Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2011.209.HR

Den skattepligtige var blevet frifundet i straffesagen om nogle skønnede forhøjelser vedrørende en virksomhed. Uanset dette var der som følge af groft uagtsom eller forsætlig adfærd grundlag for at gennemføre de skønnede forhøjelser efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist. Højesteret henviste til, at det påhvilede den skattepligtige at godtgøre, at de skønsmæssige ansættelser var urimelige eller forkerte. Da denne bevisbyrde ikke var løftet, kunne det ikke tillægges betydning, at der var sket frifindelse i straffesagen. Det skal bemærkes, at sagen er afgjort efter den tilsvarende bestemmelse i den tidligere SSL § 35, stk. 4.

SKM2006.153.HR

Kundskabstidspunktet først blev anset for at indtræde ca. 2 måneder efter modtagelsen af ufuldstændige og til dels misvisende oplysninger.

Landsretsdomme

Sagen drejede sig om ekstraordinær genoptagelse af sagsøgers afgiftstilsvar for 2001 iht. SFL § 32, stk. 1, nr. 4. Retten lagde vægt på, at der ikke var begået ansvarspådragende fejl af SKAT eller fejl i øvrigt, som har medført en materielt forkert afgørelse, som det må anses for åbenbart urimelig at opretholde. Virksomheden har ikke i forbindelse med anmodningen fremlagt oplysninger som dokumenterer eller sandsynliggør, at SKATs antagelser skyldes svig fra X´s side, således at X´s forklaringer for retten, samt de interne bilag fundet hos X ikke kan lægges til grund for ansættelsen. Der er ikke forhold vedrørende virksomheden eller sagens karakter i øvrigt, som kan begrunde en fravigelse af den ordinære genoptagelsesfrist. Der findes derfor ikke at foreligge sådanne særlige omstændigheder som omhandlet i SFL § 32, stk. 1, nr. 4.

Landsretten bemærkede, at en påtaleopgivelse ikke er nye faktiske eller retlige oplysninger, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse iht. SFL § 27, stk. 1, nr. 8 og SFL § 32, stk. 1, nr. 4.

Reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2 er endvidere ikke opfyldt, idet der er forløbet mere end 6 måneder fra virksomheden er kommet til kundskab om den forkerte ansættelse og indgivelse af genoptagelsesanmodningen.

Endvidere findes der ikke, at foreligge sådanne særlige omstændigheder som omhandlet i SFL § 32, stk. 2, 2. pkt. hvorefter der kan dispenseres fra fristen i 1. pkt. Det bemærkes at der ikke er fremlagt nye oplysninger der kan sandsynliggøre at en genoptagelse ville føre til et andet resultat. Endvidere er sagsøgtes forklaring i modstrid med den afgivne vidneforklaring. Allerede derfor finder retten ikke, at der foreligger særlige omstændigheder der kan danne grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret, jf. SFL § 32, stk. 1, nr. 4.

Landsretten fandt, at fristen i SFL § 27, stk. 2, må regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen. Landsretten fandt, at fristen i denne sag må regnes fra det tidspunkt, hvor klagerens frist for at indsende dokumentation udløb.

Landsretten fandt, at den manglende præcisering af hjemlen til fristoverskridelsen, ikke kunne antages at have haft betydning for afgørelsernes indhold eller klagerens mulighed for at anfægte afgørelserne, begrundelsesmanglen var derfor uden konkret væsentlighed og afgørelserne var derfor gyldige.

Landsretten fandt, at der kunne ske forhøjelse af indtægter efter bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, uanset at anklagemyndigheden efter en samlet vurdering havde valgt at opgive tiltale.

Landsretten fandt, at den manglende begrundelse for fristoverskridelsen (SFL § 27, stk. 1), under de foreliggende omstændigheder var af uvæsentlig betydning og derfor ikke medførte ugyldighed.

SKM2011.508.VLR

Sagsøgeren havde indsendt forkerte momsangivelser. Retten fandt, at sagsøgeren havde handlet groft uagtsomt og SKAT derfor var berettiget til ekstraordinært at ændre afgiftstilsvaret iht. SFL § 32, stk. 1, nr. 3.

