Indhold

Dette afsnit beskriver retsgrundlaget for de sagsomkostninger mv., som pålægges sagen i forbindelse med, at kravet inddrives af RIM.

Afsnittet indeholder:

  • Gebyrer
  • Retsafgift ved udlæg
  • Retsafgiftspligtens indtræden
  • Beregningsgrundlag
  • Eksempel på beregning af retsafgift ved udlæg
  • Andre retsafgifter.

Gebyrer

For ekspedition af opgaver i forbindelse med inddrivelse af krav, kan RIM pålægge følgende gebyrer:

Gebyrtype

Gebyrstørrelse

Hjemmel

  • Rykkergebyr
  • Afgørelse om lønindeholdelse
  • Tilsigelse til udlægsforretning.
  • 250 kr.
  • 250 kr.
  • 250 kr.

Inddrivelse af krav efter

  • §2, stk. 1 eller 2, i gebyrloven og
  • KSL §50, §61 og §62 A.

Se § 28 i inddrivelsesbekendtgørelsen.

  • Oprettelse af krav
  • Rykkergebyr
  • Afgørelse om lønindeholdelse.
  • 100 kr.
  •  50 kr.
  •  200 kr.

Ved finansforvaltningsopgaver i forbindelse med inddrivelse af offentlige fordringer, herunder misligholdt studiegæld.

Se BEK 41 af 23. januar 2012.

  • Rykkergebyr.
  • 100 kr.

Se § 9b i renteloven.

  • Rykkergebyr
  • Foreløbig fastsættelse.
  • 65 kr.
  • 800 kr.

Opkrævning af skatter og afgifter mv., for hvilke virksomheder, selskaber, fonde eller foreninger mv. er eller skulle have været registreret for.

Se OPKL § 4, stk. 2, og § 6.

Retsafgift ved udlæg

Retsafgiftsloven regulerer reglerne om, hvornår der skal beregnes retsafgift i forbindelse med forskellige retshandlinger, fx udlægsforretninger.

I forbindelse med at pantefogeden foretager udlæg, skal der betales

  • dels en grundafgift af det beløb, der foretages udlæg for. Se retsafgiftslovens § 16, stk. 1.
  • dels en tillægsafgift, hvis sagen fortsætter ved en udgående udlægsforretning eller ved fremstilling af skyldner. Se retsafgiftslovens § 17 a, stk. 1. 

Der beregnes ikke retsafgift ved udlægsforretninger vedrørende bøder. Se retsafgiftslovens § 20, nr. 1.

Retsafgiften skal fremgå af udlægsbladet.

Retsafgiftspligtens indtræden

Retsafgiftspligten indtræder, når pantefogeden underretter skyldneren om tid og sted for udlægsforretningen. Se § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om retsafgift, bekendtgørelse nr. 753 af 12. november 1990, jf. retsafgiftslovens § 18, stk. 2.

Hvis udlægsforretningen foretages uden underretning til skyldner, indtræder retsafgiftspligten, når udlægsforretningen påbegyndes. Det vil sige, når pantefogeden opfordrer skyldneren eller den, der varetager dennes interesser, til frivilligt at opfylde kravet. Se § 1, stk. 2, i bekendtgørelsen om retsafgift, bekendtgørelse nr. 753 af 12. november 1990.

Tillægsafgift indtræder, når pantefogeden træffer bestemmelse om, at retshandlingen skal foretages. Se § 1, stk. 3 i bekendtgørelsen om retsafgift, bekendtgørelse nr. 753 af 12. november 1990. Det vil i praksis sige fra det tidspunkt, hvor underretningen foretages, eller hvis en udgående udlægsforretning ikke er varslet, fra det tidspunkt fogeden har forladt sit kontor.

Når retsafgiften er indtrådt, skal skyldner betale retsafgiften, uanset om udlægsforretningen efterfølgende afværges eller aflyses. Der skal derfor også betales retsafgift, selv om udlægsforretningen afsluttes som forgæves.

Retsafgiftspligten bortfalder, hvis udlæg ikke kan foretages som følge af, at skyldner er under rekonstruktion, konkurs eller gældssanering. Se retsafgiftslovens § 16, stk. 6.

Beregningsgrundlag

Grundafgiftens størrelse beregnes af det beløb, der foretages udlæg for:

  • hovedstol (skatter og afgifter mv.)
  • renter og
  • eventuelle omkostninger

men ikke udgifter ved selve udlægsforretningen.

Har skyldner flere fordringer, fx A-skat, AM-bidrag og moms, lægges kravene sammen, inden grundafgiften beregnes. Se retsafgiftslovens § 16, stk. 3. Det har ingen betydning, at fordringerne er knyttet til forskellige fordringshavere.

Tillægsafgift er altid på 400 kr., uanset hvor stor den samlede restance er. Se retsafgiftslovens § 17 a, stk. 1.

