyningsloven, havde modtaget indtægter, der oversteg den tilladte indtægtsramme (overdækning). Elforsyningsvirksomheden var i et vist omfang forpligtet til at udligne det for meget indtjente ved en senere reduktion af virksomhedens tariffer. Virksomheden havde imidlertid mulighed for at modregne overdækningen i en eventuel underdækning for senere år i reguleringsperioden. Landsskatteretten kunne under disse omstændigheder ikke tiltræde, at overdækningen kunne fradrages i selskabets indkomstopgørelse før en eventuel udbetaling til forbrugerne.	Se også SKM2006.766.LSR (om underdækning) og SKM2006.767.LSR (om pålagt prisnedsættelse).
SKM2001.375.LSR	En banks udgifter (hensættelser) til fratrædelsesgodtgørelse til medarbejdere kunne først trækkes fra i forbindelse med den enkelte medarbejders fratræden og ikke på tidspunktet for indgåelse af en "senioraftale".	Se afsnit (C.C.2.5.3.3.10) om hensættelser.
SKM2001.631.LSR	Hensættelser af udgifter til hovedeftersyn af et fly blev anset for løbende vedligeholdelsesudgifter, som først var fradragsberettigede, når de var afholdt.	Se også SKM2011.476.ØLR og afsnit (C.C.2.5.3.3.10) om hensættelser.
TfS 1996.227 LSR	Landsskatteretten udtalte, at det ikke er en betingelse for fradrag, at beløbet faktisk er forfaldent til betaling. Sagen vedrørte hensættelse til skyldig afspadsering, som kunne gøres endeligt op.	Se også afsnit (C.C.2.5.3.3.10) om hensættelser.
TfS 1994. 409 LSR	Et selskab drev virksomhed med genbrugsmaterialer til salg og slutdeponering. Selskabets forpligtelse over for leverandørerne af affald bestod i selve modtagelsen, som leverandørerne betalte et vederlag for. Vederlaget var derfor skattepligtigt på dette tidspunkt. Se SL § 4 a. Virksomhedens omkostninger, der var afholdt som led i driften i forbindelse med sortering bearbejdelse salg og slutdeponering mv., måtte betegnes som almindelige driftsomkostninger efter SL § 6 a, der kunne fradrages løbende.	Omtales også i afsnit (C.C.2.5.3.2.2).
LSRM 1970, 16 LSR	Et selskab kunne hensætte til kalkulerede fragtomkostninger for endnu ikke leverede betonelementer i det år, hvor salgsindtægten for elementerne var bogført.	Se også afsnit (C.C.2.5.3.3.10) om hensættelser.
SKAT
SKM2008.1025.SR	Skatterådet bekræftede, at udgifter til modydelser, der indgik i leverancer af medicinsk udstyr på baggrund af EU-udbud, og som selskabet var kontraktligt forpligtet til at levere, var salgsomkostninger, som kan fradrages indkomstopgørelsen løbende i takt med, at udgifterne afholdes. De modydelser, der var tale om, var bl.a. produktspecifik træning for læger, sygeplejersker mv. og efteruddannelse inden for fagområdet relateret til det leverede udstyr.