SKM2011.459.ØLR

Sagen drejede sig om ekstraordinær genoptagelse. Landssretten fandt, at klageren ved at have udeholdt omsætning havde udvist mindst grov uagtsomhed, hvorved ansættelsesfristerne var suspenderet. SKAT havde modtaget regnskabsmaterialet i september 2004 og udsendt agterskrivelse 7. juni 2005. Landsretten ud- talte, at de relevante oplysninger løbende var kommet til SKATs kundskab, herunder ved et møde med klagerens ægtefælle 28. februar 2005, så 6 måneders fristen var overholdt.

Byretsdomme

Byretten fandt, at klageren havde handlet groft uagtsomt.

Reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, skulle regnes fra det tidspunkt, hvor klageren oplyste SKAT om, at han havde foretaget betydelige investeringer i årene forud for 2003.

Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle overfor klagers påstand om, at SKAT havde handlet i strid med SFL § 27, stk. 1, nr. 8, da genoptagelse af skatteansættelsen havde ført til en ændring til skade for skatteyder.

Byretten udtalte, at SKAT ikke kan foretage en nettoforhøjelse ved en ekstraordinær genoptagelse, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 8.

Sagen drejede sig om ekstraordinær genoptagelse af registreringsafgift. Retten fandt, at 3 års fristen vedr. godtgørelse, løb fra det tidspunkt, hvor klageren fik afgørelsen, og kunne have gjort kravet om yderligere godtgørelse gældende.

Da der ikke efter Ombudsmandens aførelse var kommet nye oplysninger, var reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2 ikke overholdt.

Byretten fandt, at skatteyder havde handlet groft uagtsomt, og der var derfor grundlag for forhøjelse iht. SFL § 27, stk. 1. At klageren ikke havde været tiltalt for forholdet var uden betydning.

Skats afgørelse angav ikke hovedhensynene for anvendelse af bestemmelserne i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, men ud fra sagens øvrige begrundelse, må det havde været åbenbart for klageren hvorfor ansættelsen var omfattet af SFL § 27, stk. 1, og ansættelsen var derfor gyldig.

SKM2011.438.BR

Retten udtaler, at der må indrømmes skattemyndighederne en vis, rimelig frist til at undersøge oplysninger og dokumenter, der fremkom ved en ransagning. 6 måneders fristen løb derfor først fra det efterfølgende tidspunkt, hvor SKAT modtog bankudtog, der viste, at betalingen var skattepligtigt udbytte. 

SKM2011.372.BR

Sagen drejede sig om ekstraordinær genoptagelse af sagsøgers momstilsvar. Da reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2 ikke var overholdt, fandt retten ikke der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

SKM2010.108.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøger var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af sit afgiftstilsvar iht. SFL § 32, stk. 1, nr. 4. Retten fandt, at sagsøgeren har bevisbyrden for, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, jf. SFL § 32, og herunder må ændringerne fuldt og helt dokumenteres, således at sagsøger kan godtgøre, at betingelserne for at opnå et momsfradrag er opfyldt. Sagsøgers anmodning om ekstraordinær genoptagelse blev udelukkende støttet på forhold, som han hele tiden har været bekendt med. Herefter og idet heller ikke det af sagsøgeren i øvrigt anførte i særlig grad taler for en genoptagelse, idet sagsøgeren heller ikke har dokumenteret, at der er tale om en materielt helt utilfredsstillende ansættelse, finder retten ikke, at der foreligger særlige omstændigheder som nævnt i SFL § 32, stk. 1, nr. 4. Retten bemærker i øvrigt, at det lægges til grund, at sagsøgeren senest ved SKATs brev er kommet til kundskab om det forhold, som begrunder anmodningen om genoptagelse. Reaktionsfristen på 6 måneder var således udløbet, da sagsøgeren anmodede om genoptagelse. Allerede af denne grund er der ikke grundlag for genoptagelse, jf. SFL § 32, stk. 2.

