Indhold
Dette afsnit indeholder en kort introduktion til reglerne, herunder formål og lovgrundlag.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Formål
- Lovgrundlag
- Administration af ordningen
- Historik.
Regel
Efter energiaftaleloven kan visse momsregistrerede virksomheder med et stort energiforbrug, som indgår aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering, få tilskud til:
- delvis dækning af udgiften til energispareafgiften på elektricitet til tung proces
- delvis dækning af udgiften til energispareafgiften på elektricitet til let proces
- delvis dækning af udgiften til energispareafgiften på elektricitet, energiafgiften og CO2-/elspareafgiften til rumvarme og varmt vand.
Afgifterne på elektricitet består af følgende afgifter:
- Energiafgift
- energieffektiviseringsbidrag
- el-distributionsbidrag
- tillægsafgift
- energispareafgift.
For processer omfattet af tung og let proces kan der kun opnås tilskud til delvis dækning af energispareafgiften.
Der kan også opnås tilskud til delvis dækning af afgiften på brændsler og elektricitet til rumvarme og varmt vand. Det er dog ikke muligt at indgå en selvstændig rumvarmeaftale. Aftale herom kan kun ske i tillæg til en proces- eller promsaftale.
Formål
Formålet med lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug er at fremme energieffektiviseringer i energitunge virksomheder, og at sikre at disse virksomheders konkurrenceevne ikke bliver svækket mærkbart som følge af afgifterne.
Lovgrundlag
Mulighederne for at opnå tilskud til dækning af udgifter til energispareafgift til elektricitet mv. fremgår af lovbekendtgørelse nr. 424 af 8. maj 2012 med senere ændringer. Loven kaldes også for energiaftaleloven.
Energistyrelsen har udstedt to bekendtgørelser om ordningen:
Administration af ordningen
Ordningen administreres i samarbejde mellem Energistyrelsen og SKAT.
SKAT træffer afgørelse om tilskudsgrundlaget, varetager udbetalingen af tilskuddet, samt vejledning og kontrol i forbindelse med opgørelsen af tilskuddets størrelse. SKAT træffer også afgørelse om opkrævningen af for meget udbetalt tilskud. Se energiaftalelovens § 3, stk. 1 og stk. 3.
Alle øvrige forhold vedrørende tilskudsordningen hører under Energistyrelsen.
Historik
Lovens titel er bekendtgørelse af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. Kuldioxidafgiften forkortes CO2-afgift. CO2-afgift på elektricitet blev ændret fra 1. januar 2012 og kaldes i dag til energispareafgift.
Indtil udgangen af 2009 kunne virksomheder, der havde indgået en procesaftale, få tilskud til CO2-afgift af andet brændsel/energiforbrug (energiprodukter), som anvendtes til en proces nævnt i bilaget til CO2-afgiftsloven (tung proces). Der var derfor sammenfald mellem det energiforbrug, som der kunne ydes godtgørelse for efter reglerne om tung proces, og det energiforbrug, der ydes tilskud til efter en procesaftale. Virksomheden kunne dog have forbrug til tung proces, som ikke var omfattet af aftalen.
På grund af reglerne om betaling af minimumsafgift gjaldt der frem til 31.12.2009 særlige regler for at få tilskud til CO2-afgift af fuelolie og gas- og dieselolie. For fuelolie medførte minimumsafgiften, at der ikke kunne ydes tilskud efter en procesaftale til tung proces. Væksthusgartnerierne skulle dog ikke betale minimumsafgift af olie, som blev brugt til opvarmning af væksthuse.
Ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 blev reglerne ændret, så det fra 1. januar 2010 ikke længere er muligt at indgå aftale vedrørende forbrug af brændsel til tung og let proces. Dette betød, at det heller ikke er muligt at få tilskud til CO2-afgift af brændsel, der anvendes til tung og let proces fra og med den 1. januar 2010. Fra 1. januar 2010 kan der således kun gives tilskud til energispareafgift af elektricitet, der anvendes til tung og let proces.