Ved udlæg hos flere skyldnere for samme krav, beregnes grundafgiften og eventuelt tillægsafgiften for hver skyldner. Det gælder dog ikke, hvis

  • skyldnerne er samlevende ægtefæller eller registrerede partnere, eller
  • der foretages udlæg i en fast ejendom tilhørende flere skyldnere i forening.

Se retsafgiftslovens §§ 16, stk. 5, og 17 a, stk. 3.

Der skal kun beregnes grundafgift og eventuel tillægsafgift første gang. Se retsafgiftslovens § 19.

Det betyder, at

  • hvis der er foretaget udlæg for et krav, og der senere gennemføres en ny udlægsforretning for det samme krav, skal der ikke betales retsafgift (grundafgift) for den efterfølgende udlægsforretning. 
  • der ikke skal betales retsafgift (grundafgift) i forbindelse med afhentning af udlagte effekter.
  • der skal kun beregnes tillægsafgift én gang for samme fordring, fx hvor en udgående udlægsforretning følges op med fremstilling af skyldneren ved politiets hjælp, eller omvendt. 

Eksempel på beregning af retsafgift ved udlæg

Retsafgiften beregnes med en grundafgift på 300 kr. Overstiger kravet 3.000 kr., beregnes yderligere en halv procent af det overskydende beløb. Se retsafgiftslovens § 16, stk. 1.

Den beregnede afgift afrundes opefter til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 10. Se retsafgiftslovens § 59.

Grundafgiften udgør herefter følgende beløb:

Restance

Retsafgift

Indtil 3.000 kr.

300 kr.

3.001 til 5.000 kr.

310 kr.

5.001 til 7.000 kr.

320 kr.

Og yderligere 10 kr. i retsafgift for hver påbegyndt 2.000 kr.

Eksempel

Hvis det samlede krav er 240.000 kan grundafgiften beregnes således:

Indtil 3.000 kr.

300 kr. 

0,5 % af 237.000 kr. (240.000 - 3.000)

= 1.185 kr. oprundet til

 

1.190 kr.

Grundafgift i alt

1.490 kr.

Klage over retsafgiften

Skyldner kan klage til fogedretten over pantefogedens beregning af en retsafgift. Se § 3 i bekendtgørelsen om retsafgift, bekendtgørelse nr. 753 af 12. november 1990.

Hvis indsigelsen fremsættes under udlægsforretningen, er det pantefogeden, der underretter fogedretten. Efter udlægsforretningen kan skyldner fremsætte klagen overfor fogedretten. Klagen skal fremsættes senest seks uger efter, at skyldneren har fået kendskab til beregningen. Se § 3, stk. 2, i bekendtgørelsen om retsafgift, bekendtgørelse nr. 753 af 12. november 1990.

Andre retsafgifter

Type

Størrelse

Retsafgiftsloven

Udskrift af udlægsbogen

175 kr.

§ 48, stk. 2

Konkursbegæring

750 kr.

§ 37

Rekonstruktionsbegæring

750 kr.

§ 37 a

Tvister i boer, der behandles af kurator angående anmeldelse af fordringer eller deres fortrinsret, se KL § 246.

 

 

Retsafgift efter retsafgiftslovens kap. 1. Borgerlige domssager:

Grundafgift 500 kr.

Overstiger beløbet 50.000 betales yderligere 250 kr. + 1,2 pct. af den del af værdien, der overstiger 50.000 kr.

Hertil kommer eventuel tillægsafgift efter retsafgiftslovens § 2.

§ 39

 

Begæring om tvangsauktion over

  • fast ejendom
  • registreret skib eller
  • luftfartøj.

800 kr.

For tvangsauktionen betales yderligere en halv procent.

§ 22

Beæring om tvangsauktion over

  • aktier
  • gældsbreve og
  • andre fordringer.

300 kr.

For tvangsauktionen betales yderligere en procent.

§ 23

Vederlag til stævningsmænd og vidner

Der skal betales vederlag til stævningsmænd for foretagelse af de nævnte forkyndelser i retsplejeloven. Vederlaget udbetales også, hvis stævningsmanden må slutte forkyndelsesforretningen som forgæves. Se bekendtgørelse om vederlag til stævningsmænd og til vidner i fogedforretninger, bekendtgørelse nr. 508 af 1. juli 1998. Vederlaget er fra 1. januar 2012 kr. 33,44 for hver person, for hvem den pågældende meddelelse ønskes forkyndt.

Når RIM anvender stævningsmandsforkyndelser, skal RIM dog betale honorar til stævningsmanden med 75 kr., som svarer til det honorar, private aktører bliver opkrævet af stævningsmændene. Hertil kommer udgifter til befordringsgodtgørelse. Dette honorar tillægges sagen som en omkostning.

Eventuelle udgifter til vidner afholdes af inddrivelsesmyndigheden uden refusion fra skyldneren.

Der udbetales ikke vidnegebyr til personale ansat i inddrivelsesmyndigheden.