Indhold

Dette afsnit beskriver en række situationer, som falder uden for reglerne om beskatning af værdi af eget arbejde, fordi den pågældende udfører arbejdet for andre enten med eller uden betaling for det.

Afsnittet indeholder:

• Skattemæssig behandling af den, der udfører arbejde for andre mod betaling
• Skattemæssig behandling af den, der udfører arbejde for andre uden betaling
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Skattemæssig behandling af den, der udfører arbejde for andre mod betaling

Hvis den, der udfører arbejde, modtager en eller anden form for vederlag for sit arbejde, fx i form af naturalier, ved at andre arbejder gratis til gengæld eller reducerer vedkommendes ikke fradragsberettigede udgifter, befinder vi os uden for reglerne om eget arbejde.

I den situation skal hver af de implicerede beskattes af værdien af den gratis hjælp, de hver især har modtaget. Se SL § 4, stk. 1, litra c, der omfatter vederlag i form af naturalier.

I sådanne tilfælde beskattes modtageren af ydelsen uden hensyn til, om det udførte arbejde ligger inden for modtagerens fagområde, eller om ydelsen har skabt et omsætteligt formuegode; dette skyldes, at arbejdsindsatsen er vederlagt, modsat hvad der var tilfældet ved eget arbejde. Dette er udtrykkeligt fremhævet i SKDM 1977, 105 SKD, som det fremgår nedenfor.

Se fx LSRM 1952, 128 LSR, hvor en selvbygger, der var fabriksarbejder, havde fået lavet murerarbejde af sine fire brødre, hvoraf to var uddannet murere, samt to svogre. Det kom under sagen frem, at selvbyggeren og hans slægtninge herudover havde hjulpet hinanden med at bygge fire enfamiliehuse, som de hver især skulle bo i. Selvbyggeren blev indkomstbeskattet af værdien af det murerarbejde, som slægtningene have udført for ham, fordi dette arbejde blev anset for vederlag for den bistand, selvbyggeren til gengæld havde ydet i forbindelse med byggeriet af slægtningenes ejendomme.

Se også LSRM 1965, 102 LSR, hvor en selvbygger, der var anlægsgartner, havde bistand af to andre selvbyggere, som var henholdsvis skræddersvend og maskinarbejder. Gartneren havde på tilsvarende måde hjulpet disse med at opføre deres huse, selv om han ikke havde udført havearbejde på de to andres ejendomme. Gartneren blev indkomstbeskattet af værdien af medhjælpernes arbejde på egen ejendom, fordi dette arbejde blev anset for at være vederlag for den bistand, som den han havde ydet de andre to selvbyggere.

En lejer skal beskattes af en nedsættelse af lejerindskuddet, når nedsættelsen anses for betaling for lejerens arbejde på hans lejlighed, selv om det arbejde, lejeren har udført, ligger uden for den hans eller hendes fagområde. Se SKDM 1977, 105 SKD.

På samme måde blev en murersvend, der udførte murerarbejde for en svoger, som var automekaniker, beskattet af værdien af det reparationsarbejde, som mekanikeren havde foretaget på murerens bil, mens mekanikeren tilsvarende blev beskattet af værdien af murerarbejdet. Se TfS 1986, 551 LSR.

Skattemæssig behandling af den, der udfører arbejde for andre uden betaling

Normalt bliver den, der udfører gratis arbejde for andre, ikke beskattet heraf. Han får jo ikke nogen indtægt af det, og indtægten er derfor ikke realiseret efter SL § 4.

Derimod er modtageren af arbejdsydelsen, fx venner og familie, principielt skattepligtig af den modtagne gave.

Er der tale om venner eller fjerne slægtninge, er de indkomstskattepligtige af gaven. Se SL § 4, litra c.

Er der tale om nær slægt, ægtefælle m.fl., der er nævnt i BAL § 22, er det gaveafgiftspligtigt, eventuelt gaveafgiftsfrit efter de anførte regler.

I praksis beskattes modtageren kun, hvis den modtagne gave har en væsentlig værdi.

Se også

Se også BAL § 22 om skattefrihed, hvis gaven er givet til så nære slægtninge, som er nævnt dér og ikke overstiger det til enhver tid gældende grundbeløb efter denne bestemmelse. Ellers kan der blive tale om gaveafgift.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: