Indhold
Dette afsnit angiver afgiftssatsen for konsum-is og konsum-is-miks.
Afsnittet indeholder:
- Afgiftssatser
- Beregning af afgiften
- Dokumentationskrav
- Tidligere afgiftssatser.
Afgiftssatser
For varer der fra og med den 1. januar 2012 udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller importeres, skal der betales afgift med følgende satser:
Vare
|
Afgiftssats pr. liter
Sukkerholdige produkter
|
Afgiftssats pr. liter
Sukkerfrie produkter
|
Konsum-is, omfattet af ISAL § 1, stk. 1
|
6,38 kr.
|
5,10 kr.
|
Konsum-is-miks, omfattet af ISAL § 1, stk. 2 - afgiften beregnes ud fra, hvor mange liter is der kan fremstilles af konsum-is-miksen.
|
6,38 kr.
|
5,10 kr.
|
Produkter anses som sukkerholdige, hvis det tilsatte indhold af eksempelvis følgende stoffer er højere end 0,5 g pr. 100 ml:
- Glukose (druesukker, dextrose)
- Fruktose (frugtsukker)
- Sucrose (sakkarose), "almindeligt sukker"
- Maltose
- Laktose.
Listen er ikke udtømmende.
Produkter anses som sukkerfrie, hvis de indeholder højst 0,5 g tilsat sukker pr. 100 ml. Med sukker menes alle typer af mono- og disaccharider. Hvis der anvendes andre sødestoffer end mono- og disaccharider, er varen omfattet af satsen for sukkerfrie produkter.
Som sukkerfri anses også produkter, der har et naturligt indhold af sukker, og som ikke indeholder tilsatte mono- og disaccharider eller andre fødevarer, der anvendes på grund af deres sødende egenskaber.
Varer, som er overgået til forbrug og som der derfor allerede er betalt afgift af inden den 1. januar 2012, kan sælges efter den 1. januar 2012 uden opkrævning af yderligere afgift.
Beregning af afgiften
Afgiften beregnes ved at gange varens rumindhold i liter med afgiftssatsen.
For konsum-is-miks skal den afgiftspligtige mængde opgøres som den mængde konsum-is (softice), der kan fremstilles af miksen.
Eksempler
Konsum-is (sukkerholdigt):
2.500 liter sukkerholdig konsum-is. Der skal betales en afgiftssats på 6,38 kr. (2012) pr. liter. Dvs. 15.950 kr.
Konsum-is-miks (sukkerfrit):
500 kg sukkerfrit konsum-is-miks. Det forudsættes at der kan fremstilles 1,65 liter softice pr. kg. konsum-is-miks. Der skal betales en afgiftssats på 5,10 kr.(2012) pr. liter. Dvs. 4.207,50 kr.
Dokumentationskrav
Virksomheder, som ønsker at anvende satsen for sukkerfrie varer skal kunne fremlægge dokumentation for, at varen opfylder betingelserne for at anvende satserne for sukkerfrie produkter. Hvis virksomheden ikke kan fremlægge denne dokumentation, skal afgiften beregnes efter satsen for sukkerholdige produkter. Se ISAL § 5b.
Tidligere afgiftssatser
Afgiftssatserne udgjorde i perioden 1. januar 2010 til 31. december 2011:
Vare
|
Afgiftssats pr. liter
Sukkerholdige produkter
|
Afgiftssats pr. liter
Sukkerfrie produkter
|
Konsum-is, omfattet af ISAL § 1, stk. 1
|
4,25 kr.
|
3,40 kr.
|
Konsum-is-miks, omfattet af ISAL § 1, stk. 2
|
4,25 kr.
|
3,40 kr.
|
For perioden den 1. januar 1998 til den 31. december 2009 var afgiftssatsen 3,40 kr. pr. liter konsum-is uanset sukkerindhold