Indhold

Dette afsnit handler om godtgørelse for rejseudgifter generelt.

Afsnittet indeholder:

Regel
Modregningsforbud
Godtgørelse i forbindelse med uddannelse - LL § 31
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, lønmodtageren bliver påført som følge af arbejdet, skal som udgangspunkt medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst. Det fremgår af LL § 9, stk.4, 1. pkt. Lønmodtageren kan herefter fratrække udgifterne som et ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst, hvis udgifterne er fradragsberettigede.

Godtgørelser, som en lønmodtager modtager til dækning af rejseudgifter på en erhvervsmæssig rejse efter LL §9 A er dog ikke skattepligtige. Det fremgår af LL § 9, stk. 4, 2. pkt. Hvis rejsen ikke har et erhvervsmæssigt formål er der ikke adgang til at udbetale skattefri godtgørelse, se evt. SKM2011.507.BR.

En lønmodtager, der er på rejse og opfylder betingelser i LL §9 A, kan få godtgjort rejseudgifterne skattefrit af arbejdsgiveren. Se afsnit C.A.7.1 om rejsebegrebet og betingelserne for at være på rejse.

Arbejdsgiveren kan godtgøre rejseudgifterne på en af disse to måder:

betale den faktisk dokumenterede udgift, lønmodtageren har afholdt (udlæg efter regning)
godtgøre lønmodtageren rejseudgifterne uden dokumentation med standardsatser, der er fastsat i LL§9 A eller i visse tilfælde af Skatterådet.

Standardsatserne dækker lønmodtagerens udgifter til kost, småfornødenheder og logi.

Hvis rejseudgifterne helt eller delvis er dækket ved udlæg efter regning eller fri kost og logi, kan arbejdsgiveren ikke udbetale skattefri godtgørelse med standardsats. Hvis logiudgiften, fx en hotelregning, er inklusiv morgenmad, og arbejdsgiveren dækker denne som udlæg efter regning, kan arbejdsgiveren dog godt udbetale godtgørelse med standardsatsen for kost. Men standardsatsen for kost skal reduceres med 15 pct. for fri morgenmad. Se LL §9 A, stk. 3, 2. pkt. og afsnit C.A.7.2.5.1 om reduktion for fri kost.

Se afsnit C.A.7.2.5 om rejsegodtgørelse med standardsats og afsnit C.A.7.2.6 om rejsegodtgørelse med faktisk dokumenteret udgift (udlæg efter regning).

Hvis betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, men arbejdsgiveren ikke har udbetalt skattefri rejsegodtgørelse eller har udbetalt skattefri godtgørelse med et lavere beløb end ligningslovens/Skatterådets standardsats, kan lønmodtageren fratrække forskellen mellem den faktisk modtagne rejsegodtgørelse og standardsatsen i den skattepligtige indkomst. Det kaldes "differencefradrag". Se afsnit C.A.7.3 om fradrag for rejseudgifter.

Bemærk

Visse lønmodtagere, fx værnepligtige kan dog kun fratrække de faktisk dokumenterede rejseudgifter og er derfor afskåret fra at foretage differencefradrag. Se LL §9 A, stk. 11, 3. pkt. og afsnit C.A.7.3.3 om personer, som helt eller delvist er afskåret fra at fratrække rejseudgifter.

Godtgørelse for rejseudgifter med faste månedlige eller årlige beløb medfører, at hele beløbet allerede af den grund er skattepligtigt for lønmodtageren.

Modregningsforbud

En rejsegodtgørelse kan ikke udbetales skattefrit, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn. Det fremgår af LL § 9, stk. 4, 3. pkt. og § 1, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Modregningsforbuddet rammer blandt andet tilfælde, hvis

lønnen løbende bliver nedsat i overensstemmelse med antallet af rejsedage, dvs. med den udbetalte rejsegodtgørelse
lønnen bliver nedsat til 0 kr. mod, at der udbetales skattefri rejsegodtgørelse. Se SKM2006.685.SR
et aftalt tillæg, eksempelvis et zonetillæg, ændres til en skattefri rejsegodtgørelse når betingelserne i LL §9 A er opfyldt. Se SKM2005.226.ØLR
lønmodtager og arbejdsgiver aftaler, at den udbetalte løn plus skattefrie godtgørelser skal svare til det beløb, som lønmodtageren ville få udbetalt, hvis lønmodtageren fik overenskomstmæssig løn. Se SKM2011.464.SR.

