Indhold

Dette afsnit handler om prisfastsættelsesmetoden videresalgsprismetoden, som på engelsk betegnes Resale Price Method, og som forkortes RPM. I dette afsnit anvendes betegnelsen RPM-metoden.

Afsnittet indeholder:

  • Beskrivelse af RPM-metoden
  • Anvendelse af RPM-metoden
  • Fordele og ulemper ved RPM-metoden.

Beskrivelse af RPM-metoden

RPM-metoden og eksempler på anvendelse er beskrevet i OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010-udgaven) pkt. 2.21 til 2.38.

Med RPM-metoden skal armslængdeprisen for en kontrolleret transaktion findes ved hjælp af en markedsmæssig bruttoavance. Det kan være den bruttoavance, som virksomheden tjener på at distribuere varer, der er købt af en koncernforbundet part og videresolgt til uafhængige parter, eller den bruttoavance, som en uafhængig virksomhed tjener på at distribuere en vare under sammenlignelige omstændigheder.

Den kontrollerede transaktion er sammenlignelig med den ikke kontrollerede transaktion, når en af to betingelser er opfyldt:

  • Når forskellen mellem transaktionerne ikke har væsentlig indflydelse på avancen
  • Eller når det er muligt at justere for forskellene og derved gøre transaktionerne sammenlignelige.

Se OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010-udgaven) pkt. 2.23.

Denne bruttoavance er udtryk for det beløb, en uafhængig videreforhandler vil kræve for at dække sine salgs- og kapacitetsomkostninger og opnå en markedsmæssig indtjening på nettoavanceniveau. Bruttoavancen skal således vurderes i forhold til de omkostninger, der løbende afholdes ved den driftsmæssige aktivitet i relation til den kontrollerede transaktioner. Det er ikke selve bruttoavancen fra en sammenlignelig transaktion, som anvendes til at prisfastsætte en kontrolleret transaktion med, men bruttoavanceprocenten.

RPM-metoden tager udgangspunkt i den markedspris, som en virksomhed opnår ved videresalg af en vare, der er købt fra en koncernforbundet part. Fra denne markedspris trækkes en bruttoavance, som skal dække virksomhedens salgs- og kapacitetsomkostninger samt fortjeneste. Det resterende beløb anses for at være en armslængdepris for købet af varen fra den forbundne part. Metoden er umiddelbart mest anvendelig for salgsvirksomheder.

I modsætning til CUP-metoden er det ikke nødvendigvis de produkter, som overdrages, der skal være sammenlignelige. Vægten ligger i stedet på de funktioner, aktiver og risici mv., som parterne har, og det er dermed funktioner, aktiver og risici som er primær sammenlignelighedsfaktor. De funktioner, som udføres, de risici, der tages, og de aktiver, som medgår i en transaktion, har stor betydning for størrelsen af den bruttoavance, der skal anvendes til at finde armslængdeprisen for de kontrollerede transaktioner.

Når RPM-metoden anvendes, vil det primært være de funktioner, aktiver og risici, der indgår i transaktionen, der skal sammenlignes, hvorimod karakteristika ved den vare, som overdrages, ikke har den samme store betydning som ved CUP-metoden.

Hvis der er forskelle i de funktioner, aktiver og risici, som udføres af eller gælder for henholdsvis en koncernforbundet virksomhed og en uafhængig virksomhed med sammenlignelige transaktioner før eller i forbindelse med videresalg, kan der eventuelt ske justeringer for alligevel at opnå sammenlignelighed.

Eksempler på forskelle i funktioner mv. kan være:

  • Emballering
  • Videreforarbejdning af produktet
  • Varemærkning
  • Knowhow der er forbundet med salg af produktet
  • Garantiforpligtelser.

Specielt for videresalg hvori der indgår elementer af viden, eksempelvis i form af knowhow, forskning og udvikling samt brug af andre immaterielle aktiver, vil det være vanskeligt at justere for disse faktorer.

Også andre elementer spiller ind i vurderingen af sammenlignelighed, ikke mindst markedsforhold. Hvis en virksomhed fx har eneret på at forhandle det pågældende produkt i et givet geografisk område eller på anden måde har en monopollignende status på et givent marked, vil dette afspejle sig i afregningspriserne.

Se også

Se også afsnit C.D.11.2.2.1.3 om de økonomiske omstændigheder.

