Indhold
Afsnittet handler om varme og evt. elektricitet fremstillet ved forbrænding af afgiftspligtigt affald og andre brændsler.
Afsnittet indeholder:
- Varmeproduktion
- Produktion af varme og elektricitet
- Centrale kraftvarmeværker
- Eksempler
- Energiindhold andre brændsler.
Varmeproduktion
Virksomheder, som skal betale affaldsvarmeafgift, og som fyrer med afgiftspligtigt affald og andre brændsler, skal opgøre den afgiftspligtige varme, som den producerede varme fratrukket energiindholdet i de andre brændsler ganget med 0,85. Det svarer til, at anlægget har en virkningsgrad på 85 pct. Den producerede varme skal måles.
Afgiftsgrundlaget er:
Afgiftspligtig varme = prod. varme ekskl. bortkølet - 0,85 X energiindhold fra andre brændsler
Se KULAL § 5, stk. 3.
Produktion af varme og elektricitet
Virksomheder, der producerer både varme og elektricitet ved afbrænding af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, skal opgøre den afgiftspligtige varme som den producerede varme.
Herfra fratrækkes dog energiindholdet i de andre brændsler ganget med 0,85 og ganget med forholdet mellem på den ene side den producerede varme og på den anden side den producerede varme og energiindholdet i elektriciteten. Herved tages der højde for brændsler til produktion af elektricitet og energi fra andre brændsler end affald. Afgiftsgrundlaget er:
Afgiftspligtig varme
= prod. varme ekskl. bortkølet -
andre brændsler x 0,85 X prod. varme ekskl. bortkølet
prod. v arme ekskl. bortkølet og elektricitet
Den producerede varme skal måles. Desuden skal al den producerede elektricitet måles. Se afsnit E.A.4.4.10.2 om måling.
Se KULAL § 5, stk. 3.
Centrale kraftvarmeværker
Centrale kraftvarmeværker (omfattet af bilag 1 til kulafgiftsloven), opgør dog den afgiftspligtige varme som det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald for anlægget fratrukket den del, som kan henregnes til produktionen af elektricitet.
Denne del beregnes efter fordelingsreglerne i KULAL § 7, stk. 1. Se afsnit E.A.4.4.10 om afgiftsregler ved produktion af elektricitet og kraftvarme.
Den producerede varme skal måles. Desuden skal al den producerede elektricitet måles. Se afsnit E.A.4.4.10.2 om måling.
Eksempler
Nedenfor vises tre eksempler på beregning af afgiftsgrundlaget for affaldsvarmeafgiften efter KULAL § 5, stk. 3.
Eksempel 1 |
|
|
Brændsel |
: |
Affald + Andre brændsler |
Producerer |
: |
Varme |
Afgiftsgrundlag |
= |
Produceret varme ekskl. bortkølet varme = Leveret varme - (Andre brændsler * 0,85) |
Målinger |
: |
Andre brændsler 300 GJ, Leveret varme 450 GJ |
Afgiftsgrundlag |
= |
450 GJ - (300 GJ * 0,85) = 195 GJ |
|
|
|
Eksempel 2 |
|
|
Brændsel |
: |
Affald + Andre brændsler |
Producerer |
: |
Elektricitet + Varme |
Afgiftsgrundlag |
= |
Produceret varme ekskl. bortkølet varme = Leveret varme - (Andre brændsler * 0,85 * leveret varme/(produceret elektricitet + leveret varme)) |
Målinger |
: |
Andet brændsel 300 GJ, Leveret varme 450 GJ, Produceret elektricitet 200 GJ |
Afgiftsgrundlag |
= |
450 GJ - (300 GJ * 0,85) * 450 GJ/(200 GJ + 450 GJ) = 274 GJ |
|
|
Eksempel 3 opgør den afgiftspligtige mængde varme efter fordelingsreglerne for central kraftvarme. |
Eksempel 3 |
|
Centrale kraftvarmeværker, der forbrænder affald og andre brændsler |
Brændsel |
: |
Affald + Andre brændsler |
Producerer |
: |
Elektricitet + Varme |
Målinger |
: |
Andre brændsler 1000 GJ, Affald 100 GJ, Leveret varme 500 GJ, Produceret varme 500 GJ, Produceret elektricitet 250 GJ
Det er forudsat, at værket kender energiindholdet i affaldet |
|
|
V-formel 1,20 - fordeling af kraftvarmefordel |
Produceret varme på affald |
= |
Produceret varme * Affald/(Affald + Andre brændsler) |
Produceret varme på affald |
= |
500 GJ * 100 GJ/(100 GJ + 1000 GJ) = 45 GJ |
Afgiftsgrundlag V-formel 1,20 |
= |
45 GJ/1,20 = 38 GJ |
|
|
|
|
|
E-formel 0,67 |
Produceret elektricitet på affald |
= |
Produceret elektricitet * Affald/(Affald + Andet Brændsel) |
Produceret elektricitet på affald |
= |
250 GJ * 100 GJ/(100 GJ + 1000 GJ) =23 GJ |
Afgiftsgrundlag E formel 0,67 |
= |
100 GJ - 23 GJ/0,67 = 66 GJ |
Energiindhold andre brændsler
Virksomheder, der foretager opgørelse af energiindholdet i andre brændsler end afgiftspligtigt affald efter den faktiske brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien af hver brændselskategori. Hvis SKAT forlanger det, skal virksomheden fremlægge dokumentation.
Hvis energiindholdet i det enkelte brændsel er kendt og kan dokumenteres, skal denne værdi anvendes. Kendes energiindholdet ikke eller kan energiindholdet ikke dokumenteres, så anvendes energiindholdet nævnt i KULAL § 7, stk. 1.
Se KULAL § 5, stk. 3.