SKM2008.48.BR

Sagen drejede sig om hvorvidt et selskab var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret iht. SFL § 32, stk. 1, nr. 4, da selskabet havde glemt en række momsfradrag. Retten fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde genoptagelse iht. SFL § 32, stk. 1, nr. 4, da et glemt fradrag ikke kan betragtes som en særlig omstændighed, der kan begrunde genoptagelse iht. SFL § 32, stk. 1, nr. 4.

Landsskatteretskendelser

Landsskatteretten fandt, at klager havde handlet mindst groft uagtsomt.

Reaktionsfristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT modtog klagers svar på SKATs henvendelse, hvor SKAT fik kundskab om, at klager havde benyttet kreditkortet.

SKM2010.93.LSR

Vægtafgift - Efteropkrævning af vægtafgift kunne ske efter reglerne i skatteforvaltningsloven (SFL § 31 og § 32), således at efteropkrævning kunne ske for perioden inden for den ordinære ansættelsesfrist, hvorimod der ikke kunne ske efteropkrævning ud over denne frist, da SKATs afgørelse ikke omtalte hjemmelen til og grundlaget for en ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret efter SFL § 32.

SKM2009.75.LSR

Godtgørelse af energiafgifter. Landsskatteretten fandt, at fristen skulle beregnes fra de tidspunkter, hvor a conto modregning i momstilsvaret kunne have været foretaget.

SKM2008.878.LSR

Sagen drejede sig om et selskab, der havde søgt om ekstraordinær genoptagelse iht. SFL § 32, stk. 1, nr. 4 vedrørende fejlagtig indbetalt emballageafgift. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Landsskatteretten udtalte: Således som sagen foreligger oplyst for retten, findes selskabet ikke at have forsøgt at sikre sig mod eventuelle fejl, idet selskabet ikke har givet meddelelse til underleverandørerne om, at man er registreret efter emballageafgiftsloven, hvorfor risikoen bør ligge hos selskabet. Selskabet burde herefter have reageret på fakturaerne, som ikke angav, at der var tale om ubeskattede leverancer. Retten finder dermed ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder som omhandlet i SFL § 32, stk. 1, nr. 4.

SKM2007.160.LSR

Et selskab havde ikke afgiftsberigtiget et beløb. Angivelsesfristen udløb 25. april 2002. SKAT´s forslag til afgørelse blev afsendt 26. april 2005 og dermed efter udløbet af 3 års fristen. I SKAT´s afgørelse af 4. juli 2005 var fristoverskridelsen ikke omtalt eller begrundet, og afgørelsen var derfor ugyldig vedrørende dette punkt. Endvidere var 6 måneders fristen også overskredet.

SKM2006.467.LSR

Tilladelse til ekstraordinær genoptagelse for en klager, der pga. alvorlig psykisk sygdom havde indgivet mangelfuld selvangivelse. Udover sygdommen lagde Landsskatteretten vægt på, at der var tale om betydelige beløb, at beløbende var fuldt dokumenterede og at skattemyndighederne havde lavet et urimeligt skøn.

SKM2006.412.LSR

Tilladelse til ekstraordinær genoptagelse for en klager med et alvorligt sygt barn. Landsskatteretten lagde vægt på klagerens personlige forhold samt at taksationen havde medført en åbenbar urimelig skatteansættelse.

SKM2005.85.LSR

Sagen drejer sig om fradrag for købsmoms vedrørende en varevogn, som ikke udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt. Da SKAT tidligere havde vejledt virksomheden om reglerne og da virksomhedens indehaver tidligere havde afgivet skriftlig erklæring om, at varevognen udelukkede blev benyttet erhvervsmæssigt, fandt Landsskatteretten, at indehaveren i det mindste groft uagtsomt havde bevirket, at afgiftstilsvaret blev fastsat på et forkert grundlag, og betingelserne for suspension i SSL § 35 C, stk. 1, nr. 3 var opfyldt. (nu SFL § 32, stk. 1, nr. 3).

SKM2002.371.LSR

Der er ikke grundlag for nedsættelse efter anmodning, hvis den skattepligtiges revisor har handlet groft uagtsomt