Eksempel - RPM-metoden

Dette eksempel viser et udenlandsk produktionsmoderselskab M og et dansk distributionsdatterselskab D samt prisfastsættelsen via RPM-metoden af de varer, som moderselskabet leverer til datterselskabet.

Visning af billede: rpn

D's primære funktion er at videresælge de produkter, som købes fra M, til uafhængige købere, og D har begrænsede funktioner mv. i forbindelse med dette videresalg.

D skal have en armslængde-aflønning for udførte funktioner, anvendte aktiver og påtagede risici i relation til dette videresalg.

Ved RSM findes denne armslængde-aflønning med udgangspunkt i videresalgsprisen til den uafhængige køber (markedspris). Videreslagsprisen fratrækkes en bruttomargin, som findes ved at sammenligne med en uafhængig distributør med sammenlignelige funktioner, aktiver og risici, (en uafhængig distributør med en sammenlignelig videresalgsaktivitet). Videresalgsprisen minus den markedsmæssige bruttomargin udgør den interne afregningspris mellem M og D. 

Den markedsmæssige bruttomargin, der skal fratrækkes videresalgsprisen for at finde den interne afregningspris, kan findes med reference til den bruttomargin D opnår ved sammenlignelige uafhængige transaktioner ('interne sammenlignelige transaktioner'). Dette kræver selvsagt, at D rent faktisk har sammenlignelige uafhængige transaktioner.

Alternativt kan den markedsmæssige bruttomargin findes med reference til øvrige den bruttoavance øvrige distributører opnår ved sammenlignelige transaktioner ('eksterne sammenlignelige transaktioner').   

Hvis eksempelvis videresalgsprisen er 200 kr., og en uafhængig sammenlignelig bruttoavanceprocent er 40, vil D's bruttoavance være 200 kr.*40 % = 80 kr. Den interne afregningspris (vareforbruget) kan herefter beregnes som videresalgsprisen (200 kr.) fratrukket bruttoavancen (80 kr.) = 120 kr.

Anvendelse af RPM-metoden

RPM-metoden anvendes typisk af salgs- eller distributionsvirksomheder, som køber og videresælger varer, og hvor virksomheden ikke ændrer varerne væsentligt eller bidrager med værdifulde immaterielle aktiver.

Eksempler på forarbejdning, som normalt ikke anses som væsentlig, er:

  • Pakning
  • Mærkning
  • Mindre monteringsopgaver.

RPM metoden anvendes normalt på salgsselskaber, der ikke bidrager med væsentlige immaterielle aktiver eller anden særlig værdiskabende aktivitet. Dette skyldes også, at det som udgangspunkt ikke er muligt at finde sammenlignelige uafhængige transaktioner, der bidrager med tilsvarende immaterielle aktiver.

Metoden kan som udgangspunkt kun anvendes, når der er tale om varetransaktioner. De transaktioner, som skal anvendes som sammenligningsgrundlag, skal have funktioner, aktiver, risici mv., som ikke er væsentligt forskellige fra den testede parts, men selve de varer, som overdrages, behøver ikke at være ens.

Imidlertid vil sandsynligheden for, at funktioner mv. er sammenlignelige, være størst, når der er tale om en lignende vare. I mange tilfælde vil det derfor være lettere at finde virksomheder med tilstrækkeligt sammenlignelige transaktioner, hvis der søges indenfor den samme branche og blandt virksomheder, som handler med beslægtede produkter.

Fordele og ulemper ved RPM-metoden

Fordele er:

  • Der er tale en direkte metode (traditionel transaktionsbaseret metode), hvor der er en direkte sammenhæng mellem prisfastsættelsesmetoden og de fastsatte afregningspriser.
  • Metoden kræver mindre lighed mellem de produkter, der overdrages, end CUP-metoden.

Ulemper er:

  • Det kan være svært at finde sammenlignelige data på bruttoavanceniveau.
  • Metoden er ikke velegnet til transaktioner, hvori der indgår værdifulde immaterielle aktiver.
  • Metoden er begrænset til primært at anvendes, hvor der er tale om en salgs- eller distributionsvirksomhed.
  • Metoden er mindre velegnet for virksomheder, der i væsentligt omfang bidrager til den værdiskabende proces.
  • Der kan være forskel i regnskabspraksis i forhold til sammenligningsgrundlaget.
  • Metoden er ensidig og ser dermed kun på den ene part i transaktionen.