Modregningsforbuddet hindrer derimod ikke, at lønmodtager og arbejdsgiver frit kan aftale lønvilkår - herunder en generel lønnedsættelse - under hensyntagen til årets gennemsnitlige rejseudgifter mod, at der til gengæld fremover udbetales skattefri godtgørelse oven i lønnen.

Godtgørelse i forbindelse med uddannelse - LL § 31

Der kan udbetales skattefri rejsegodtgørelse i forbindelse med deltagelse i undervisning. Se LL § 31. Modtageren af ydelsen skal på grund af afstanden mellem bopæl og uddannelsessted eller kursussted ikke have mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Den persongruppe, der er omfattet af LL § 31, kan modtage skattefri godtgørelse efter satserne i LL §9 A, stk. 2, nr. 1 og nr. 4, når opholdet nødvendiggør overnatning uden for den sædvanlige bopæl, og når opholdet på uddannelsesstedet har varet mindst 24 timer. Se LL § 31, stk. 4.

Det følger også af LL § 31, at faktiske udgifter til kost ved uddannelsesophold, der varer mindre end 24 timer, kan dækkes som udlæg efter regning.

Se afsnit C.A.5.4 om de øvrige betingelser for at kunne benytte LL § 31 (personkreds, undervisningens karakter mv.).

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2005.226.ØLR	Et selskab udbetalte overenskomstmæssigt fastsatte zonetillæg som skattefri rejsegodtgørelse, når medarbejderne på grund af afstanden til det midlertidige arbejdssted ikke havde mulighed for at overnatte på deres sædvanlige bopæl. Når arbejdet ikke var forbundet med overnatning, blev samme zonetillæg udbetalt til medarbejderne som et almindeligt løntillæg Det var i strid med modregningsforbuddet at udbetale zonetillæg som skattefri rejsegodtgørelse.	Se tilsvarende afgørelse i SKM2008.193.SR
Byretsdomme
SKM2011.690.BR	En udgift til rejse- og befordringsgodtgørelse blev ikke afholdt i det pågældende selskabs interesse, men i et andet selskabs interesse. Selskabet havde derfor ikke fradragsret for udgiften. Godtgørelsen var skattepligtig for direktøren (hovedaktionæren) da den ikke dækkede udgifter påført som følge af arbejde for det pågældende selskab.
SKM2011.507.BR	Der påhvilede hovedanpartshaver en skærpet bevisbyrde for at de omhandlede rejser var afholdt i selskabets erhvervsmæssige interesse. Da bevisbyrden for, at rejserne havde haft et erhvervsmæssigt formål ikke var løftet blev såvel rejseudgifter som udbetalt rejsegodtgørelse anset som yderligere løntillæg.
SKAT
SKM2011.464.SR	En aftale om, at den udbetalte løn plus skattefrie godtgørelser skulle svare til det beløb, som lønmodtageren ville få udbetalt, hvis lønmodtageren fik overenskomstmæssig løn, var udtryk for, at en skattepligtig løn, som ellers ville komme til udbetaling, blev konverteret til skattefri rejsegodtgørelse i strid med modregningsforbuddet i LL § 9, stk. 4, 3. pkt.
SKM2010.518.SR	En aftale mellem virksomheden og de ansatte om lønreduktion med et fast månedligt beløb var ikke i strid med modregningsforbuddet i LL § 9, stk. 5, fordi lønnedgangen var uafhængig af den faktisk udbetalte kørselsgodtgørelse og ikke beløbsmæssigt svarede hertil.	Modregningsforbuddet gælder tilsvarende i forhold til skattefri befordringsgodtgørelse efter LL § 9 B. Afgørelsen er derfor relevant, selv om den vedrører skattefri befordringsgodtgørelse og ikke skattefri rejsegodtgørelse.
SKM2008.189.SR	En virksomhed og dens medarbejdere havde indgået aftale om lønreduktion mod udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel efter 60-dages reglen til virksomhedens nye adresse. Lønnen blev nedsat med et beløb, der svarede til kørselsgodtgørelsen for antallet af km efter 60-dages reglen. Dette var i strid med modregningsforbuddet.	Modregningsforbuddet gælder tilsvarende i forhold til skattefri befordringsgodtgørelse efter LL § 9 B. Afgørelsen er derfor relevant, selv om den vedrører skattefri befordringsgodtgørelse og ikke skattefri rejsegodtgørelse.
SKM2006.685.SR	En aftale om nedsættelse af lønmodtagernes grundløn til 0 kr. mod, at der blev udbetalt skattefri rejsegodtgørelse var i strid med modregningsforbuddet.